Formanden for regeringens stresspanel: Det handler for mig om det, der virker

i Arbejdsmarked/Danmark/Liv & Mennesker af

INTERVIEW // STRESS – Der er for meget snak og for lidt handling, når det gælder om at komme de stigende stressudfordringer i samfundet til livs, mener sociolog og forfatter Anette Prehn. Hun står i spidsen for regeringens nationale stresspanel, som i januar 2019 skal præsentere 12 konkrete forslag til, hvordan man forebygger og reducerer stress i befolkningen.

“Jeg vil hellere foreslå et lille skru, der hurtigt kan gøre en kæmpe forskel, end at foreslå noget, som tager tre regeringer at få gennemført”.

Sådan lyder det fra Anette Prehn, som er sociolog, iværksætter og forfatter til flere bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for mental sundhed og socialt samspil.

Hun er en kvinde med fart over feltet, aktuel med en bogudgivelse; Flip – hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede og siden sommer i fuld færd med at løfte opgaven som formand for det nationale stresspanel, som regeringen i juni nedsatte i bestræbelserne på at sætte fokus på stress som et samfundsproblem.

Opgaven er at få engageret hele befolkningen i en forebyggende stressindsats og at rådgive regeringen med konkrete anbefalinger.

Panelet, der mødes i alt fire gange frem mod jul, og hver gang med et særligt tema på dagsordenen, skal således allerede i starten af det nye år præsentere 12 relevante bud på, hvordan danskernes mentale sundhed kan øges

Ifølge Anette Prehn er det afgørende, at de anbefalinger panelet kommer frem til er nede på jorden, realistiske og lige til at bruge.

“I den offentlige debat i Danmark bliver der brugt alt for meget tid på at debattere og snik-snakke og alt for lidt tid på at identificere hvilke handlinger, der gør en konkret forskel”, mener Anette Prehn og fortsætter:

“Jeg er sådan et menneske, som hvis jeg kan se, at der er et behov – hvis der er for lidt viden om søvn, og at børn og unge for eksempel har brug for hjælp til at få nogle bedre søvnvaner, så skriver jeg bog om det”.

På trods af et stramt program, havde Anette Prehn tid til at snakke med journalisterne fra POV International om det igangværende arbejde i det nationale stresspanel og hendes særlige rolle som formand.

Som formand for stresspanelet noterer Anette Prehn med tilfredshed, at medlemmerne, der blandt andet omfatter speciallæger i psykiatri, virksomhedsledere og iværksættere, i høj grad repræsenterer både begavede og handlekraftige personer, der kan formidle, og som har benene solidt placeret i praksis.

If you want something done, ask a busy person”, kommer det med et smil fra formanden, der lige akkurat har fået klemt dagens interview ind i et stramt kalenderprogram.

“Nogle siger nok, at det havde da været mere grundigt, hvis det havde været to år og en kommission. Men ministrene vil jo tydeligvis noget andet”, understreger Anette Prehn.

Panelet, der mødes i alt fire gange frem mod jul, og hver gang med et særligt tema på dagsordenen, skal således allerede i starten af det nye år præsentere 12 relevante bud på, hvordan danskernes mentale sundhed kan øges.

Handlemennesker skal sikre spin-off

Seks ministre (sundheds-, beskæftigelse-, børne- og social-, undervisnings-, uddannelses- og forsknings- samt ligestillingsministeren) står bag idéen om det nationale stresspanel, og panelet har valgt også at invitere kultur- og natur/miljøområdet med til at give input. Det er med til at give et helhedsperspektiv på opgaven, fortæller Anette Prehn.

“Jeg tænker, det fortæller noget om opgavens væsentlighed. Der er en hel række af ministre, der er enige om, at det er en meget vigtig dagsorden og en meget væsentlig problematik.

De er nysgerrige efter, hvad der egentlig kan komme ud af det, når man blander bolsjerne på den her måde”, siger formanden med henvisning til sammensætningen af panelet.

