Ritzau trækker historien om efterkommer-rapporten – ministerierne vildleder

EFTERKOMMERRAPPORTEN // KOMMENTAR – Selvom Ritzau har valgt at trække deres historie om efterkommerrapporten tilbage, fortsætter undervisningsminister Merete Riisager med at vildlede offentligheden, skriver Steffen Groth i en kommentar, der retter et kritisk blik mod ministerens udtalelser i gårsdagens udgave af Deadline på DR2.  

Ritzaus historie fra d. 16.-17. december med overskriften ”Integration af indvandrere går i stå i tredje generation” var et ekko af ministeriernes pressemeddelelse med overskriften: ”Tredjegenerationsindvandrere klarer sig ikke bedre end anden generation”. