MSC 2025 // ANALYSE – Ved dette års sikkerhedskonference i München, der starter fredag, er temaerne knivskarpe og budskabet tilsvarende klart: Vesten må handle resolut for at forsvare sine interesser i en mere fragmenteret verden. Formår de vestlige ledere at stå sammen og forstærke deres fælles handlekraft og modstandsdygtighed, eller vil de i sidste ende bukke under i splittelse?
LONDON – Kan Vestens sikkerhedspolitiske bukser holde?
Det er kort sagt, hvad verdens førende sikkerhedspolitiske eksperter, de politiske stats- og regeringschefer (og deres udenrigs- og forsvarsministre) samt andre tunge, globale beslutningstagere vil diskutere i denne uge, når de samles i München fra den 14. til 16. februar 2025 for at deltage i det årlige sikkerhedstopmøde, Munich Security Conference (MSC).
Titlen ved årets sikkerhedstopmøde understreger et presserende behov for, at de vestlige nationer styrker deres forsvarskapaciteter – især inden for tech og AI – og samtidig forstærker de politiske og militære alliancer, der udgør fundamentet for den liberale verdensorden
Endnu en gang vil MSC fungere som et afgørende forum for diskussionen af Vestens og verdens mest presserende sikkerhedsdilemmaer.
Hvad er MSC? Ifølge organisationen selv: “The Munich Security Conference is the world’s leading forum for debating international security policy. It is a venue for diplomatic initiatives to address the world’s most pressing security concerns.” Læs evt. mere her:
https://securityconference.org/en/
Vesten må styrke sin innovative forsvarskapacitet
Transatlantisk sikkerhed og forsvaret af Europa, udnyttelsen af teknologi samt global bæredygtighed ligger under dette års tema for MSC, som er ”Scale UP & Double DOWN – Cross-Amplifying Defence Innovation and Alliance Resilience” (eller på dansk, hvor det lyder lidt mere klumpedumpet, men hvor meningen er klar nok: ”Skalér OP & Fordobl INDSATSEN – krydsforstærkning af forsvarsinnovation og alliancens robusthed”).
Den tunge titel understreger et presserende behov for, at de vestlige nationer styrker deres forsvarskapaciteter – især inden for tech og AI – og samtidig forstærker de politiske og militære alliancer, der udgør fundamentet for den liberale verdensorden.
Og det er ikke for meget at sige, at de udfordringer, som de vestlige demokratier står over for i dag, er mere komplekse og volatile end på noget tidspunkt siden afslutningen af den kolde krig.
MSC er en mulig scene for en afgørende debat om, hvordan Europa kan styrke sin egen forsvarsevne, samtidig med at Ukraine fortsat holdes rustet til at modstå den russiske aggression
Ruslands fortsatte angrebskrig mod Ukraine, Kinas stadig mere selvsikre optræden, Irans nukleare ambitioner, den politiske usikkerhed omkring en ny Trump-præsidentperiode og den vedvarende fortsat ulmende konflikt i Gaza rejser nemlig alle fundamentale spørgsmål om Vestens kapacitet og evne til at tilpasse sig og forsvare sig. Især når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan de vestlige lande kan forny deres sikkerhedsarkitektur.
MSC 2025 vil her fungere som en central platform for at diskutere strategier rettet imod at:
- opretholde den internationale regelbaserede orden
- håndtere nye trusler og
- opgradere evnen til sammen at kunne navigere i en verden præget af markant stigende geopolitiske spændinger.
Lad os se på dem en ad gangen:
Ruslands krig mod Ukraine – fastlåst konflikt eller yderligere eskalation?
Næsten tre år efter at Rusland iværksatte sin fuldskala invasion af Ukraine, dominerer krigen fortsat den europæiske sikkerhedsdagsorden.