“Vi arbejder på en meget anden måde end en klassisk kommission eller et traditionelt sammensat panel. Vi er blandt andet på udkig efter, hvem der er klar til at løfte et ansvar i forbindelse med anbefalingerne”

Netop panelets sammensætning har ellers fået en hård medfart fra visse sider. Særligt har der fra en række forskere været enkritisk undren over manglen på stressforskere i panelet.

Kritikken preller dog af på Anette Prehn.

Værdien af et iværksættende panel med sans for jordnær formidling og med benene solidt plantet i praksis skal nok stå klokkeklar, når vi offentliggør vores anbefalinger. Vi arbejder på en meget anden måde end en klassisk kommission eller et traditionelt sammensat panel. Vi er blandt andet på udkig efter, hvem der er klar til at løfte et ansvar i forbindelse med anbefalingerne”.

Anette Prehn ser panelet være et udtryk for et ønske om, at få handlingsmennesker ind på nogle af de centrale pladser i samfundet. For at sikre spin-off og konkret værdi af de milliarder kroner, der postes i forskning hver eneste år.

Hun understreger, at stressforskerne løbende har og har haft mange muligheder for at komme på banen med deres viden.

“De har jo haft tusindvis af chancer for at dagsordensætte noget af det, vi nu får til opgave at rette lommelygten på. De får faktisk løn for det”, påpeger hun og fortæller, at samtlige af stresspanelets medlemmer arbejder gratis og gør det for Danmark.

“Mange forskere ser det som deres opgave at grave ny viden frem, men de tør ikke gå ud på vippen eller lade sig kaste ud på de titusinde favne vand og sige; nu giver vi et bud på, hvilke helt konkrete handlinger, der vil virke i praksis.”

Man skal kunne se forslaget for sig

Anette Prehn understreger, at den viden forskere og andre ligger inde med er vigtig og relevant for panelets arbejde.

Derfor har man også valgt at bede eksperter som stressforskere og psykologer om at komme med konkrete indspark på fire temamøder, hvoraf tre allerede er afholdt.

Men panelets ambition er også at lave en proces, der engagerer befolkningen som helhed. Derfor har de inviteret forskere, praktikere og personlig berørte af stress til at indsende deres bud på, hvad de mener vil gøre en kæmpe forskel i hverdagen og panelet har foreløbig modtaget omkring 100 forslag af meget forskellig karakter.

“Af mit ærligste hjerte må jeg sige, at det allervigtigste, der kan ske ved vores arbejde, det er, at der er flere derude, der begynder at tænke over ‘hvad kan vi konkret gøre for at øge den mentale sundhed her hos os”, siger Anette Prehn og fortæller at det er enormt berigende med de mange forslag udefra.

Hvis forslagene ellers lever op til panelets kriterier med vægt på konkrete handlinger og klar effekt, så vil de indgå i et bruttokatalog, som hun og panelmedlemmerne kan blive inspireret af i deres arbejde.

“Jeg synes, at det vigtigste jeg kan gøre i den rolle her, det er at sikre, at det bliver konkrete handlinger, og det er faktisk sværere, end man skulle tro”, siger Anette Prehn og fortsætter:

“Man skal kunne se forslaget for sig, ligesom en film for sit indre øje. Hvem er det, der gør hvad? Der er jo masser af forslag på stressområdet, der handler om, at vi for eksempel skal ændre vores holdning til stress, vi skal ændre diskursen og måden vi snakker om stress på. Ja, men til hvad? Og hvordan”?

“Det er øjenåbnende at være formand for stresspanelet, fordi det at spille sammen med et ministerium – eller seks, det er jo en meget anden kultur end det iværksætterliv, jeg går og lever”, fortæller Anette Prehn.

Vi kan jo ikke bestemme, om nogen vil gribe de bolde, vi kaster afsted

Anette Prehn oplever, at der er kommet en anden form for mindelighed ind i måden, vi snakker om stress på, end der har været tidligere. Mange har indset, at det er nødvendigt at gøre noget i fællesskab, hvis stresskurven skal knækkes.

