Finn Wiedemann: Kan Pippi Langstrømpe læses i dag?

i Kultur/Bøger af
BØGER // KRONIK – En kær, ældre dame ved navn Pippi Langstrømpe fylder 75 år. Det er altid svært at vurdere en bogs kulturelle påvirkning, men i tilfældet Pippi fik bogen både konsekvenser for den børne- og ungdomslitteratur, som udkom efterfølgende, og på samfundets syn på børn, skriver Finn Wiedemann.

Pippi Langstrømpe bogen er skrevet i øjenhøjde med sine læsere. Måske fordi den oprindelig er tilrettelagt som mundtlig fortælling, hvor Astrid Lindgreen fortalte sin datter historien om Pippi, mens hun lå syg. Senere nedskrev hun fortællingen om verdens stærkeste pige.

Det ville være forkert at hævde, at børne- og ungdomslitteraturen før Pippi ikke var skrevet i øjenhøjde med modtagerne, men en del af børnelitteraturen var tidligere belærende og moraliserende. Tænk blot på Spørge Jørgen, hvor moralen slås fast med syvtommersøm: ”Jeg skal aldrig spørge fjollet mer.”

Pippi har travlt med at være barn og med at lege og bruge sin fantasi og kreativitet. Det budskab er der stadig brug for 75 år efter, at bogen udkom

Sådan er Pippi ikke. Når vi stadigvæk læser klassikere som f.eks. Palle alene i verden, Lille Virgil, Busters Verden og Pippi, så er det fordi, de tager børnenes perspektiv og nærer dyb respekt for deres verden.

Nonsenstraditionen

Et andet træk, der karakteriserer Pippi-bogen, er det fjollede, absurde og morsomme; rim og remser og leg med sproget. Det er tale om sofistikeret lagkagekomik.

Pippi er her i tråd med nonsenstraditionen inden for børnelitteraturen, som f.eks. også kendes fra Alice i eventyrland, Ole Lund Kirkegaard og Benny Andersen. Ord som spunk, Kurrekurredut-øen eller Pippis fulde navn Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Långstrump vidner om dette.

Bogens modtagelse

Da Pippi bogen udkom, vakte den forargelse. Flere mente endda, at det var skadeligt at lade børn læse bogen, da den satte spørgsmålstegn ved det traditionelle forhold mellem børn og voksne. Alle voksenautoriteter bliver udfordret: politi, skole, kommunale myndigheder og forældre.

Det er da også en del af den fascinationskraft, børn kan have under læsningen, som måske ofte føler sig utilstrækkelige; fysisk, økonomisk og kulturelt sammenlignet med voksne. Pippi er ikke bare verdens stærkeste pige og har en kasse fuld af guldmønter. Hun kan også sprogligt sætte de voksne på plads. Da politiet vil have Pippi på børnehjem, erklærer Pippi, ”jeg er et barn, og det her er mit hjem, altså er det et børnehjem.”

Synet på børn

Pippifiguren viser, at børn kan være selvstændige, aktive og kompetente. Børn er noget i deres egen ret og ikke bare mennesker, som er utilstrækkelige og mangler noget af det, vi voksne besidder. På den måde varsler Pippi-figuren et opgør med det dominerende syn på børn, som karakteriserede Pippis samtid. Børn skulle ses, men ikke høres. Børn kunne være næsvise, frække og uopdragne. En række moralske domme blev fældet over børn, som ikke levede op til de normer, som de voksne satte.

Pippifiguren trækker på pædagogiske strømninger, som blev videreudviklet op igennem 1900-tallet, hvor leg, selvbestemmelse og fantasi prioriteres højt

Det børnesyn, som kommer til udtryk i Pippi, trækker tråde tilbage til Rousseaus tanker om børneopdragelse og til Ellen Key, som i begyndelsen af 1900-tallet skrev Barnets Århundrede. Pippi er som Emile i Rousseaus bog af samme navn: et barn, som i sine tidlige år opdrager sig selv.

Pippifiguren trækker på pædagogiske strømninger, som blev videreudviklet op igennem 1900-tallet, hvor leg, selvbestemmelse og fantasi prioriteres højt. Det er retninger, som er forankret i reformpædagogikken og den anti-autoritære pædagogik, og som senere hen videreføres i selvforvaltningspædagogikken eller den børnecentrerede pædagogik.

Kan Pippi læses i dag?

Kan Pippi-bogen fascinere børn i dag? Nu, hvor de fleste børn både bliver set og hørt. Nutidens børn er blevet forvandlet til curlingbørn og til små prinsesser og prinser og en del af generation mig, hævdes det. Jeg tror det. Pippi-figuren har ikke mindst på grund af sin fantasi, humor, hittepåsomhed, omsorg for de svage og udstilling af magtarrogance og forfængelighed stadig en plads hos samtidens små og store læsere.

Aktuelle krav og forventninger til børn og unge

Endelig er det børnesyn, som Pippi-figuren repræsenterer hele tiden under angreb. I de sidste 10-20 år er børn og unge i stigende grad blevet mødt med krav og forventninger om, at de skal agere som små voksne. De skal testes og måles i børnehaven og skolen. De skal hurtigt i gang med at gøre sig overvejelser om, hvad de skal lave, når de bliver voksne.

Læring og målstyring er blevet pædagogikkens og uddannelsespolitikkens svar på det globaliserede konkurrencesamfunds udfordringer

De skal helst ikke spilde tiden med uproduktive fjumreår, men skynde sig i gang med en uddannelse, som skal afsluttes inden for normeret tid. Læring og målstyring er blevet pædagogikkens og uddannelsespolitikkens svar på det globaliserede konkurrencesamfunds udfordringer.

Endelig stiger kravet også om, at børn og unge i fritiden skal kunne begå sig på de sociale medier og skille sig ud. Det perfekte er blevet det normale. At være gennemsnitlig og middel er blevet middelmådig. Mange børn og unge, især piger, mærker direkte og indirekte præstationssamfundet og det perfekte livs krav og forventninger, hvorfor de reagerer med stress og nogle gange med selvskadende virksomhed.

Pippi er en antitese til det perfekte liv

Pippi har ikke travlt med det perfekte liv. Mest af alt ligner hun en klovn med sine fregner, orange fletninger, alt for store sko og farverige tøj. Hun har heller ikke travlt med at lære ‘pluttifikation’. Derimod har hun travlt med at være barn og med at lege og bruge sin fantasi og kreativitet. Det budskab er der stadig brug for 75 år efter, at bogen udkom.


Foto: Wikimedia.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Finn Wiedemann er lektor, ph.d. og studieleder ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Finn Wiedemann forsker i uddannelse, pædagogik og ledelse. Han har blandt andet skrevet bøgerne: Send mere ledelse. En analyse af ledersamfundets konsekvenser (2016), kanten af ledelse. Analyser af aktuelle konstruktive og destruktive ledelsesformer (2019). Syddansk Universitetsforlag.