Når overlevelse ikke er nok: Vi skal turde tale om senfølger

Senfølger kan være meget indgribende i hverdagen, men bliver ikke behandlet tilstrækkeligt. — Politisk handling er nødvendig – både i regionerne og på Christiansborg – hvis senfølger skal tages alvorligt og indgå i den nationale folkesundhedsplan. Foto: Kaboompics.com

Vibeke Westh 08.10.2025

SENFØLGER // KOMMENTAR – At overleve en kritisk sygdom er en af vores største sundhedssejre, men for tusindvis af patienter begynder en ny kamp, når hverdagen rammer. Region Hovedstaden og Region Sjælland har nu lagt en vision for senfølgeområdet, men Christiansborg må tage ansvar og gøre senfølger til en del af folkesundhedsplanen, skriver Vibeke Westh, sygeplejerske, regionsrådsmedlem (S) samt kandidat til Regionsråd i Region Østdanmark og til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er en af de største sundhedssejre i vores tid: At vi i dag overlever sygdomme, som for få årtier siden var dødsdomme. Nye behandlinger, banebrydende medicin og målrettet og dygtig sygepleje har ændret alt. Tusind tak til de dedikerede læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, som hver eneste dag skaber mirakler i andre menneskers liv. Uden jer havde mange af os slet ikke været her.

Jeg har talt med så mange mennesker, der er dybt taknemmelige. Overlevende, der siger: “Jeg fik mit liv tilbage”. Pårørende, der fortæller, hvordan deres kære blev reddet i sidste øjeblik. Taknemmeligheden er enorm – og den er ægte.

Når glæden bliver til tavshed

Men så kommer også det “men”, som alt for sjældent bliver sagt højt. For når lettelsen og glæden over at have overlevet langsomt bliver en del af hverdagen, står mange tilbage med et nyt liv, hvor senfølger fylder. Kroniske smerter. Udpræget træthed. Angst. Søvnbesvær. Kognitive problemer. Og følelsen af, at man ikke længere er det samme menneske og kan det samme som før.

Når tusindvis lever med senfølger, er det en bred samfundsudfordring – ikke en niche

Det er svært at tale om. Mange patienter siger til mig: “Jeg vil ikke virke utaknemmelig, for jeg er jo glad for at være i live”. Og netop derfor bliver senfølgerne ofte et stille tabu. Man bærer dem alene, og ensomheden vokser.

Fra vision til handling

Region Hovedstaden og Region Sjælland har netop vedtaget en fælles vision for senfølgeområdet, som skal danne grundlag for arbejdet i den kommende Region Østdanmark. Det er et vigtigt skridt, men udfordringen er langt større og kræver et nationalt politisk løft. Derfor er det afgørende, at Christiansborg nu tager ansvar og indarbejder senfølger i den kommende folkesundhedsplan.

I mit daglige arbejde og i de mange samtaler, jeg har med patienter og pårørende, fylder senfølger meget. Ofte møder jeg den dybe taknemmelighed hos mennesker, der har overlevet en meget kritisk sygdom – men samtidig også fortællingerne om et nyt liv, hvor kroniske smerter, træthed, kognitive vanskeligheder eller psykiske belastninger er blevet en fast følgesvend. Det er et liv, der leves med stor styrke, men også med en konstant påmindelse om, at vores sundhedsvæsen endnu ikke har grebet udfordringen tilstrækkeligt.

Vibeke Westh argumenterer for at senfølgeområdet skal prioriteres. — Senfølger er ikke en nicheproblematik, det er en folkesundhedsudfordring, mener Vibeke Westh. Foto: PR

Derfor skal vi tage senfølger alvorligt

Der er flere grunde til, at vi politisk skal arbejde målrettet med senfølger:

Lighed i sundhed: Hjælpen må ikke afhænge af diagnose, bopæl eller sociale ressourcer.
Folkesundhed: Når tusindvis lever med senfølger, er det en bred samfundsudfordring – ikke en niche.
Arbejdsmarkedet: Mange mister tilknytning til arbejde, fordi de ikke får hjælp i tide.
Pårørende: Hele familier rammes, når et menneske lever med senfølger.
Forskning og viden: Vi mangler langt mere viden – også med et kønsperspektiv – for at udvikle målrettede indsatser.

Senfølger rammer forskelligt i livets faser. Den unge kan miste fodfæstet i uddannelse og drømmen om at få børn. Den midt i arbejdslivet kan miste arbejdsevne. Den ældre kan miste selvstændighed. Samtidig ved vi, at kvinder oftere rammes hårdere og stadig er underrepræsenterede i forskning og behandling.

Lad os bryde tabuet sammen – og give håbet tilbage til de mange, der lever med senfølger

Derfor er senfølger ikke en nicheproblematik. Det er en folkesundhedsudfordring. Og det kræver politisk mod at sige, at overlevelse ikke er nok – livet efter sygdom skal også være værd at leve.

At overleve er fantastisk. Men det må aldrig blive en undskyldning for at overse livet efter.
Lad os bryde tabuet sammen – og give håbet tilbage til de mange, der lever med senfølger.

Læs mere af Vibeke Westh her.

Vibeke Westh

Vibeke Westh er sygeplejerske med mange års erfaring fra sundhedsvæsenet og regionsrådsmedlem (S) i Region Hovedstaden samt kandidat til Region Østdanmark og Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Hun er forkvinde for bestyrelsen i NGO’en 100% for Børnene, der arbejder med børns rettigheder og sundhed i Kenya, Ghana og Malawi. Hun er tidligere fagforeningsformand i DSR Hovedstaden, tidligere næstformand i Københavns Professionshøjskole og tidligere bestyrelsesmedlem i UNICEF Danmark. Derudover har hun siddet i flere bestyrelser og advisory boards med fokus på sundhed, social retfærdighed og civilsamfund. Vibeke Westh er dybt engageret i global health, kvinders sundhed og sygdomme, forebyggelse og ulighed i sundhed og har omfattende erfaring med strategisk kommunikation, politiske processer og organisationsudvikling – både nationalt og internationalt.