USA2024 // ANALYSE – Efter ugers kritik af Demokraternes præsidentkandidat for ikke at stille sig til rådighed for medierne, men holde sig til store vælgermøder uden spørgsmål, gav Kamala Harris sit første rigtige interview natten til fredag til CNN. Her blev hun gentagne gange spurgt om, hvorfor hun har ændret politik på flere kerneområder, herunder immigration og klimapolitik. Hendes nye mere moderate linje kan fortsat rummes inden for de samme kerneværdier, lød svaret.
”Man har et standpunkt, til man tager et nyt.” Sådan lyder et af dansk politiks mest berømte citater, og det var daværende statsminister Jens Otto Krag, der fremsagde ordene i et interview i 1967 med Ekstra Bladet. Den pludselige holdningsændring hos Krag handlede om, at han ikke kunne beholde regeringsmagten efter et folketingsvalg, hvis ikke SF støttede hans regering. Før valget havde han afvist samarbejdet med de tidligere kommunister, der havde dannet det nye parti. Efter valget lød der andre toner.
Men selv i dag skændes politologer og historikere om, hvorvidt citatet er et skoleeksempel på kynisk magtpolitik – at intet er helligt for toppolitikere i deres stræben efter magt – eller om det blot handler om, at driftssikre politikere altid må rekalibrere, når realiteterne ændrer sig. Eksemplerne står i kø i det danske – nutidens socialdemokrater lyder som datidens medlemmer af Dansk Folkeparti på lange stræk i både udlændinge- og socialpolitikken, og ministre fra både V og K har hævet de offentlige udgifter for at indføre velfærdsstatslige politikker, der ikke adskilte sig en disse fra, hvad socialdemokratiske regeringer er gået ind for.
Særligt er Harris blevet kritiseret – ikke blot af sin modstander, Donald Trump, og Det Republikanske Parti, men også af mange medier – for, at hun ikke har stillet op til rigtige (som i ikke-forberedte og kritiske) interviews i medierne. Det har hun så gjort nu
Amerikanske politikere gør det samme. I den nuværende valgkamp har Republikanernes kandidat Donald Trump modsagt sig selv så mange gange, at det ikke længere fremkalder de store reaktioner i medierne. Hans egne folk understreger ofte, at Trump er en transactional man, hvormed menes, at der kan handles med værdierne for at få ting igennem. At slå en en god handel af er også, hvad Trump er kendt for som forretningsmand.
Trump skifter holdning non stop
Da han i 2015 slog råd med en konservativ inderkreds om, hvorvidt han skulle stille op som Republikanernes præsidentkandidat, indvendte hans samtalepartnere, at han jo ”var for fri abort” og ”havde givet hundredtusinder af dollars i kampagnebidrag til Demokraterne” (også i nyere tid – Trump donerede fx 5.000 dollars til Kamala Harris’ kampagne i Californien i 2011, da hun stillede op til valget som justitsminister i delstaten både i 2011, og 1.000 dollars i 2013):
Trump reagerede lettere irriteret og sagde dengang i 2015, at det jo var klart, at han havde støttet Demokraterne, da han skulle have byggetilladelser til sine kasinoer i amerikanske storbyer (der alle har demokratiske borgmestre og demokratisk dominerede bystyrer). Og hvad aborten angik, ”ja så har jeg bare skiftet mening”, lød det. Og så var den ikke længere. I den aktuelle valgkamp har Trump været modstander af el-biler, men da Elon Musk – ejeren af Tesla – gik ud og anbefalede den republikanske kandidat, sagde Trump selv (med et grin), at han nu ”nærmest blev nødt til at være tilhænger”.
Den nye midtsøgende Harris, der ved det demokratiske konvent lovede, at hun ville ”være præsident for hele Amerika”, har tiltrukket sig megen kritik
På den baggrund kunne man måske forvente, at der ikke ville være den store opmærksomhed omkring Kamala Harris’ politiske skift mod midten på en lang række områder – men sådan er det ikke. Den nye midtsøgende Harris, der ved det demokratiske konvent lovede, at hun ville ”være præsident for hele Amerika”, har tiltrukket sig megen kritik, især fra Republikanerne selvfølgelig, men også i dele af Det Demokratiske Partis venstrefløj.
Opmærksomheden har især rettet sig mod hendes nye toner inden for udlændingepolitikken og forholdene ved USA’s sydlige grænse mod Mexico, hvor hun nu støtter en ny lov, Biden har indført via præsidentielt dekret, der indebærer bygning af mere af Trumps Border Wall mod Mexico; inden for energipolitik og klima, hvor hun tidligere har været modstander af hydraulisk fraktionering (fracking) og støttet et klimalovforslag, der i USA kendes som Green New Deal, men hvor hun nu bl.a. siger, at hun ikke længere støtter tvungen brug af el-biler, samt inden for ”lov og orden”, hvor hun har været tilhænger af forebygende tiltag mod kriminalitet, men hvor hun nu mestendels taler om at bakke op om det amerikanske politi (omend hendes kampagne fortsat understreger over for medierne, at hun ”også støtter andre tiltag af forebyggende karakter”).
