TEATER // ANMELDELSE – Sandhed! Skønhed! Frihed! Kærlighed! Moulin Rouge the musical er et bombardement af sanseindtryk. Den er – på den gode måde – for meget. De fleste kender historien. Alle kender sangene. Vi kommer for showet, og det får vi.
I bund og grund er historien i Moulin Rouge the Musical banal. Det er dreng møder pige, og kærligheden overvinder alt. Det parodieres endda i forestillingen i forestillingen. Altså den forestilling, som bohemerne Toulouse-Lautrec og Santiago sætter op på titlens Moulin Rouge.
Her som i musicalen er det centrale sangene. I fiktionen er det den unge Christian, der skriver dem. I virkeligheden er der plukket i pop og rock fra de seneste 7-8 årtier. I filmversionen ligger noget af humoren i, at dialogen pludselig synes bekendt, fordi det er sangtekster, hvilket snart får personerne til at bryde ud i sang.
Det hele styres med fast hånd af direktøren Harold Zidler, der er perfekt castet med Rasmus Bjerg i rollen
Når Moulin Rouge the Musical opføres på dansk, bliver overgangen fra dialogen naturligvis ikke helt så elegant, for sangene forbliver – heldigvis – på engelsk. Sådan som vi kender dem.
Farvestrålende kostumer og obskøne dansetrin
Og så går det ellers løs. Det løsslupne Montmartre med ludere og lommetyve fyldes med letlevende personer af alle køn, der giver den gas i farvestrålende kostumer og obskøne dansetrin. Det er in-your-face seksualitet. Som regel afregnet på timebasis.
Det hele styres med fast hånd af direktøren Harold Zidler, der er perfekt castet med Rasmus Bjerg i rollen. På mange måder er det cirkusdirektøren fra Cirkus Summarum, der har fået nyt job. I voksenafdelingen. Han synger i øvrigt også fremragende.
Den kvalifikation lever Sara Viktoria Bjerregaard også op til som kabaretens stjerne Satine. Hun synger om, at diamanter er en piges bedste venner, og laver smukke duetter med Silas Holst som Christian.
Slip stjernerne fri
Al mulig respekt for Silas. Hans Lola i Kinky Boots, som genopsættes efter nytår, var fantastisk. Men det begynder lidt for meget at ligne en reflekshandling fra producenterne at placere ham i spidsen for hver anden musical, der bliver sat op. Og som den unge helt.
Præcis som med musikken er scenografien flødeskum oven på glasuren på den fyldte lagkage
Det er let at forstå det kommercielle rationale. Det er ham, alle kender fra tv og fra ugebladene og måske fra den musical, de så sidste år. Men det er kunstnerisk en hæmsko, for hvornår får Silas Holst lov til at vise spændvidde ved med alderens fylde at træde ind i rollen som direktøren? Eller forestillingens skurk?
Hvad det sidstnævnte angår, ser Pelle Emil Hebsgaard ud til at have en fest som Hertugen. Ja, vel er han en led fyr, der lever efter princippet, at alle har en pris. På den anden side fornægter Hebsgaards komiske talent sig ikke.
Toulouse-Lautrecs Montmartre
Værd at fremhæve er også Laus Høybye som Toulouse-Lautrec, forestillingens klovn. I bedste klovnetradition også en tragisk figur. Klovnen græder altid under sin maske. Og Lea Thiim Harder er driftssikker som altid, når hun synger for i ”Lady Marmalade”.
Toulouse-Lautrec er også maleren mere end nogen anden, der har skabt billedet af det søde liv på Montmartre. Det glider ind i scenografien. Præcis som med musikken er scenografien flødeskum oven på glasuren på den fyldte lagkage. Det er ikke virkelighedens Montmartre, men Moulin Rouge the Musicals Montmartre. En fantasi og bare for meget. Men på den gode måde.
Noget af det, man betaler for i store musicalproduktioner, er et stort cast. Hvis man i øvrigt kan lide genren, så er det sanseberusende at se scenen blive fyldt op af en snes dansere, der kan cancan og andre vulgære danse (den er god nok: tangoen blev opfundet på Buenos Aires’ bordeller). Spektakulært er kun et fattigt ord.
Fra film til Moulin Rouge the Musical
Opgaven for Moulin Rouge the Musical er som for andre adaptationer fra film at leve op til vores erindring om filmen (hvis du ikke kunne lide den, vil du nok heller ikke se sceneversionen). Baz Luhrmanns flair for at skrue op på alle tangenter er til fulde overført. Så forventningen bliver opfyldt.
Om Moulin Rouge the Musical lever op til bohemernes ambition om at skabe revolutionerende kunst efter mottoet Sandhed-Skønhed-Frihed-Kærlighed er en helt anden sag
Der er endog puttet lidt ekstra musikalske citater ind. Nogle nyere – filmen er trods alt fra 2001 – nogle ældre. Det fungerer.
Når det er sagt, så skal det understreges, at der selvfølgelig ikke er tale om en en-til-en reproduktion. Det er også en scenemusicals opgave. En wow-effekt er noget andet live end på film. De danske skuespillere får lov til at give deres personlige fortolkninger af karaktererne, og det lykkes som hovedregel.
Om Moulin Rouge the Musical lever op til bohemernes ambition om at skabe revolutionerende kunst efter mottoet Sandhed-Skønhed-Frihed-Kærlighed, er en helt anden sag. Men det er fandeme god underholdning.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
