VESTBREDDEN // ANALYSE – Benjamin Netanyahus nuværende regering, der har været ved magten siden den 29. december 2022, omtales ofte som den mest højreorienterede regering i Israels historie, skriver Hans Henrik Fafner. Mens den israelske valgkamp nu er godt i gang frem mod det store slag i slutningen af oktober, kommer der stadig mere fokus på en meget lille gruppe radikale bosættere på Vestbredden.
HAIFA – Den israelske forsvarsminister, Yisrael Katz, kom i sidste uge i alvorlig modvind. Forrige søndag aften i den bedste sendetid på den nationalkonservative Kanal 14 fik han sagt, at han ville udskifte generalmajor Avi Bluth.
Denne er øverstkommanderende for de israelske tropper på Vestbredden, og forsvarsministeren var utilfreds med, at han ikke efterkom regeringens ønske om at tilsidesætte et tilhold, som retsvæsenet har idømt den radikale bosætter Tal Yinon Dardik.
Dette bosættersegment har undergået en dramatisk radikalisering, og det, der i begyndelsen blev set som en romantisk drøm er blevet til en voldelig fundamentalisme
Dardik er anklaget for et brutalt overfald på en palæstinenser, da han og flere andre ekstremistiske bosættere natten til den 13. marts trængte ind i landsbyen Khirbet Humsa. Der er tale om et lille beduinsamfund, der blev invaderet af omkring 30 bosættere.
Beboerne oplyste, at mænd og internationale frivillige blev bundet, flere blev slået alvorligt, og mindst fire personer måtte have hospitalsbehandling. Der blev desuden meldt om tyveri af omkring 350 får og geder samt andre ejendele.
Bosætterne ”hævner sig”
Sagens efterspil fik hurtigt en stærkt politisk undertone. Sikkerhedstjenesten Shabak anså Dardik for hovedperson i overfaldet og fik ham derfor idømt et tilhold, der, mens sagen kørte, forbød ham at sætte sine ben på Vestbredden.
Dette ignorerede Dardik, hvorpå han blev fængslet, og da var det, at Yisrael Katz blandede sig ved at besøge bosætteren i fængslet. Og da Katz kort efter fyrede generalmajor Bluth for åben skærm, fik han forsvarschef Eyal Zamir på nakken.
Denne påpegede, at forsvarsministeren har overtrådt sine beføjelser groft, og Gadi Eisenkot, der selv er tidligere forsvarschef og nu står i spidsen for Yashar, det største oppositionsparti, sagde, at “staten Israel er ikke nogens private ejendom, og IDF (det israelske forsvar) er ikke et redskab til fri afbenyttelse af politikere, der har mistet orienteringen i valgkampen.”
De radikale og voldelige bosættere er ikke noget nyt fænomen, men vi har set den voldelige udvikling eskalere markant i den seneste tid. Efter forsvarsministerens brøler, som han forgæves søgte at råde bod på ved at sige, at han aldrig havde sagt noget i den retning, slog radikalisterne til igen.
Om natten satte de ild til en række biler i de palæstinensiske landsbyer Talfit og Jalud i nærheden af Nablus, og for at ingen skulle være i tvivl, skrev de ordet hævn på husmurene. De ”hævnede sig” på Avi Bluth og på forsvarsministeren.
Hermed er der en forklaring på den voldelige cyklus. Der er gået valgkamp i den betændte sag, og Yisrael Katz gjorde sit for at sikre sig hele bosættersegmentets støtte, når Knesset-valget kommer i slutningen af oktober. Og da de militære myndigheder stak ham en kæp i hjulet, reagerede de radikale bosættere ved at skrue endnu mere op for voldsniveauet.
18 nye bosættelser
Mens Knesset-valget således nærmer sig, kan denne tilspidsning af situationen betragtes som et klimaks i en udvikling, der har stået på siden Netanyahu den 29. december 2022 satte sig til rette med den nuværende regering.
Den bliver ofte omtalt som den mest højreorienterede regering i Israels historie, og der er ingen tvivl om, at de to koalitionspartnere på den yderste højrefløj, Religiøs Zionisme og Otzma Yehudit (Jødisk Styrke), har formået at sætte deres radikale dagsordener igennem.
Partierne ledes af henholdsvis Bezalel Smotrich og Itamar Ben Gvir, som begge er stærkt ideologiske bosættere. Men lige fra starten lagde regeringen ud med vidtgående lovreformer, der blandt andet sigtede på at svække Højesteret afgørende, og med Hamas’ terrorangreb på det sydlige Israel den 7. oktober 2023 kom Gazakrigen, hvorpå fulgte det mellemøstlige krigskaos. Vestbredden blev med andre ord overset i nyhedsstrømmen.
