
TEATER // ANMELSELSE – Flot dans, kendt musik og en historie, som for en del af os omfattes med en god portion nostalgi. Saturday Night Fever er brudt ud igen med Silas Holst – alternerende med Alban Lendorf – i John Travoltas gennembrudsrolle som Tony Manero. Men måske ikke den musical, vi allermest har brug for i 2024.
Det første, man tænker, er, at det var en anden tid … nej, det første man tænker, er nok, at Bee Gees’ sange lyder anderledes uden Bee Gees. Ikke dårligt, hvilket ikke mindst skyldes sangerne Line Krogholm og Ilang Lumholt, der træder til, når skuespillerne ikke selv synger og supplerer dem i den flerstemmige sang. Men lige noget, øret skal vænne sig til.
I virkeligheden er Saturday Night Fever en ganske banal kærlighedshistorie. En flot fyr uden store drømme møder ambitiøs pige og bliver inspireret til forandring, og så ender det med et kys. Tilføj selv nogle sidehistorier om venner og familie.
At filmen fra 1977 (!) stadig lever i vores bevidsthed skyldes kombinationen af førnævnte Bee Gees og John Travolta i en levendegørelse af en ungdomskultur, som blev beskrevet i en artikel. Den viste sig senere af være fake news. Men Saturday Night Fever levede videre, fordi den i sig selv blev et kulturelt fænomen og måske indbegrebet af disko-æraen.
Stayin’ Alive and all that disco
Og så får vi Silas Holst i den karakteristiske ”strut” med en bøtte maling i hånden til ”Stayin’ Alive” og naturligvis i John Travoltas ”pose” med hånden i vejret som en anden frihedsgudinde. Og det opsummerer ganske godt hele Saturday Night Fever.
Vi er solidt plantet i New York med klasseforskellen mellem arbejdernes Brooklyn og jetsetternes Manhattan samt naturligvis med Frihedsgudinden som verdenskendt symbol. Men i højere grad er det altså Brooklyn Bridge, det handler om. Den bliver ret konkret et symbol på, hvordan vi skræver over klasseskellet.

Den historie kunne vi sagtens trække tråde fra til i dag. Hvilken subkultur uuddannede sønner af arbejdsløse fædre nu end tilslutter sig. De danser i hvert fald ikke disko.
Det er nærmest umuligt ikke at tænke et moderne, feministisk perspektiv ind i behandlingen af kvinderne. Det gælder for eksempel referencen til, at Stephanie (Josefine Tvermoes) som sekretær på et PR-bureau må finde sig i klap bagi. Musicalens Tony Manero viser sig at være en anelse mere woke end filmens, som jeg husker det, men … en anden tid og alt det der.
Saturday Night Fever på diskoteket
Når det er sagt, kan vi sagtens hoppe med på festen på diskoteket Odyssey, der er rammen om lørdagsfeberen. Her er piger i glimmer og mænd i afsindigt stramme bukser med svaj. Og så går det ellers løs til tonerne af Bee Gees’ kendte sange. Det er show for alle pengene.

Silas Holst spillede allerede Tony ved musicalens Danmarkspremiere i 2017, men deler i dag hovedrollen med Alban Lendorf. Det er helt fortjent, at Silas Holst trækker sig fra sin lange karriere som trækplaster for danske musicals på denne måde, inden han overlader gulvet til yngre kræfter.
Dem er der så til gengæld masser af. Hvis det må være tilladt at fremhæve en enkelt frem for så mange andre dygtige performere, så trak Søren Torpegaard Lund i hvert fald kolossalt bifald for sin solosang som den tragiske Bobby-C, der har gjort en pige gravid og ikke ønsker at gifte sig med hende.
Tak for dansen, Silas Holst
Lige den historie kan vi selvfølgelig tilskrive en forældet familiemoral (italiensk-amerikansk) og sende en tanke til abortspørgsmålets betydning for den aktuelle amerikanske præsidentvalgkamp.
Derudover er handlingen som nævnt lige ud ad landevejen. Det er heller ikke derfor, vi køber billetter til Saturday Night Fever. Det er for at høre musikken, se dansenumrene og måske sige et ordentligt farvel til Silas Holst, som ganske vist også tager sig en æresrunde med Strictly Ballroom senere på sæsonen.

Hvad musik og show angår, så leverer Saturday Night Fever. Og for en let grånende generation også med behørig nostalgi. Jeg kan ikke huske det fra filmen, men Tony ankommer til dansetræning med Stephanie med en mappefuld LP’er under armen. Hvor mange af os havde netop Bee Gees’ album på hylden? Måske også en hvid habit?
I en tid, hvor der produceres rigtig mange virkeligt flotte musicals – både originale danske musicals og importerede shows – står Saturday Night Fever – The Musical imidlertid lidt tilbage som et produkt, der bare er let at markedsføre. Mere end lige den musical, vi stod og manglede i 2024.
Klik dig videre til mange flere teateranmeldelser lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.