STEMMER FRA KANTEN // PODCAST – Sarah Christensen overlevede et voldeligt ægteskab, har posttraumatisk stress og skal sørge for datteren, der også er dybt påvirket af volden i hjemmet. Men hun føler sig tvunget til at tie om det, der har betydning for hende, hvadenten hun er hos sagsbehandleren eller sammen med veninder. Her fortæller hun om “mundkurven”. Podcasten er en del af POV-projektet, hvor nogle mennesker, som sjældent kommer til orde i den offentlige debat, har fået undervisning i tekst-, lyrik- og podcastværksteder. Projektet blev støttet af TrygFonden.
Podcasten kredser om datterens sygdom, behov for hjælp i den anledning samt de kommunale sagsakter, som Sarah modtager i en tilfældig papkasse fra en modvillig sagsbehandler.
Det er Sarah Christensens personlige historie om hendes kamp for hjælp til sin datter og vej gennem
systemet.
Mundkurv – utaknemmelighed, eller?
Titlen ”Mundkurv” hentyder til, at man som bruger i systemet konstant censurerer sig selv for ikke at blive opfattet som besværlig, usamarbejdsvillig og modvillig. Systemets sagsbehandlere bryder sig ikke om utaknemmelige, besværlige brugere.
Systemet har givet hende en ordentlig kæberasler i form af en retraumatisering, fordi hun igen og igen i detaljer har skullet fortælle nye sagsbehandlere om sin situation og sit liv, samtidig med at hun har kæmpet som en løve for sin datter.
Ordet mundkurv henviser også til omverdenens ønske om, at hun holder op med tale mere om de smertefulde oplevelser, hun har været igennem. Veninderne synes, hun skal lægge det bag sig, holde op med at grave i fortiden for ikke at såre sig selv endnu mere. Andre mennesker orker bare ikke at høre mere om det.
Så hvor kan hun få luft, når ingen virkelig ønsker at høre det, hun gerne vil fortælle?
Musikken er fra musikplatformen Zapsplat.
Lyt til podcasten her:
Stemmer fra kanten
Støttet af midler fra TrygFonden
POV’s team bag projektet:
- Leder: Lotte Ladegaard
- Undervisere: Poul Arnedal, Christine Lind Ditlevsen, Jette Smed, Claus Ankersen, Yasmin Abdel-Hak og Lisbeth Liv Carlsen
Samarbejdspartnere: Modstrøm, Ventilen, Mino Danmark og Ældre Sagen
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her