Dette har uden tvivl passet Ben Gvir og Smotrich godt. De har i hvert fald været nøglepersoner i udviklingen, som i første fase sigtede på at genbefolke fire små bosættelser, som blev fjernet fra den nordlige del af Vestbredden i forbindelse med rømningen af alle bosættelserne i Gazastriben i sensommeren 2005.
Det betød, at området nord for Nablus stort set var uden bosættelser, og der kom faktisk en tid med nogenlunde ro på den del af Vestbredden. I den del af verden er ro naturligvis et relativt begreb.
Siden rømningen blev stederne imidlertid konstant opsøgt af bosætteraktivister, og i marts 2023 annullerede Netanyahu-regeringen rømningsloven fra 2005. To af bosættelserne fra dengang – Homesh og Sa Nur – er blevet genetableret, og der er fremskredne planer om at lægge de to øvrige på landkortet igen.
Da Sa Nur blev etableret i april, deltog seks ministre i ceremonien. Heriblandt var Yisrael Katz, og finansminister Bezalel Smotrich inkluderede i sin festtale en bemærkning om, at rømningen i 2005 havde været en kriminel handling. Ministerens bror, Akiva Smotrich, var blandt de, der straks flyttede ind.
Imidlertid er det langt fra enden på historien. Selvom forsvarsledelsen har advaret om forøgede spændinger på Vestbredden, har regeringen udarbejdet planer om yderligere 14 nye bosættelser, hvoraf flere skal ligge på strategisk følsomme steder tæt ved palæstinensiske byer og landsbyer.
Det bringer tallet op på 18 nye bosættelser, hvortil kommer militær infrastruktur og ikke mindst det næsten uundgåelige i form af flere nye udposter.
Bakketoppenes unge
Det er nemlig her, det egentlige problem nok ligger. Udposter er betegnelsen for de helt små bosættelser, som etableres uden den formelle israelske godkendelsesprocedure. De opstår typisk, når en lille gruppe bosætteraktivister, ofte om natten, slår sig ned med en skibscontainer eller en bræddehytte et sted på Vestbredden.
De udnytter gammel osmannisk lovgivning, som stadig er gældende på stedet, og den siger, at når der først er placeret en bygning med vægge og tag, kan den først fjernes igen efter en lang, retslig proces.
Samtidig benytter de den berømte artikel 78 i de gamle lovbøger, hvor en stor del af jorden på Vestbredden er defineret som miri, altså jord, hvor staten har den overordnede ejendomsret, men hvor enkeltpersoner har brugs- og besiddelsesrettigheder. Bosætterne etablerer sig altså og insisterer på, at de ad denne vej kan få brugsretten til jorden.
Dette udelukker selvfølgelig ikke, at den israelske stat kan skride ind, for bosættelsesaktiviteterne er ulovlige i henhold til konventionerne. Men den israelske højrefløj, som har stor magt i den siddende israelske regering siger så, at man som besættelsesmagt også er forpligtet til at respektere lokal lovgivning, og så kan sådan en sag hurtigt lande i et juridisk ingenmandsland.
Her har vi endnu en flig af den stadige konfrontation mellem regeringen og forsvarscheferne, der ser sagen i en sikkerhedsmæssig prisme og vurderer at udposterne udgør et sprængfarligt element på Vestbredden. Så sent som onsdag morgen i denne uge kom det til sammenstød mellem soldater og bosættere, der søndag oprettede en ny udpost lige op ad den palæstinensiske landsby Qusra, som ligger lidt syd for Nablus. Udposten er ”ulovlig og en uacceptabel aktivitet, der er til skade for områdets beboere og deres dagligdag,” hed det i en udtalelse fra det israelske forsvar. Men efter at have kastet noget tåregas og forsøgt at rykke ind, trak soldaterne sig tilbage igen.
Udover de 146 etablerede bosættelser, som ikke omfatter Østjerusalem, findes der ifølge bevægelsen Fred Nu i alt 390 udposter rundt om på Vestbredden. Det sidste tal fordeler sig på 163 udposter til beboelse og 227 såkaldte farms, som består i at bosættere lader får og geder græsse over store arealer.
Udpostfænomenet tog for alvor fart omkring årtusindskiftet, hvor Bakketoppenes unge blev et sociologisk begreb. Det bestod i unge bosættere, der forlod deres hjem og skolegang i de etablerede bosættelser for at slå sig ned ude i bjergene.
Ad den vej søgte de at udleve forældregenerationens pionertilværelse fra dengang de selv var med til at etablere bosættelser. Men det skete, mens Al-Aqsa-intifadaen var på sit højeste, og fordi Israel også på det tidspunkt var under et betydeligt internationalt pres for at opretholde et bosættelsesstop, skred denne selverklærede bakketopungdom til bevidste ulovligheder og provokationer.
