
TEATER // ANMELDELSE – For nogle er det billeder fra deres barndom, for andre minder det måske mere om evakueringen fra Kabul. Supermagten USA i vild flugt fra et land, det har prøvet at hjælpe. Og midt i det hele selvfølgelig krigens vragrester, personlige tragedier … f.eks. soldaten, der blev forelsket i Kim, Miss Saigon.
Det er smukt og klassisk inden for musicalgenren. Tragisk kærlighed. Som programmet også nævner: Ja, historien om den amerikanske soldat og den asiatiske kvinde er blevet fortalt før. Det er ikke noget tilfælde, at Miss Saigon rimer på Madame Butterfly.
Nogle vil huske billeder af helikoptere, der letter fra taget af den amerikanske ambassade
Vi har krige nok i øjeblikket. Vi har selv en masse soldater med traumer fra dansk krigsdeltagelse. Soldater kæmper for deres kammerater og ved, at livet kan blive kort. Derfor leves der intenst. I Saigon i 1975 selvfølgelig med besøg på byens bordeller.

Det er her vi møder historiens hovedpersoner. Der er den ryggesløse bordelvært ”Engineer” (Kim Hammelsvang). Der er den unge, uskyldige pige fra landet, Kim (Linda Arunee Olofsson) og soldaterkammeraterne Chris og John (Christian Lund og Thomas Høj Falkenberg).
Flugten fra Saigon
Selvfølgelig ender det med en kærlighedsnat mellem Kim og Chris. Desværre blot 14 dage før den kaotiske evakuering, hvor nogle vil huske billeder af helikoptere, der letter fra taget af den amerikanske ambassade, mens desperate flygtninge håber at komme med. Eller var det en anden by, et andet århundrede?
Kim kommer ikke med.

Flash forward. 1978. Den kommissær, der var forlovet med Kim, inden hun mødte Chris, har opsporet hende ved hjælp af Engineer. Det viser sig, at hun har født Chris en søn. Efter meget drama flygter Kim sammen med Engineer, der gennemskuer, at et barn af en amerikaner kan blive hans billet ind i det forjættede land.
One Night In Bangkok
1978 … kan du huske begrebet bådflygtninge. Desperate vietnamesere, der flygtede i synkefærdige fartøjer? Og skænderierne om, hvilke lander der skulle tage imod, når handelsskibe tog dem op. Åh ja, det var dengang.
Saigon var skæv og vind, nu er den Ho-Chi-Minh
Behjertede amerikanere – i dette tilfælde John – engagerer sig i, at USA må tage ansvaret for de mange børn af vietnamesiske kvinder og amerikanske soldater, der blev tilbage. En humanitær indsats. Som kommer lidt på tværs af, at Chris har giftet sig med Ellen, der har hjulpet ham gennem hans ptsd.

Men nu er Kim altså undsluppet til Bangkok og har den lille Tam (knuselskelige lille Oskar Nguyen Phan) med.
Alt dette pakkes ind i smuk musik og et par ørehængende sange. Scenografien er forbløffende enkel, men uhyre effektiv. Bambusforhæng illuderer – hjulpet at projektioner – alt fra bordel, til gader i både Saigon og Bangkok, hotelværelser, lejligheder i USA og så videre. Suppleret med en enkelt stor wow-effekt.
The American Dream
Der er altid udfordringer med at oversætte musicals. Nogle ord lader sig bedre synge end andre, men det skal jo også gengive den originale libretto. Det betyder, at noget af den sungne dialog kan være svær at følge, men alt skal være tilgivet, når Miss Saigon lader Engineer udbryde: ”Saigon var skæv og vind, nu er den Ho-Chi-Minh”.

Der er flere store shownumre, hvor Det Ny Teater viser, at de kan deres kram. At forvandle kommunist-vietnamesisk agitpropteater og militærparade til musical extravaganza er både flot og humoristisk. Det samme kan siges om levendegørelsen af Engineers American Dream.
Utvivlsomt den næste store musicalstjerne herhjemme
Kim Hammelsvang kan denne tragikomiske skurk til fingerspidserne. Som en Richard III er han en selverklæret skurk, hvis drømme bliver hans undergang. Men samtidig kan vi ikke lade være med at trække på smilebåndet ad ham.
Svensk Miss Saigon på klingende dansk
Linda Arunee Olofsson, som trods svenske rødder ikke snubler en eneste gang i den danske udtale, synger så rent og smukt og står så rent og modigt/trodsigt i centrum som titlens Miss Saigon, at man ikke kan andet end elske hende. Utvivlsomt den næste store musicalstjerne herhjemme.
Amerikanerne gør et noget mindre imponerende indtryk. Det er historiens dynamik. Christian Lund synger smuk duet med Linda om ”Solen og månen”. Alexandra-Yoana Alexandrova får også lov til at stråle som hans amerikanske kone, Ellen. Nej, ikke skurke – blot en slags statister i historiens uafvendelige, tragiske logik.

Miss Saigon leverer alt det, vi er kommet til at forvente af en musical på Det Ny Teater. Efter nogle ret sikre satsninger er det dejligt at få en ”ny” musical på scenen (og på repertoiret). Som nævnt er det et afprøvet tema. Intet nyt i det. Men det er umuligt at overse de aktuelle referencer som – bevidst eller ubevidst – indgår i historien.
Og her tænker jeg ikke på Thomas Høj Falkenbergs påfaldende lighed med en dansk prins i kampuniform.
Musicalpublikummet vil helt sikkert ikke blive ikke skuffet over Miss Saigon. Alle vil kunne tage en melodistump med til at nynne på hjemvejen. Heldigvis er der altså også lidt stof til eftertanke, og det klæder musicalen. Både Miss Saigon og genren som helhed.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.