KRIG OG KLIMA // INTERVIEW – Fører klimaforandringer til flere krige? Det er umuligt at forudsige, siger forsker. Men det kan føre til flere migrationsstrømme, opgør om ressourcer og stigende fødevarepriser, som alle kan skabe sociale gnidninger og potentielt starte konflikter.
Som når et vingeslag fra en sommerfugl kan skabe en orkan på den anden side af jorden, kan det også være svært at finde den egentlige årsag til de mange krige og konflikter, som hærger rundt omkring i verden lige nu.
Der er de åbenlyse grunde: bomber og militære invasioner. Og så er der de mindre åbenlyse: tørke, oversvømmelser og stigende fødevarepriser.
For Halvard Buhaug, der længe har forsket i forbindelsen mellem klima og konflikter som forskningsdirektør ved Peace Research Institute Oslo, er det næsten umuligt at sige helt præcist, om klimaforandringerne fører til mere krig.
Årsagskæderne er simpelthen for lange til, at man kan drage en endegyldig konklusion.
“Folk begynder ikke at bekrige hinanden, så snart temperaturen stiger to grader, eller regnsæsonen bliver udskudt med en måned. Der sker alle mulige ting imellem, som kan få mennesker til at protestere eller deltage i væbnede opgør, og som man ikke entydigt kan sige skyldes klimaforandringer,” fortæller han.
Det betyder ikke, at klimaforandringer ikke har betydning for konflikter. Tværtimod påvirker klimaforandringer konflikter på så mange måder, at det kan være svært at kortlægge sammenhængene helt præcist.
“Både konflikter og klimaforandringer skaber deres egne feedbackeffekter, hvor de gensidigt påvirker hinanden. Et sammenbrud af fred og sikkerhed kan også få konsekvenserne af klimaforandringerne til at se endnu værre ud.”
Han giver et eksempel.
“Hvis der ikke er nogen fungerende stat, fordi der har været konflikt i et område, bliver det sværere at håndtere konsekvenserne af tørke og oversvømmelser. Det kan få mennesker til at migrere, som så igen kan blive startskuddet til nye protester og konflikter,” siger Halvard Buhaug.
Han tilføjer, at migranter ikke er drivkraft til konflikter, men i højere grad skal ses som ofre for de feedbackmekanismer, der er på spil.
Mellem lokale og internationale konflikter
I en forskningsartikel har Halvard Buhaug sammen med en række kolleger forsøgt at kortlægge, hvordan klimaforandringer påvirker mulighederne for fred i verden resten af dette århundrede. Der er tale om forudsigelser, understreger han, baseret på den viden, vi allerede har om, hvad der skaber konflikter.
I de forudsigelser ligger der en form for catch-22, hvor både klimahandling og manglende klimahandling kan føre til flere konflikter. Udvinding af mineraler og anvendelse af land til den grønne omstilling kan få lokale stridigheder til at blusse op.
På samme måde kan vandkraft betyde, at ét område får adgang til mere vand, mens befolkninger længere oppe ad floden mister adgangen. En sådan konflikt har i flere år præget forholdet mellem Etiopien og Egypten i forbindelse med opførelsen af den etiopiske dæmning på Nilen.
Men ifølge Halvard Buhaug er der en afgørende forskel på de konflikter, der opstår i de forskellige scenarier. Hvis man ikke gør noget ved klimaforandringerne, risikerer konflikterne at blive langt mere omfattende end de mere lokale konflikter, som kan opstå i forbindelse med udbygningen af vedvarende energi.
“Baseret på, hvad vi ved om konflikter, vil de negative konsekvenser af klimaforandringer, som kan ødelægge landes økonomier, føre til større fødevareusikkerhed og dårligere sundhed i befolkningen, have et langt større potentiale for sociale spændinger end klimahandling.”
“Vi kan se, at forskellige klimaløsninger har medført konflikter, men de er i høj grad lokale og ikke-voldelige. Det er selvfølgelig meget alvorligt for de berørte lokalsamfund, deres kultur og deres økonomi, men risikoen for, at konflikterne spreder sig, er langt mindre,” siger han og tilføjer, at klimahandling er det vigtigste, ethvert land kan foretage sig lige nu.
“Hvis vi ikke får nedbragt vores udledninger meget snart, vil alt i fremtiden se anderledes ud, og det bliver umuligt at forudsige, hvilke konsekvenser det får.”
Forskel på sult og stigende fødevarepriser
Da den britiske forsker og journalist Rupert Russell for et par år siden rejste verden rundt for at undersøge, hvordan mange konflikter opstod, gik det hurtigt op for ham, at stigende fødevarepriser var en fællesnævner.
Fra Det Arabiske Forår, hvor både tørke i Rusland og finanskrisens eftervirkninger på de globale råvaremarkeder, sendte fødevarepriserne i Mellemøsten til vejrs.
Til kaffebønder i Mellemamerika, der pludselig oplevede store udsving i den globale kaffepris, hvilket indirekte tvang mange til at emigrere til USA i jagten på et bedre liv.
Alt sammen rodfæstet i pludselige prisstigninger og prisfald.
Som han skriver i sin bog Price Wars:
“Vi lever i en verden, der er styret af priser, og når de ændrer sig hurtigt, bryder kaos ud.”
Derfor holder Halvard Buhaug også særligt øje med fødevarepriser, når han analyserer sammenhængen mellem klima og konflikter. Det er dem, der – som et vingeslag fra en sommerfugl – kan få en tørke eller en oversvømmelse i ét land til at udløse uro og konflikt i et helt andet.
