mink USA

Minkskandalen er vand ved siden af farcen omkring det amerikanske valg

i USA/Debat af
SKANDALER // KOMMENTAR – “Minkskandalen er vand ved siden af den farce, der for tiden udspiller sig omkring det amerikanske valg. Hvor grundloven er blevet tilsidesat i minkskandalen, er det selve tilliden til det demokratiske system og dermed de grundlæggende vestlige værdier, som bliver udfordret i forbindelse med det amerikanske valg. Hvor minkskandalen, afhængig af politisk tilhørsforhold, kan sammenlignes med et større færdselsuheld, hvor  grundlæggende færdselsregler midlertidigt er blevet tilsidesat, så drejer miskrediteringen af det amerikanske valg sig om at suspendere selve færdselsloven og sætte de grundlæggende spilleregler ud af kraft,” skriver Finn Wiedemann.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Minkskandalen er stor. Grundloven er måske blevet overtrådt og politiet har uden lovhjemmel truet og intimideret minkavlere. Hvem har ansvaret, hvad er op og ned i sagen, og er politikerne blevet vildledt eller mangelfuldt vejledt af embedsmandsværket?

Minksagen er stor, men bliver dog forsøgt håndteret af ansvarlige politikere. Vi har fortsat en ide om, at der findes en sandhed, og det er muligt at få afdækket forløbet, hvad enten det sker gennem en advokat- eller  kommissionsundersøgelse eller noget helt tredje. Vi har en formodning om, at vi kan komme til forstå, hvad der gik galt og få skabt en slags konklusion på hændelsesforløbet, de fleste vil kunne tilslutte sig.

Vi er vel efterhånden på et niveau, hvor nazismens propagandaminister Goebbels ville være misundelig

Minkskandalen er dog vand ved siden af den farce, der for tiden udspiller sig omkring det amerikanske valg. Hvor grundloven er blevet tilsidesat i minkskandalen, er det selve tilliden til det demokratiske system og dermed de grundlæggende vestlige værdier, som bliver udfordret i forbindelse med det amerikanske valg.

Hvor minkskandalen, afhængig af politisk tilhørsforhold, kan sammenlignes med et større færdselsuheld, hvor grundlæggende færdselsregler midlertidigt er blevet tilsidesat, så drejer miskrediteringen af det amerikanske valg sig om at suspendere selve færdselsloven og sætte de grundlæggende spilleregler ud af kraft.

Elvis lever

Den siddende Trump-administration nægter at anerkende valgresultatet, og bidrager med den ene mere absurde konspirationsteori efter den anden, ligesom de bevidst gør brug af misinformation, løgn og propaganda.

Vi er vel efterhånden på et niveau, hvor nazismens propagandaminister Goebbels ville være misundelig.

Ideen om at Cuba, George Soros og den afdøde Hugo Chávez skulle have bidraget til bevidst at fejlprogrammere stemmemaskinerne, så Trump tabte valget, er på linje med ideerne om, at Elvis lever og folk bliver bortført af ufoer. Vi befinder os altså hinsides virkeligheden i afdelingen for fiktion.

Mon ikke de sidder og griner i Kina. Hvad sagde vi?

Når de siddende magthavere velvilligt bidrager til at så tvivl om legitimiteten af valghandlingen og bevidst forsøger at konstruere løgne og misinformation, skader det ikke bare tilliden til det amerikanske valgsystem men også de værdier, som de vestlige demokratier er funderet på. Ja, det rokker ved vores fælles virkelighed. En forudsætning for, at vi kan have et samfund eller et demokrati er, at vi har et fællesskab. Demokrati betyder som bekendt folkets styreform.

Hvorfor skulle folk som f.eks. Maduro, Lukasjenko eller Orban bekymre sig om valghandlingen og de demokratiske institutioner, når fremtrædende repræsentanter for verdens mægtigste demokrati ikke gør det?

Hvordan kan man påtage sig rollen som moralens vogter og kritisere andre lande, som tilsidesætter demokratiske værdier og spilleregler, når man så tydeligt underminerer de selv samme regler?

Mon ikke de sidder og griner i Kina. Hvad sagde vi? Styreformen med frie valg, ytringsfrihed, fri presse og uafhængige domstole er ineffektiv og kan ikke bruges til at løse politiske, økonomiske og sundhedsmæssige problemer. Etpartistaten eller det konsultative demokrati er klart at foretrække.

Med den amerikanske tragedie er vi vidne til et moralsk og civilisatorisk forfald, som næppe er set i moderne tid.

Kampen om virkeligheden

Mediet er budskabet, sagde kommunikationsteoretikeren McLuhan for mange år siden. Det er ikke indholdet eller substansen, men formen det kommer an på.

Den ide har folk som Steve Bannon, der sidder i sit War Room og bevidst konstruerer løgnehistorier, længe kolporteret. Derfor kan alt, man ikke kan lide, tituleres som fake news, og en pseudo- eller parallelvirkelighed skrives frem, der ofte bevidst forsøger at appellere til folkedybets laveste instinkter.

Det, som en gang blev sagt på bodegaen i sen nattetime efter den tiende øl eller i et dunkelt kælderlokale sammen med ligesindede, bliver nu dirigeret og orkestreret af typer som Giuliano og Bannon, og formidlet videre af politikere i den bedste sendetid.