Særligt er Harris dog blevet kritiseret – ikke blot af sin modstander, Donald Trump, og Det Republikanske Parti, men også af mange medier – for, at hun ikke har stillet op til rigtige (som i ikke-forberedte og kritiske) interviews i medierne. I stedet har hun, lyder det, søgt ly bag en teleprompter og mest talt ved store rallies, hvor hun tiljubles af fans og fører kampagne som en slags rockstjerne med tonsvis af Feelgood Vibes og Memes på nettet og med ferme one-liners samt meget overordnede og principielle slagnumre, der er rige på effekt, men fattige på konkret politik.
Men det skulle der nu laves om på torsdag aften i denne uge kl. 21-03 fredag morgen dansk tid. Her stillede Harris nemlig op til et interview – flankeret af sin vicepræsidentkandidat Tim Walz – med CNN’s Chief Political Correspondent og studievært, Dana Bash, i svingstaten Georgia, hvor de to demokratiske politikere p.t. er på valgturné.
Harris har godt nok været vicepræsident i 3,5 år og givet flere interviews som VP, men flere af disse er gået dårligt, og hun har haft en tendens til at snakke udenom
Interviewet, der var live on tape (hvilket betyder, at det optages i ét stræk og ikke kan redigeres undervejs eller efterfølgende, men sendes forskudt), var imødeset med spænding. Hvordan ville den nyslåede kandidat klare sig?
Harris har godt nok været vicepræsident i 3,5 år og givet flere interviews som VP, men flere af disse er gået dårligt, og hun har haft en tendens til at snakke udenom – omend hendes seneste længere interview, der blev givet, også til CNN, til studievært Anderson Cooper efter præsident Joe Bidens katastrofale tv-debat mod Trump den 27. juni, var særdeles vellykket.
Kamala Harris bestod – debatten var hæderlig, men ikke prangende
Hvordan gik det så?
Det gik helt OK, men ikke fantastisk, er POV’s korrespondents bedømmelse, men læserne kan da heldigvis selv tage stilling til den del ved at se med her i 3 dele (senere kommer interviewet nok ud i sin helhed i ét stykke, men der var vi ikke ved artiklens offentliggørelse, red.):
Substansen var OK – den siddende vicepræsident sagde ikke noget, der var forkert eller skadeligt for hende, og på visse områder var hun selvsikker og sænkede paraderne. At hun var nervøs, kunne man godt mærke, og det er klart, at hun fortsat er et stykke fra at være en 100 % rutineret kandidat, som man ”normalt” ser i amerikanske præsidentdebatter.
Hun blev også bedre og lidt mere afslappet efter en tøvende start, især var det klart, at hun følte sig hjemme i spørgsmål, som handler om vælgernes hverdagsøkonomi
Hun er ikke hverken en Pete Buttigieg eller en Josh Shapiro – de to mest velformulerede politikere i Det Demokratiske Parti. Hun brænder ikke klart igennem på en tv-skærm, men til gengæld virkede hun nok meget som et Mensch, og det kan en del vælgere godt lide.
Hun blev også bedre og lidt mere afslappet efter en tøvende start, især var det klart, at hun følte sig hjemme i spørgsmål, som handler om vælgernes hverdagsøkonomi. Hun var til gengæld ikke specielt klar i spyttet om grunden til, hvorfor hun har skiftet holdning til fracking. Hun svarede blot, at det stod klart for hende, at det er muligt at opfylde en politik, der er mere grøn og klimavenlig, uden at forbyde fracking, der er særdeles populært i svingstaten Pennsylvania, der ses som en must-win state for begge valgkampagner.
”Mine værdier er de samme”
Hvad angår indholdet, fokuserede Bash, der er en af de mest respekterede og erfarne politiske journalister i USA, på det skift i Kamala Harris’ linje, som har indfundet sig, siden hun blev den demokratiske præsidentkandidat – især inden for de politikker, som nævnes ovenfor.
Harris’ svar bar i visse dele præg af at være indøvede og kunne koges ned til: ”Jeg har nok skiftet mening på visse områder, men mine kerneværdier er de samme”:
”I think the most important and most significant aspect of my policy perspective and decisions is, my values have not changed.”
Da Bash fastholdt spørgsmålene og zoomede ind på den demokratiske kandidats nye og som sagt mere moderate holdninger specifikt til immigration og fracking, afviste Harris påstanden om, at hendes synspunkter fundamentalt havde ”ændret sig”, men bekræftede sin forpligtelse til at være en præsident ”for alle amerikanere”, selvom Bash kunne citere hende for at sige, at hun ”absolutely will ban fracking” fra 2019.