Mens Ukraine har formået at forsvare sig og modstå mange af de russiske offensiver med vestlig militær støtte, er frontlinjerne forblevet stort set uændrede, hvilket har skabt frygt for en de facto fastfrosset konflikt – ikke ulig situationen på den koreanske halvø. Det er samtidig påfaldende, at hver gang ukrainerne får overtaget på fronten – ofte ved hjælp af et forspring i teknologisk kapacitet – er russerne i stand til at hale ind på dem via kopiprodukter inden for militær teknologi.
Mens Ruslands krig i Ukraine udgør en akut sikkerhedstrussel for Europa, repræsenterer Kina en mere langsigtet, strategisk udfordring for de vestlige demokratier
Ifølge de seneste medieforlydender fra Washington forventes Donald Trump at præsentere sit bud på en fredsplan ved MSC 2025, der bl.a. siges at indebære en våbenhvile langs de nuværende frontlinjer, oprettelsen af en demilitariseret bufferzone overvåget af europæiske fredsbevarende styrker samt et de facto forbud mod Ukraines Nato-medlemskab, mens EU-medlemskab potentielt kunne blive en realitet inden 2030.
Mens Trumps plan muligvis vil appellere til et krigstræt vestligt publikum, vil den sandsynligvis blive mødt med skepsis i Kyiv, hvor præsident Volodymyr Zelenskyj fortsat insisterer på, at Ukraine skal generobre alle besatte territorier, herunder Krim.
Vestlige beslutningstagere, især EU’s medlemslande, vil her stå over for et afgørende dilemma: Skal landene fortsætte med at yde langsigtet militær støtte til Ukraine på nuværende niveau, eller skal de begynde at presse på for en forhandlingsløsning?
Med stigende bekymringer i Europa omkring egne forsvarskapaciteter og risikoen for et amerikansk kursskifte vil MSC hermed være en mulig scene for en afgørende debat om, hvordan Europa kan styrke sin egen forsvarsevne, samtidig med at Ukraine fortsat holdes rustet til at modstå den russiske aggression.
Udfordringen fra Kina: Fremkomsten af en systemisk rival
Mens Ruslands krig i Ukraine udgør en akut sikkerhedstrussel for Europa, repræsenterer Kina en mere langsigtet, strategisk udfordring for de vestlige demokratier. Beijing udvider fortsat sin økonomiske og militære indflydelse globalt, hvilket skaber spændinger omkring Taiwan, omkring økonomisk tvang og især omkring en kommende mulig teknologisk dominans.
Der er voksende bekymring blandt de vestlige allierede for, at Kina oven i sin eksisterende assistance inden for især AI og militær teknologi kan begynde at levere langt mere dødbringende våben til Rusland
På MSC 2025 vil drøftelserne om Kina fokusere på tre nøgletemaer:
• Taiwan og risikoen for en militær konflikt: Mens USA og dets allierede styrker deres afskrækkelsesforanstaltninger i Indo-Stillehavsregionen, frygter mange, at Kina vil øge det militære pres på Taiwan i de kommende år. Hvilken rolle vil Europa spille, hvis en konflikt bryder ud? Kan Nato, på trods af sit transatlantiske fokus, have en funktion i et sådant scenario?
• Beijings alliance med Moskva: Kina har nægtet at fordømme Ruslands invasion af Ukraine og har udbygget sine økonomiske og militære forbindelser med Moskva under krigen. Der er voksende bekymring blandt de vestlige allierede for, at Kina oven i sin eksisterende assistance inden for især AI og militær teknologi kan begynde at levere langt mere dødbringende våben til Rusland, hvilket ville kunne forlænge krigen yderligere.
• Økonomisk og teknologisk rivalisering: Vesten er i stigende grad bekymret over Kinas dominans inden for strategiske teknologier som kunstig intelligens, kvantecomputing og 5G-netværk. Vil EU og USA koordinere deres politikker for at mindske afhængigheden af de kinesiske forsyningskæder?