“Den nuværende konflikt i Mellemøsten, og særligt uroen omkring Hormuzstrædet, er et godt eksempel på, hvordan energi- og fødevareforsyninger kan ramme lande, der slet ikke er direkte involveret i konflikten,” siger han.
Allerede nu ser man protester i flere afrikanske lande, som er stærkt afhængige af import af olie, gas og kunstgødning fra Mellemøsten. Det har også fået FN til at advare om alvorlige sultkonsekvenser verden over, hvis der ikke snart findes en varig løsning.
Fødevarepriser er derfor en god indikator på en klimarelateret konfliktudløser, siger Halvard Buhaug. Men der er en afgørende forskel på, hvordan situationen håndteres, og hvor sårbar befolkningen i forvejen er.
“Det er rigtigt, at hurtigt skiftende fødevarepriser er en af de tydeligste udløsere af social uro, hvilket giver god mening. Men det er ikke nødvendigvis de mest sultne mennesker, der skaber uroen, fordi de allerede har mere end rigeligt at gøre med at skaffe mad på bordet.”
Derfor handler det om, hvordan regeringen håndterer stigende fødevarepriser.
“Hvis regeringer reagerer med indrømmelser, er risikoen for konflikt mindre. Men hvis de svarer igen ved at slå hårdt ned på fødevareprotester, kan situationen hurtigt eskalere.”
Husk den menneskelige agens
Da en gruppe teenagere malede regeringskritisk graffiti i den syriske by Daraa i starten af 2011, havde de nok ikke regnet med den række af begivenheder, de satte i gang med en fuldstændig ødelæggende borgerkrig.
Og de havde nok heller ikke regnet med, at borgerkrigen i Syrien også blev en længere akademisk debat om klimaforandringernes betydning for krige.
For i de følgende år udtalte både prins Charles, Barack Obama og en lang række internationale ngo’er, at klimaforandringer spillede en stor rolle i udløsningen af den syriske borgerkrig.
Det handlede om nogle markante tørkeår forinden, som skulle have forårsaget prisstigninger på fødevarer og dermed en stor vrede i den syriske befolkning
Men det er ikke nødvendigvis bevis for, siger Halvard Buhaug.
Ikke fordi tørken ikke fandt sted, eller fordi den ikke havde alvorlige konsekvenser, men fordi befolkningens utilfredshed først og fremmest var rettet mod det autoritære politiske system.
“Hvis man antager, at den syriske borgerkrig hovedsageligt handlede om klimaforandringer, fratager man mennesker den agens, der ligger i at gøre oprør mod et politisk system. Protesterne handlede ikke om kompensation for fødevarepriser eller landbrug, men om løsladelse af politiske fanger, korruption og en 50 år lang statslig undtagelsestilstand.”
“Selv uden tørken i de foregående år ville borgerkrigen højst sandsynlig være brudt ud.”
For Halvard Buhaug handler det syriske eksempel ikke om at afvise, at der kan være en sammenhæng mellem klimaforandringer og krige. Pointen er snarere, at man skal være varsom med at drage bastante konklusioner.
Selv på højt internationalt politisk niveau og i FN’s Sikkerhedsråd oplever han, at diplomater og politikere ofte er hurtige til at lægge mere ind i spørgsmålet om klima og konflikt, end forskningen kan bære.
“Nuancerne går hurtigt tabt i den her diskussion, hvor konklusionerne enten bliver forsimplet for at skabe opbakning til en bestemt politik eller bevidst udnytter kompleksiteten til at argumentere for, at der slet ikke er nogen sammenhæng mellem klimaforandringer og konflikter,” siger han.
Ser vi allerede fremtidens klimakrige?
Den diskussion ville måske ikke engang have været på bordet for få år siden. For det er ikke så lang tid siden, at førende tænkere skrev bøger om krigens afslutning. I sin storsælgende bog Homo Deus fra 2015 argumenterer den israelske historiker Yuval Noah Harari eksempelvis for, at landkrige hørte fortiden til fordi “den globale økonomi er blevet transformeret fra en materiel-baseret økonomi til en vidensbaseret økonomi”.
Men med klimakrisens alvor og betydningen af råstoffer for den nye mineralbaserede økonomi, så virker det til at territoriale krige igen kan spille en stor rolle i både nutidens og fremtidens krige.
Et kig udover de nuværende krige bekræfter også den tese: Rusland vil erobre ukrainsk land. De Forenede Arabiske Emirater er stærkt involveret i krigen i Sudan, som mange analyser peger på også handler om kontrol over ressourcer og landbrugsjord.
Derfor spørger jeg Halvard Buhaug, om klimaforandringer allerede nu fører til krige for at sikre kontrollen over fremtidens afgørende ressourcer.
“Det er helt sikkert, at flere lande er aktive rundt omkring i verden for at sikre sig de nødvendige og kostbare ressourcer, men jeg er ikke sikker på, at det også handler om klimaforandringer,” siger han og afslutter:
“De store sikkerhedstrusler lige nu er ikke drevet af klimaforandringer, men af at stormagterne gør virkelig dårlige ting mod deres naboer.”
Denne artikel er oprindeligt udgivet af Globalnyt og bringes her efter aftale med Globalnyt og skribenten. Globalnyt er Danmarks førende nyhedstjeneste om verden i udvikling og Danmarks internationale engagement.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og