GENERATIONER // KLUMME – Vores samfund mangler analoge færdigheder og viden, og vi får desværre nok endnu mere brug for den slags fremover, skriver Nanna Kalinka Bjerke. “Det er her min generation endelig kommer tilbage i spotlightet. Hokus Pokus, os i fokus.” Replik fra en analogt indfødt med en serie anbefalinger fra en boomer til bloomers.
Forleden FaceTimede jeg med to af mine voksne børn. Den ene boede i udlandet indtil officiel dansk lukketid i denne uge, og den anden er mor til et særligt virus-sårbart lille væsen, så vi har været tvunget til at være sammen på distancen.
Undervejs i samtalen klædte de sig virtuelt ud som henholdsvis klaphat og sygeplejerske. Det var afsindigt morsomt og spot on i forhold til samtalens tema. Jeg spurgte, hvordan de dog gjorde det, og fik en ”OK, boomer” lige i bærret. Den sved. Lidt.
Jeg er selv så småt ved at indstille mig på at vende blikket et helt andet sted hen. Indad. Og nedad. I går, da jeg havde slebet og malet en havestol, gjorde jeg hovedrent og sprittede alt af, som jeg lærte, da jeg gjorde rent på et hospital for lysår siden. Derefter syede jeg en del manglende bændler i noget sengetøj
De to ”unger” er en del af den blomstrende ungdom, som for et par uge siden havde verden i deres hule hånd.
De er begge dygtige specialister indenfor deres felt og ikke mindst er de digitalt indfødte. De mestrer samtidig også både samtalens og sarkasmens kunst i en grad, at min hud krymper på kroppen, når de i fællesskab lige får mig til at gå fra kompetent til klovn på et nanosekund. De er notorisk gode til at rotte sig sammen mod deres forældre og udstille vores manglende digitale evner.
En almindelig moderfornærmelse trak i mig, og jeg tog mig selv i at tænke ”efter alt det, jeg har gjort for jer?” Nu er det sådan, at det der med at være hurtig på aftrækkeren, har de lært hjemmefra, så jeg kom hurtigt over det. Og så alligevel ikke – det nager mig.
Det fik mig til at tænke på den nytårstale, jeg holdt i den sociale community klub, jeg er medlem af.
Det er kun et par måneder siden, men i den tidsalder, vi snart kommer til at betegne som præ-Corona.
I den tale, som jeg her boomistisk koger suppe på, talte jeg over et muligt klimascenarie, hvor det der store kabel var klippet over, og hvor vi ikke længere kunne kommunikere digitalt.
Det er godt, I har os gamle boomere. Det er da en rar tanke, at ingen generationer kan leve uden dem, der kommer før og efter, og at vi på den måde er naturligt komplementære i forhold til færdigheder
Situationen i dag er en ganske anden, eller rettere lige omvendt, fordi det er præcis det, vi på trods af virus fortsat kan: kommunikere med hinanden uden at mødes IRL. Og der er opstået en virkelighed, som vi er nødt til at anerkende som ny.
Nyttige sysler
Mange af os kommer til at opholde os indenfor hjemmets fire vægge et godt stykke tid endnu, og vi må se på hver enkelt genstand i husholdningen med post-Kondo øjne. Spørgsmålet er ikke længere om en ting skaber glæde, men om den har nytteværdi. Og har den ikke nytteværdi, kan den så få det?
Det er godt, I har os gamle boomere. Det er da en rar tanke, at ingen generationer kan leve uden dem, der kommer før og efter, og at vi på den måde er naturligt komplementære i forhold til færdigheder
Min nytårstale gik på, at flere skulle få sig sysler, som var nyttige på den ene eller den anden måde.
En nyttig syssel, tænker du? Det har jeg da allerede?
Nej, det har du ikke. Her tænker jeg nemlig ikke på alt det, som indgår i dit liv lige nu. Du trawler gennem medier og ser serier og nyheder, du passer dine børn, du køber ind og laver hurtigmad, du fitnesser, går ned med flasker og spiller computerspil, du scroller, fjæser, snapper og instaer, så snart du har et ledigt øjeblik. Hvad mere kan man forlange?
Meget mere.
