Mundbind

Jakob Brønnum: Mundbind og desperation i afgangshallen

i Liv & Mennesker/Satire af
CORONAKRISE // SATIRE – Hvad skal man gøre, når man ikke har prøvet mundbind før? Og hvad kan gå galt? Og hvordan? Og skal man også have mundbind i ambulancer, det er jo en slags offentlig transport? Jakob Brønnum har undersøgt sagen. Sådan da.

12:45 – Öresundtoget fra Sverige. Jeg glemte at købe mundbind på apoteket i Sverige, og man kunne ikke få det i kiosken på stationen. Jeg er desperat. Hvor køber man det der mundhalløj? Det er første gang jeg skal til København i månedsvis. I Sverige, hvor jeg har været, siden vi kom hjem fra Italien med corona i januar, bruger man ikke det der.

12: 47 – Jeg er endnu mere desperat. De smider mig af toget, hvis jeg ikke får fat i det. Jeg må ikke engang gå ind på togstationen. Jeg forestiller mig store plakater af Mette Frederiksen, omgivet af Dannebrog, mens hun peger på mig og siger:

”Spørg ikke hvad mundbind kan gøre for dig, men hvad du med mundbind kan gøre for dit land!”

Det har i øvrigt helt udryddet dårlig ånde, har jeg forstået

12:51 – Nå, det var ikke så svært. De lå i store pakker på disken på stationen i Malmö. Jeg troede først, det var Kleenex. Hvad laver de pakker med Kleenex på disken, tænkte jeg. Så mange går vel ikke til psykolog for tiden, at de har Kleenex på disken på apoteket på stationen. Ok, måske alligevel, man ved aldrig med det her coronastads. Nå, jeg behøvede bare sige ”mund..”, så fik jeg 30 stk. udleveret. Over 200 kr. Hvis det her fortsætter, skulle man måske gå ind i mundbindsbranchen.

Det har i øvrigt helt udryddet dårlig ånde, har jeg forstået, folk kan simpelthen ikke holde ud at have dem på, hvis de har dårlig ånde. Hvidløgsproducenterne anmodede forleden regeringen om statsstøtte i milliardklassen, fordi salget blandt københavnske pendlere på kystbanen nærmest er gået i stå, efter de har indført de mundbind.

12:53 – Toget til København. Det går da i det mindste til tiden. Aldrig er togene gået så præcist som under den her pandemi, det kunne være, vi skulle have nogle flere af dem. Det er sikkert noget, man kan få en aftale med kineserne om.

Jeg er virkelig nervøs. jeg har aldrig haft sådan et mundbind på. Jeg gør mig klar til at bruge det korrekt – at tage det på i det øjeblik, vi kører over landegrænsen midt på Øresundsbroen. Jeg sidder og holder øje med mobiltelefonen, for at gøre det det øjeblik, den skifter antenne – altså det sted, hvor samtalen altid bliver afbrudt, når man kører med Øresundtoget.

12:59 – Ok, er jeg ikke længere desperat og jeg er ikke længere nervøs, tværtimod, jeg er nu både nervøs og desperat. Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af at sætte mundbindet rigtigt på. Der er ikke nogen billeder på emballagen. Togpersonalet går garanteret rundt og tjekker, når vi er kommet over broen. Så bliver jeg smidt af. Jeg må hellere øve mig lidt. Jeg prøver den. Jeg har mundbind på allerede inden broen. Godt gået! Det sidder helt ok. Meget fint endda. Jeg hyperventilerer kun en lille smule.

13.01 – Jeg kan ikke få vejret. JEG KAN IKKE FÅ VEJRET!! Hvorfor udleverer de ikke iltflasker med de mundbind, det er helt urimeligt. Det svimler for øjnene. Jeg besvimer garanteret, inden vi når Danmark, og så falder masken af, og jeg bliver alligevel smidt af toget.

13:13 – Jeg var vist væk et øjeblik. Men nu er vi da kommet til Kastrup. Alle skal forlade toget. Det er meget smart. Her ser man tydeligt hvilket under af logistik, der skal til for at drive jernbaner.

Jeg har altid beundret de folk, der kan det: De genner folk ud af toget, kontrollerer deres pas, og mens vi står i kø og prøver at få de unge mennesker i køen til at holde afstand, kører toget frem, så man kan gå ind i det efter kontrollen og køre videre. Det kalder jeg logistik! Danmark ligger forrest på verdensplan som sædvanlig. I alle andre lande er de meget mere primitive, der går personalet gennem toget og tjekker passagerernes pas og ID. Nå, nye vanskeligheder venter i horisonten.

13:18 – Det er lov i Danmark at bære mundbind på stationer og i offentlige transportmidler. Men man skal tage mundbindet af, mens man går gennem paskontrollen på perronen ved spor 1 i Kastrup. Typisk! De eneste, der lovligt kan bryde loven, det er politiet. Den har vi hørt før! Men hvad kan det ikke føre til! Det må politikerne vist lige holde lidt øje med.