Donald Trump har en velkendt forkærlighed for bilaterale aftaler og har ikke den store fidus til et samlet EU
Her står det ikke ganske klart, hvad den nye amerikansk regering ønsker sig. Vil man fokusere på en ”ren” amerikansk tech-dominans, eller vil man uddybe og forløse potentialet i et større samarbejde med EU? Donald Trump har en velkendt forkærlighed for bilaterale aftaler og har ikke den store fidus til et samlet EU. Omvendt er der i hans eget bagland kræfter, som ser en åbenlys fordel i en samlet tech-alliance mellem Nordamerika og Europa.
Vesten står med andre ord med en svær balancegang foran sig: Hvordan skal de vestlige lande inddæmme Kinas voksende indflydelse uden at skære de økonomiske bånd over og udløse en fuldstændig geopolitisk afkobling?
Trump og usikkerheden om amerikansk lederskab
Med Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus i 2025 forbereder de europæiske allierede sig på de allerede synlige ændringer i amerikansk udenrigspolitik, som kan true Natos sammenhængskraft.
Trump har tidligere kaldt Nato for ”forældet” og truet med at trække amerikanske tropper ud af Europa, medmindre de europæiske allierede øger deres forsvarsbudgetter markant.
Dertil kommer selvsagt den amerikanske præsidents ønske om at overtage kontrollen med Grønland samt truslen om øget told på europæiske landes eksport til USA, der tilsammen har tvunget EU-landene til at bruge kræfter på en defensiv manøvre vendt mod deres egen alliances ledende land, hvilket er historisk unikt.
Hvis Trump gennemfører sine trusler, kan Europa blive tvunget til hurtigt at accelerere sin militære integration – noget, Frankrigs præsident Emmanuel Macron længe har argumenteret for
Hvis Trump gennemfører sine trusler, kan Europa blive tvunget til hurtigt at accelerere sin militære integration – noget, Frankrigs præsident Emmanuel Macron længe har argumenteret for. EU’s spirende forsvarsinitiativer, såsom det fælles våbenindkøb og udvidelsen af Den Europæiske Forsvarsfond, ville i givet fald kunne få fornyet styrke og hastighed.
Irans atomprogram og Mellemøstens geopolitiske krudttønde
Irans fremskredne berigelse af uran bringer landet tættere på at kunne udvikle atomvåben, hvilket kan udløse et våbenkapløb i Mellemøsten, hvor lande som Saudi-Arabien overvejer at udvikle deres egne nukleare kapaciteter.
Samtidig har krigen i Gaza yderligere destabiliseret regionen, hvilket har forværret de anti-vestlige spændinger og kompliceret normaliseringsprocessen mellem Israel og de arabiske stater.
Også her har Donald Trumps spritnye forslag om at rydde Gaza for palæstinensere og overtage kontrollen med, hvad han ser som et muligt mellemøstligt ferieparadis, kompliceret en allerede meget anspændt situation mangefold.
Kan Vesten balancere sin Mellemøstpolitik uden at fremmedgøre vigtige partnere? Det spørgsmål har fået en ny og uvelkommen dimension – også fremkaldt af og i Washington
Spørgsmålet om, hvordan Vesten kan balancere sin Mellemøstpolitik uden at fremmedgøre vigtige partnere, har hermed fået en ny og uvelkommen dimension – også fremkaldt af og i Washington.
Klimaforandringer som en sikkerhedstrussel
Endelig vil MSC også adressere den stigende forbindelse mellem klimaforandringer og sikkerhed.
• Øget migration, fødevaremangel og vandkriser kan føre til væbnede konflikter, særligt i sårbare regioner som Sahel.
• Nato og EU vil diskutere, hvordan militære strategier kan integrere bæredygtighed.
Vestens afgørende øjeblik
Budskabet fra MSC 2025 er klart:
Vesten må handle resolut for at forsvare sine interesser i en mere fragmenteret verden. Men om lederne magter at stå sammen og forstærke deres fælles handlekraft og modstandsdygtighed, eller om Vesten bukker under i splittelse, kan vi endnu ikke vide. MSC vil give det første fingerpeg i svaret herpå.
Læs mere af Annegrethe Rasmussen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