Efter ugens utallige aflysninger af kommunikationsopgaver, er jeg selv så småt ved at indstille mig på at vende blikket et helt andet sted hen. Indad. Og nedad. I går, da jeg havde slebet og malet en havestol, gjorde jeg hovedrent og sprittede alt af, som jeg lærte, da jeg gjorde rent på et hospital for lysår siden. Derefter syede jeg en del manglende bændler i noget sengetøj.
En rigtig fritidsbeskæftigelse, hobby eller hvad det nu hedder, er i mine øjne analog og skal for at være nyttig for samfundet forholde sig til nogle dogmer
Det har stået på min to do-liste i årevis og har irriteret os hver eneste gang, vi alligevel lagde netop det betræk på, fordi det endte oppe under armene på os nat efter nat. Det er små eksempler på småsysler, som jeg ikke er sikker på, så mange unge kan i dag, hvis de da overhovedet aner, hvad husholdningssprit eller bændler er? Ikke at jeg nødvendigvis er så ferm, at jeg kunne vinde en flidspræmie, og Holst, som var min håndarbejdslærer, ville sikkert se på det og sige: ”Pil det op og start forfra”. Det er ikke kønt, med det virker.
En rigtig fritidsbeskæftigelse, hobby eller hvad det nu hedder, er i mine øjne analog og skal for at være nyttig for samfundet forholde sig til nogle dogmer:
- For det første skal det involvere begge hænder. Og der skal ikke være nogen form for skærm imellem dig og dit hobby-objekt. Der skal kun være dig og den. Her har jeg taget et oprindeligt stort afsnit om onani i tilfælde af undtagelsestilstand ud af min tale. Det kan genbruges en anden gang.
- Din hobby skal forhindre dig i multitaske. Det er faktisk bedst, hvis du er parat til at slå nogen hårdt, hvis de ikke holder deres kæft, fordi dit øjeblik bliver forstyrret. Din hobby skal give dig fornemmelsen af, at tid og sted er i opløsning, og at du kun er tilstede i det nu, og ikke alle mulige andre nu’er.
- Det skal være af meditativ karakter, så vi får stoppet din hjerne fra at tænke stort eller på alt det, der måske ligger om hjørnet og truer. Fremtiden tilhører også dem, der tænker småt og opfinder overskuelige projekter, der kan gøres færdigt og dermed tilfredsstille vores medfødte længsel efter eksistentiel berettigelse og mening.
- Det skal være nyttigt. Du skal kunne skabe meget ud af ingenting og det skal kunne bruges IRL. Min svigerinde er en ferm filter, og jeg har fået mange små filtede, unyttige dimser over årene. Til gengæld vil hun sidde og filte isolerende materiale til sin hytte langt ude i skoven, når lokummet brænder.
- Det skal være bæredygtigt. Det vil sige, at din hobby skal kunne gendanne forhåndenværende materialer til noget nyttigt. Noget man kan bruge, når man ikke har andet. At skabe en erstatning for toiletpapir kunne være en hobby.
- Din nye fritidsbeskæftigelse eller hobby skal altså opfylde flere og mange formål. Udover at du får noget andet end apokalyptiske scenarier i tankerne, skal din hobby enten kunne konservere, forlænge, strække, omdanne, varme, erstatte, genopfinde, reparere, spises eller drikkes.
Vores samfund mangler analoge færdigheder og viden, og vi får desværre nok endnu mere brug for den slags fremover. Og det er her min generation endelig kommer tilbage i spotlightet. Hokus Pokus, os i fokus.
I unge kan være nok så digitalt indfødte, men hvis I ikke får en brugbar hobby, så kommer I ikke til at overleve i fremtiden
Det er fristende at skrive, at I unge kan være nok så digitalt indfødte, men hvis I ikke får en brugbar hobby, så kommer I ikke til at overleve i fremtiden. Jeg vil hellere skrive af hjertet tak for at muligheden for at kommunikere digitalt findes, ikke mindst DIY-videoer med eller uden klaphatte-dragt.
Og hvis I nu tænkte jer lidt om, så kunne det være, at I ville nå frem til, at det er godt, I har os gamle boomere.
Det er da en rar tanke, at ingen generationer kan leve uden dem, der kommer før og efter, og at vi på den måde er naturligt komplementære i forhold til færdigheder.
Så, okay, Bloomer? Touché.
Foto: Skribenten.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her