Skal cigaretter koste 100 kr.?

En ung mand ryger en cigaret. — Prisen er det stærkeste våben mod rygning, men politikerne tøver. Foto: Pixabay

Anne-Mette Foreman 17.06.2025

RYGEPOLITIK // KOMMENTAR – Cigaretpriserne kunne hæves markant og redde tusindvis af liv hvert år. Alligevel nøler politikerne – fanget mellem skatteindtægter og sundhedsudgifter. For hvis vi virkelig ville gøre noget ved rygning, ved vi godt, hvad der virker, skriver Anne-Mette Foreman.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Siden 2000 er andelen af rygere i Danmark faldet fra 30  % til 11  %. Alligevel ryger omkring en halv million danskere stadig, og hvert år dør 16.000 mennesker som følge af rygning.

Mange partier ønsker at hæve prisen på en pakke cigaretter til 100 kr., da prisen er den vigtigste faktor for, om unge begynder at ryge – og fordi højere priser får mange eksisterende rygere til at skære ned eller helt stoppe. Resultatet? Bedre folkesundhed.

Men hvorfor er prisen så endnu ikke hævet til 100 kr.?

Primært fordi det ifølge Skatteministeriets egne beregninger ville koste staten omkring fem milliarder kroner årligt i tabte indtægter – især på grund af øget grænsehandel. Nu raser debatten imidlertid, for Kraka Economics har regnet sig frem til, at det ”kun” vil koste 650 millioner kroner – altså én ottendedel af Skatteministeriets estimat.

Økonomi og interesser trækker i hver sin retning

Det er svært for udenforstående at vurdere, hvem der har ret. Men i begge tilfælde er det værd at bemærke, at der ligger underliggende – og modstridende – interesser bag tallene. I Skatteministeriets tilfælde handler det om statens indtægter: Hvis provenuet forsvinder, skal pengene findes et andet sted, og det er sjældent populært. Kraka-studiet derimod er blandt andet finansieret af Kræftens Bekæmpelse, som har en naturlig interesse i bedre folkesundhed – og færre kræfttilfælde.

Uanset hvilken beregning der er tættest på sandheden, mangler begge et essentielt element: De potentielle besparelser på sundhedsområdet, som nemt ville kunne opveje selv det højeste estimerede tab. Allerede i 2016 beregnede KORA (nu VIVE), at rygning koster samfundet minimum 14 milliarder kroner om året i tabt arbejdsevne og sundhedsudgifter. Det tal er næppe blevet lavere siden. Så selv hvis man ser bort fra de menneskelige konsekvenser ved 16.000 tobaksrelaterede dødsfald årligt, ville samfundet kunne opnå en betydelig nettogevinst, hvis cigaretprisen steg til 100 kr.

I Holland og Norge har højere cigaretpriser fået mange til at kvitte tobakken. Erfaringerne viser, at pris virker – men også øger grænsehandel. Foto: Pixabay

Igen melder spørgsmålet sig: Hvorfor sker det så ikke? Måske fordi pengene falder i forskellige kasser. Det er Skatteministeriet, der ville miste mellem 650 millioner og fem milliarder, hvis prisen steg – men det er Sundhedsministeriet og kommunerne, der ville spare 14 milliarder eller mere.

Hvad kan vi lære af Norge og Holland?

Før man træffer en beslutning, kan man også skæve til internationale erfaringer.

I Norge koster en pakke cigaretter omkring 120 kr. I Holland er priserne hævet i både 2023 og 2024 – netop fordi højere priser er det mest effektive redskab til at reducere rygning. I dag koster en pakke cigaretter ca. 82 kr. i Holland, og som følge af prisstigningerne har omkring halvdelen af de hollandske rygere enten forsøgt at stoppe eller reduceret deres forbrug. 10  % er lykkedes med helt at stoppe. Man må også forvente, at flere unge har undladt at begynde at ryge.

På den negative side så man, at grænsehandel steg til ca. 10  % af det samlede cigaretsalg, og at varemærkeforfalskede cigaretter blev mere udbredte.

Hvis vi virkelig vil mindske rygning

Hvis man for alvor ønsker at mindske rygning, bør man overveje en bredere tilgang end blot prisforhøjelser. Rygning kunne gøres mindre attraktivt – eller mere besværligt, om man vil.

Man kunne for eksempel forbyde rygning på strande, som det nu foreslås i Frankrig, eller udendørs på caféer og restauranter – hvilket også ville reducere passiv rygning. Tobakssalg kunne forbydes i supermarkeder, som i Holland, og ID-kontrol kunne gøres obligatorisk ved køb.

Endelig kunne man, for at begrænse grænsehandlen, indlede dialog med Sverige og Tyskland om at hæve priserne i takt.

Læs også Lis Maaløes artikler om sundhed lige her.

Anne-Mette Foreman

Anne-Mette Foreman er uddannet mejeriingeniør (cand.lact.) fra Københavns Universitet. Hun startede sin karriere med produktudvikling af fødevarer i danske og internationale virksomheder, men har tilbragt størstedelen af sit arbejdsliv i Europa-Kommissionen. Her blev hun tidligt gruppeleder for 30 forskere der udviklede analysemetoder til fødevarekontrol. Gradvist bevægede hun sig mere og mere mod kommunikation og formidling af videnskabelige resultater, noget hun har vundet adskillige priser for, bl.a. da hun var vicekontorchef for Kommunikation. Inspireret af sin internationale opvækst og familie er hun stærkt politisk interesseret og en ivrig samfundsdebattør. Derudover er hun formand for to bestyrelser i Bruxelles, hvor hun bor sammen med sin familie.