De 12 handlingstiltag som stresspanelet skal pege på, skal afspejle et bredt samfundsperspektiv og forholde sig til vigtige udfordringer, som for eksempel påvirkningen fra digitalisering og sociale medier, work/life balance og unges perfekthedskultur. Samtidig skal forslagene komme flest mulige til gavn.

“Der bliver nogle bolde, vi kaster afsted, og de skal gribes af nogen. Der kunne måske være nogle bolde, der gik til fritidsorganisationerne, det kunne være, der gik en bold til skolelederne eller til en specifik minister, bare for at give nogle eksempler”, fortæller Anette Prehn.

“Jeg kan jo ikke bestemme, om nogen vil gribe de bolde eller ej. Men vi kan stå inde for, at hvis man implementerer de 12 forslag, så vil det have en afgørende effekt på menneskers trivsel i det her land,” siger formanden.

“Jeg håber, at det her er artiklen, der bryder det mønster, hvor jeg bliver omtalt som ‘hende, der vil bekæmpe stress i hele Danmark’. Nej, jeg vil ikke bekæmpe stress. Jeg vil øge mental sundhed”

En bold som hun personligt gerne vil bringe i spil, er måden vi taler om stress på.

Ifølge Anette Prehn er der brug for, at vi bliver mere bevidste om at skelne mellem, det vi vil væk fra, og det vi ønsker at bevæge os hen imod. Mange har ifølge sociologen en tilbøjelighed til at nævne det, vi gerne vil ”bekæmpe” eller ”komme af med”, frem for at rette opmærksomheden mod det vi gerne vil have mere af – eksempelvis arbejdspladsers respekt for medarbejdernes hjernekapacitet, digitale strukturers respekt for søvn og pauser og vores evne til grænsesætning i hverdagen.

“Skal vores formbare hjerner reelt hjælpes i det sansebombardement, som det 21. århundrede er for mange, skal vi styrke det, hvis afledte effekt er bedre mental sundhed”, mener Anette Prehn.

“Jeg håber, at det her er artiklen, der bryder det mønster, hvor jeg bliver omtalt som ‘hende, der vil bekæmpe stress i hele Danmark’. Nej, jeg vil ikke bekæmpe stress. Jeg vil øge mental sundhed”, lyder det videre fra formanden, inden hun iler videre til et telefonmøde med en presseansvarlig fra en af ministerierne.


Fotos: Skribenterne

MICHAEL MARTINI
Michael Martini er cand.psych.aut., ph.d. fra Aarhus Universitet og fagjournalist fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Arbejder til daglig som erhvervspsykolog med fokus på emner som ledelsesudvikling, stressforebyggelse og kommunikation. Han nyder at flirte med de kunstneriske og kreative miljøer og bringer gerne både sin psykologfaglighed og kreative interesse i spil som oplægsholder, forfatter og journalist. Har som forfatter senest været med til at udgive Lederens stresshåndbog .
Hvis du gerne vil bidrage til, at der kommer flere spændende historier fra hans hånd på POV International, er du velkommen til at donere til hans arbejde via Mobile Pay + 45 23 26 60 19 - Michael kan findes på Facebook og LinkedIn.
Læs mere om ham her: www.michaelmartini.dk

SOLVEIG AUTZEN
Solveig Autzen er oprindelig uddannet sygeplejerske og fagjournalist fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Hun har i en årrække arbejdet som sygeplejerske indenfor det offentlige og har beskæftiget sig med ledelse, kvalitetssikring og implementeringsprocesser. Arbejder desuden som freelanceskribent og er blandt andet tilknyttet det digitale magasin Pioner.
Solveig kan findes på Facebook og på LinkedIn.
Hvis du synes om Solveig Autzens arbejde på POV International og vil kvittere for det, kan du donere direkte til hende på hendes Mobile Pay: +45 22 25 66 57

Seneste artikler om Arbejdsmarked