I øjeblikket breder den amerikanske ørken sig. Den siddende Trump-administration føler sig ikke forpligtet på en fælles virkelighed, en fælles historie eller et fælles sæt spilleregler

Det, vi i øjeblikket er vidner til, er kampen om selve virkeligheden. Hvis man kan hverve tilhængere, proselytter og rygklappere for sin virkelighedsopfattelse, så er det legitimt, uanset hvor radikal den opfattelse er. Man er ikke forpligtet på etik og moral eller på videnskabelige eller demokratiske principper.

mink USA valg
Rudy Giuliani, Donald Trumps advokat. Foto: Flickr.

Den fælles virkelighed findes ikke længere. 50 % af de republikanske vælgere tror, at der var udbredt valgsvindel, og at det var derfor, Trump tabte valget.

Kejser Nero og Richard den Tredje

Det er ikke svært at trække paralleller til civilisationer, som historisk er gået under eller til andre af historiens despotiske skikkelser, når man kaster blikket over Atlanten. Den romerske Kejser Nero brændte angiveligt store dele af Rom ned, imens han spillede lyre.

Pandemien hærger, og Trump spiller golf og sender sine løjtnanter rundt på de sociale medier for at sprede løgne og ægge til had.

Trumper en slags moderne Richard den Tredje. I Shakespeares skuespil myrder Richard den Tredje som bekendt alle omkring sig for at få adgang til tronen. Trump myrder sandheden og den fælles virkelighed for at beholde magten. Samtidig med at han fyrer alle, der siger ham imod.

For en del år siden skrev den franske kultursociolog Jean Baudrillard, som var en af 80’ernes vilde postmoderne teoretikere, bogen Amerika, der var en analyse af den amerikanske mentalitet og kultur. Bogen beskrev, hvordan de værdier, som prægede den gamle europæiske verden, ikke fandtes i Amerika. Her var alt lige godt. Rummets udstrækning og tidens forløb var forsvundet.

Der fandtes kun her og nu. Ørkenen var billedet på denne tilstand, hvor alle forskelle var nivelleret, og intet havde mere værdi end andet.

mink usa valg
“Amerika” beskrev, hvordan de værdier, som prægede den gamle europæiske verden, ikke fandtes i Amerika. Her var alt lige godt. Rummets udstrækning og tidens forløb var forsvundet. Der fandtes kun her og nu.” Foto: Wikipedia.

Ørkenen breder sig

I øjeblikket breder den amerikanske ørken sig. Den siddende Trump-administration føler sig ikke forpligtet på en fælles virkelighed, en fælles historie eller et fælles sæt spilleregler.

Demokratiet er kun så stærkt som vores vilje til at kæmpe for det er. Demokratiet er ikke noget, vi kan tage for givet

I det gamle Europa sidder vi hovedrystende og ængstelige, imens vi er vidner til, at selve den vestlige civilisation trues.

I Samuel Huntingtons bog om civilisationernes kamp var analysen, at nationer ikke længere kæmpede mod hinanden om land og ideer. I stedet ville de fremtidige kampe udspille sig mellem civilisationer, f.eks. mellem vesten og islam. I øjeblikket kæmper vi ikke her i Vesten mod andre civilisationer, men mod os selv.

Vi er blevet vores egen værste fjende.

I USA føres der en borgerkrig, som bliver udkæmpet i pressen, på de sociale medier og i retssalene.

Demokrati er handling

Kamala Harris sagde meget rammende i sin tale, da valgresultatet stod klart, at demokrati er ikke en tilstand, men en handling. Demokratiet er kun så stærkt som vores vilje til at kæmpe for det er. Demokratiet er ikke noget, vi kan tage for givet.

Historisk set er demokratiet ikke særligt gammelt. Det er skrøbeligt, og det kan hurtigt forfalde, hvis borgere, og især de folkevalgte politikere, ikke følger spillereglerne og bakker op om de mest grundlæggende aftaler.

Måske dukker vores Trump, Giuliano eller Bannon også snart op. Ja, måske er de her allerede. Vi kan bare ikke se dem klart endnu

Siden 2. verdenskrig har mange fænomener haft deres udspring i USA, f.eks. populærkulturelle, politiske og sociale fænomener og bevægelser. Med lidt forsinkelse er de nået frem til den gamle verden.

Måske dukker vores Trump, Giuliano eller Bannon også snart op. Ja, måske er de her allerede. Vi kan bare ikke se dem klart endnu.

Kun i skumringen flyver Minervas ugle. Når den vender tilbage, må vi håbe, at den ikke fortæller os, at ørkenen har bredt sig.


LÆS MERE AF FINN WIEDEMANN HER


Topillustration: Minkskandalen er det rene vand ved siden af Donald Trumps angreb på demokratiet efter det amerikanske valg. Foto: Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Finn Wiedemann er lektor, ph.d. og studieleder ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Finn Wiedemann forsker i uddannelse, pædagogik og ledelse. Han har blandt andet skrevet bøgerne: Send mere ledelse. En analyse af ledersamfundets konsekvenser (2016), kanten af ledelse. Analyser af aktuelle konstruktive og destruktive ledelsesformer (2019). Syddansk Universitetsforlag.

Seneste artikler om USA

USA tabt uskyld

USA’s tabte uskyld

USA // KOMMENTAR – Den hovedstad, jeg kender og elsker, kommer aldrig