Det skal i hvert fald ikke gå ud over paskontrollanten

13:19 – Det skal i hvert fald ikke gå ud over paskontrollanten, tænker jeg, så jeg holder vejret, når jeg passerer. Desværre kan han ikke kende mig på pasbilledet, fordi jeg er helt hvid i hovedet og har udstående øjne, fordi jeg har holdt vejret så længe uden maske. Han beder mig ånde ud og sænke skuldrene, men han kigger på passet.

Jeg signalerer, at jeg lige tager masken på, så jeg kan ånde ud, men det vil han ikke have. Man må ikke have maske på, mens man går igennem paskontrollen. Jeg sætter mig på hug og ånder ud under disken, hvor han står og kontrollerer. Hvilken lettelse! Jeg får endelig lov at gå igennem. En vagt med maskinpistol har fået øje på mig, så jeg skynder mig op på stationen.

13:21 – Egentlig skulle jeg bare videre med toget til København H. og kunne gå lige ind på min gamle plads i det tog, de i mellemtiden har kørt frem, men jeg er så udmattet, at jeg må have en pølse på stationen, oppe i afgangshallen. Bare en almindelig pølse. Hot dog kan der under ingen omstændigheder blive tale om med mundbind.

13:24 – Hvor fanden skal jeg stikke den pølse ind! Man må jo ikke tage bindet af! Nå, den kan faktisk komme ind i siden. Så kan man lirke en bid ind eller to, ligeså forsigtigt.

13:27 – Shit, nu kom der ketchup på mundbeskyttelsen. Jeg må finde noget at tørre det af med. Hvor kan man få noget at tørre ketchup af mundbind i afgangshallen i Kastrup? Alle folk kigger.

13:29 – De tror, jeg er såret. Det er måske ikke så dumt. Jeg tager en bid til. Jeg smører ketchup ud over det hele. Jeg kan også stå og stønne lidt. Sikke et opløb. Det hjalp på hele situationen.

13:36 – Nu kommer ambulancefolkene. Om lidt kan jeg få mundbindet af. Man skal vel ikke have mundbind i ambulancen? Og dog. Det er jo en slags offentligt transport! Der er nu intet som følelsen af store, stærke ambulancefolk, der bærer en. Godt at ligge lidt ned. I behøver ikke bruge udrykning, siger jeg, da de har lukket bagdøren til ambulancen. Jeg husker at sige, hvor jeg skal af.

13: 37 Hov, nu glemte jeg resten af min pølse inde i afgangshallen.


Foto: Skribenten.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Tags:

Jakob Brønnum er forfatter til 36 bøger. Senest er kommet "Gensyn med den store fortælling" (Eksistensen, 2019), digtbogen "Virkeligheden 2.0" (Det poetiske bureaus forlag 2019, 276 sider), "Bowie - Rockmusikeren som eksistensdigter" (Eksistensen, 2018) og digtbogen "Øjeblikkets tredje tilstand" (Det poetiske bureaus forlag 2018, 353 sider)

De senere bøger:
Nøjsomhedens tivoli (digte, 2017)
Matthæuseffekten (essay, 2017)
Den sidste passion (digte, 2017)
Lysåret (haikudigte, 2016)
Fortællinger fra undergrunden (noveller, 2016)
Pengeguden (essay, 2026)
Porten til den indre by (digte, 2016)
Argumenter mod døden (essay, 2015)
Langsomheden 1.0 (digte, 2015)
Malmö by night (digte, 2014)
Sange ved himlens port (Dylan-bog, 2014)

Mail: bronnum1@gmail.com
Hjemmeside: https://sites.google.com/site/jakobbroennumshjemmeside/

Jakob Brønnum er født og opvokset på Frederiksberg. Han har HumBas fra RUC og er cand. theol. fra Århus Universitet. Jakob Brønnum er en ofte anvendt foredragsholder (se hans foredrag på http://www.sogneaften.dk/jakob-broennum.htm). Han bor i dag i Örebro i Sverige med sin familie. Hans færøske hustru Rúna í Baianstovu (og skolekammerat fra Johannesskolen på Frederiksberg) er lektor og forsker ved socionomuddannelsen på universitetet i Örebro. Jakob Brønnum er redaktør af nettidsskriftet Den smalle bog, som han grundlagde 2016 samt af et teologisk/fagpolitisk tidsskrift. Han har siddet i bestyrelsen for Dansk Forfatterforening og i styregruppen for BogForum. Han har været formand for Den skønlitterære gruppe i forfatterforeningen og for den internationale forfatterforeningsorganisation Baltic Writer's Council. Han har skrevet for bl.a. Aarhus Stiftstidende, Bogmarkedet og Kristeligt Dagblad. Han sidder i bestyrelsen for den offentlige virksomhed Länsmusiken, Örebro og har tidligere siddet i innovationsrådet ved Örebro Universitets fakultet for humaniora. På POV International skriver Jakob Brønnum kulturstof og om etiske og eksistentielle problemstillinger.

Seneste artikler om Liv & Mennesker

løb

Mennesker i løb

 LIV & MENNESKER // KLUMME – “For nylig talte jeg med en