MIDTVEJSVALGET ’18 // PORTRÆT – Kongresmedlem Pete Sessions (R), 63, er en markant og magtfuld politiker. Blandt texanerne i Repræsentanternes Hus er han den mest indflydelsesrige. Han er bl.a. formand for det, der svarer til Folketingets forretningsudvalg ‘the Rules Committee’ og bruger sin magt til at forhindre liberale initiativer i at komme til afstemning, fortæller Nils-Chr. Nilson.
Siden 1997 har Sessions repræsenteret Texas i forskellige valgkredse, deres grænser ændres jævnligt. Sidst blev han valgt i 2016 med sovjetrussiske stemmetal. Demokraterne havde opgivet at opstille en modkandidat, så den eneste opposition var en uafhængig. I år er det anderledes. Texas 32 er pludselig en valgkreds på vippen.
En af årsagerne er Pete Sessions nære forbindelse til højrefløjen i Tea Party, hans støtte til Steve King, der beskyldes for at være racist, samt hans nærmest blinde opbakning af præsident Donald Trump, der omfatter modvilje mod sanktioner mod Rusland eller bekæmpelse af russisk indblanding i amerikanske valg.
Fra at være en sikker republikansk bastion, hjemsted for bl.a. forhenværende præsident George W. Bush, så er 32. valgkreds nu på vippen
Men skilsmisser har også bragt ham i vanskeligheder. Selv blev han i 2013 skilt efter 27 års ægteskab, så det er et område, der har hans bevågenhed. Da en lokal matador i august i år skød sin fraskilte hustru, var Pete Sessions ude med en uheldig kommentar. ’Han gik bare hen og dræbte sin hustru, skød hende ned, og det var fordi dommeren var unfair og at kvinden var unfair. Hun krævede noget, og han tabte. Og det var frustrerende’.
Pete Sessions kom ud i en shitstorm af lokal orkanstyrke, og selv om selv nogen syntes, at han mente, at skilsmissesagen ’motiverede’ drabet, men ikke ’retfærdiggjorde’ det, så var skaden sket.
Fra at være en sikker republikansk bastion, hjemsted for bl.a. forhenværende præsident George W. Bush, så er 32. valgkreds nu på vippen. Meningsmålingerne er meget tætte, 48/47 eller 51,8/48,6 med Session først.
Udfaldet er aldeles usikkert. Det, som meningsmålingerne ikke kan vise, er om latinoer og sorte stemmer i større omfang, end de plejer, hvilket favoriserer Demokraterne. Og der er i år afgivet flere brevstemmer end ved tidligere midtvejsvalg. Texas 32 har fået symbolbetydning for begge partier.
Demokraternes uprøvede kort
Demokraterne har sendt et uprøvet kort på banen mod Pete Sessions. Det er Colin Allred, 35, som bl.a. har fem år i den amerikanske fodboldliga, NFL, på sit CV.
Efter en rygskade blev han tvunget til at holde op og startede i stedet på at tage en juridisk eksamen. Allred er sort og har lavet en del socialt arbejde eller ydet juridisk støtte. ’Som en, der hvert år måtte kæmpe for at komme på holdet i NFL, har jeg lært at bekymre mig om det, jeg kan kontrollere, og lukke alt andet ude’, har han sagt om sin valgkamp.
Sundhedsforsikringen er kun en af de ting, der skiller de to kandidater, der nærmest ser forskelligt på alle livets forhold. Betydningen af valget har medført, at der er kastet næsten 10 mio. dollar ind i valgkampen, det næsthøjeste beløb i Texas. Sessions har fået støtte af vicepræsident Mike Pence, Trumps højtråbende advokat, Rudy Guiliani og formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan.
Allred satser især på at få minoriteterne ud at stemme. Han er bl.a. blev støttet af ikonet, kongresmedlem John Lewis, (R), Georgia, og af to politiske tvillinger med latino-baggrund, Julian Castro og Joaquin Castro.
MIDTVEJSVALGET I USA
De 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus er på valg hvert andet år, så det kræver 218 mandater at have flertal. I øjeblikket har Republikanerne 235 mandater, Demokraterne 193, mens 6 taburetter er ubesatte.
Meningsmålingerne giver Demokraterne et forspring på 6-8 procent, men målinger har tidligere vist sig upålidelige i et populistisk klima. Det er svært at sige, hvilken betydning ’truslen’ fra den Mellemamerikanske karavane vil få for mobiliseringen af højrefløjens vælgere.
6-8 procent lyder af meget, men helt specielle amerikanske forhold gør, at Republikanerne får deres mandater billigere end Demokraterne. Det skyldes, at flertallet i delstaternes to kamre kan ændre på valgkredsenes grænser, så det favoriserer flertalspartiet.
Det har Republikanerne gjort, så beregninger viser, at Demokraterne mindst skal vinde med 2-3 procent for også at få flertal i Huset.
En anden usikkerhed vedrører afroamerikanere og latinoer. Lykkes det at få de sorte til at stemme, og hvis det lykkes at få mange latinoer til valgstederne, vil det så entydigt være en fordel for Demokraterne.
Kvinder og studerende er f.eks. mere utilfredse med Trump end latinoer, betegnelsen for den største etniske gruppe, den spansktalende.
Nils-Chr. Nilson, årgang 1945, er tidligere Bonn-korrespondent og takker for bidrag til farvepatroner, der kan sendes til 20333031.
Foto: Wikimedia Commons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her