Harris forklarede sit holdningsskifte ved at understrege vigtigheden af at opbygge konsensus i udlændingepolitikken – groft sagt, at man også må se på, hvad man realistisk kan få igennem på området
Om klimaændringer fremhævede hun sin langvarige tro på klimakrisens hastende karakter og henviste til Biden-regeringens arbejde med the Inflation Reduction Act, der er Joe Bidens indenrigspolitiske svendestykke – en økonomisk lov, der i realiteten er et meget omfattende sæt af klimalove. Hun sagde også, at hun fortsat støtter tankerne bag Green New Deal.
Bash spurgte videre ind til, hvordan det kunne være, at Harris nu – selvom hun tidligere har støttet mere progressive immigrationspolitikker, herunder lukning af tilbageholdelsescentre og afkriminalisering af ulovlige grænseovergange – bakker op om en tværpolitisk aftale i Senatet om grænsesikkerhed, der ikke kom igennem Kongressen, men som Biden har indført via præsidentielt dekret.
Harris forklarede sit holdningsskifte ved at understrege vigtigheden af at opbygge konsensus i udlændingepolitikken – groft sagt, at man også må se på, hvad man realistisk kan få igennem på området. Her savnede POV’s korrespondent, at kandidaten sagde mere om det uholdbare i en så porøs grænse og det antal immigranter, der på et tidspunkt indvandrede dag efter dag i tusindvis, hvor det i december 2023 endte med at slå rekord med 249.785 mennesker.
”Der kommer en republikaner med i min regering”
Harris kom dog med en nyhed under interviewet: Hun lovede at inkludere en republikaner i sin regering for at ”sikre, at forskellige synspunkter er repræsenteret”:
”I’ve got 68 days to go with this election, so I’m not putting the cart before the horse. But I would, I think. I think it’s really important. I have spent my career inviting diversity of opinion. I think it’s important to have people at the table when some of the most important decisions are being made that have different views, different experiences. And I think it would be to the benefit of the American public to have a member of my Cabinet who was a Republican.”
Harris lovede også at slutte krigen i Gaza. Bash spurgte også Harris om, hvorvidt hun fortrød, at hun havde forsvaret Joe Biden og især hans mentale sundhed over for vælgerne, og har var der ingen slinger i valsen. ”Der er intet at fortryde,” mente hun.
Det store spørgsmål er selvsagt, om dette interview rykker noget hos vælgerne. Her spår jeg, at svaret er nej
Hun gav også et fint – særdeles kort – svar, da Bash spurgte, hvad hendes kommentar mon var til, at Trump for nylig sagde, at Harris ikke var ”ægte sort”, fordi hun ifølge ham først præsenterede sig selv som ”af indisk afstamning” og senere ”blev sort” – Harris er bi-racial, hun er barn af en indisk mor og en far fra Jamaica og er således både Indian-American og Black.
”Same old, tired playbook,” lød det. ”Er det alt?” spurgte Bash. ”Ja, lad os komme videre,” lød det.
Vicepræsidentkandidat Tim Walz blev også spurgt om flere tilfælde af upræcis sprogbrug bl.a. om sin militærtjeneste, om kunstig befrugtning (som han og hans hustru måtte ty til for at få børn) og en episode fra hans ungdom, da han kørte bil i påvirket tilstand. Det slap han altsammen godt fra. Walz’ ret direkte ”Midwestern” stil er et hit hos vælgerne, og den virkede også på TV – også selvom han, som en ægte politiker, ikke var meget for at tale om deciderede fejl, men mere om at være ”upræcis”.
Er interviewet vigtigt for vælgerne?
Det store spørgsmål er selvsagt, om dette interview rykker noget hos vælgerne. Her spår jeg, at svaret er nej. Det har altid været mere vigtigt for ”den professionelle klasse” af beslutningstagere i de allerstørste byer samt for medierne/journalisterne, at kandidaterne stiller op til disse interviews, end det er for vælgerne.
Anderledes forholder det sig med den direkte konfrontation mellem de to præsidentkandidater. Her ser vælgerne med i helt stor stil, både fordi det ofte er et show, og fordi mange – måske lidt diskret og i stilhed – håber/frygter, at en af de to kandidater dummer sig eller vinder klart.
Kamala Harris og Donald Trump har foreløbig kun aftalt én debat: den 10. september på ABC News
P.t. går Harris fortsat frem i meningsmålingerne, men valget er stadig tæt og står lige i svingstaterne, hvis man medtænker den statistiske usikkerhed.
Kamala Harris og Donald Trump har foreløbig kun aftalt én debat: den 10. september på ABC News, hvor detaljerne om formatet stadig skal færdiggøres. Tim Walz møder sin modkandidat, J.D. Vance, den 1. oktober på CBS News.
Følg det amerikanske valg i 2024 – læs POV’s korrespondent Annegrethe Rasmussen her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