Lemfældig ordenshåndhævelse
Det er denne tendens, der i dag har taget voldsomt omfang. Dette bosættersegment har undergået en dramatisk radikalisering, og det, der i begyndelsen blev set som en romantisk drøm er blevet til en voldelig fundamentalisme.
”Der har altid været en voldelig del af bosætterbevægelsen,” lyder det fra Tomer Persico, der forsker i emnet ved Shalom Hartman Institute i Jerusalem. ”Og den har altid nydt godt af lemfældig ordenshåndhævelse fra myndighedernes side. Hvad der er særligt for denne gruppe er deres totale mangel på tilbageholdenhed og den frygt, de rent faktisk skaber hos soldaterne, som jo dybest set beskytter deres liv.”
Persico beskriver en dramatisk udvikling efter Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023. Alene i 2024 dukkede der 62 nye udposter op og året efter var tallet vokset til 91. De unge radikalister taler om ”hævn” efter begivenhederne i og omkring Gaza, og som han ser det, har de fået vidtgående støtte fra ministre som Smotrich og Ben Gvir. Persico påpeger, at mindst 117 beduinsamfund er blevet helt eller delvist ødelagt i perioden mellem januar 2023 og april 2026.
I virkeligheden er der dog nok tale om et forholdsvis begrænset fænomen. Hvis man ser bort fra Østjerusalem lever der i dag omkring en halv million bosættere på Vestbredden, og spørger man hos Fred Nu lyder det, at omkring tre fjerdedele udelukkende bor der på grund af billige boliger og en høj levestandard.
Og af resten, der således er de ideologiske bosættere, er det kun en lille gruppe, som danner kernen i Bakketoppenes unge.
En del etablerede bosættere ser uden tvivl samtykkende til, men de deltager ikke aktivt, og det er i det hele taget meget vanskeligt at sætte tal på. Men man får en indikation ved at Ministeriet for Bosættelser og Nationale Missioner tidligt på året besluttede at støtte disse unge med svarende til 90 kr. om dagen til leveomkostninger. Minister Orit Struck (Religiøs Zionisme), som selv er dybt ideologisk bosætter fra Hebron, oplyste, at 657 unge bosættere kandiderede til denne særlige støtte.
Imidlertid er det en gruppe, som har gjort den voldelige aktivisme til en hovedbeskæftigelse, og de tropper op, hver gang en ny udpost skal placeres et sted i landskabet. Dermed har denne meget lille gruppe skaffet sig en voldsomt stor indflydelse, og under den nuværende Netanyahu-regering har de været stærkt medvirkende til, at myndighederne på mange måder har mistet kontrollen over Vestbredden.
Sådan lyder i hvert fald vurderingen fra Amos Harel, der er analytiker ved dagbladet Haaretz. Han mener, at idet det ikke er lykkedes Netanyahu at skaffe den endegyldige sejr i forhold til Hamas, Hizbollah eller Iran, retter han nu blikket mod Vestbredden. Og dermed spiller han op til den lille kerne af bosætteraktivister, der imidlertid har nogle helt andre visioner end premierministeren.
Derfor sendte han Yisrael Katz i byen i forbindelse med fængslingen af Tal Yinon Dardik. Manøvren slog som bekendt fejl, men Netanyahu besluttede i denne uge alligevel at belønne Katz ved at tildele ham en sikker placering på Likud-partiets opstillingsliste op til Knesset-valget. På den måde undgår Katz at skulle deltage i de forestående primærvalg i partiet, hvor han efterhånden er stærkt upopulær.
Næsten som en ironisk tilføjelse blev Dardik i denne uge løsladt efter en høring i retten. Dardik vil fortsat være forment adgang til Vestbredden, men i forbindelse med overvejelserne søgte hans advokater en alternativ ordning, nemlig husarrest i bosættelsen Adei Ad. Men da Dardiks svigermor, som skulle lægge hus til denne ordning, nægtede at have ham indenfor sine døre, faldt dette til jorden.
Sagen om Qusra er ikke slut, og mange andre lignende affærer lurer. Dette er utvivlsomt med til at komplicere udsigterne for Netanyahu i tiden op til det vigtige valg i oktober. I denne uge offentliggjorde tv-stationen Kanal 12 en meningsmåling, der viser, at Likud står til at miste ti mandater og lande på 22, mens Eisenkots Yashar har udsigt til 24.
Herudover kan oppositionen nu mønstre 60 ud af Knessets 120 mandater uden de såkaldt arabiske partier, som står til 10 mandater, men som af principielle grunde ikke ønsker at deltage i en zionistisk regering. Ifølge dette regnestykke smuldrer Netanyahus greb om magten, og et eller andet sted spiller bosætterradikalisterne en rolle i dette spil.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og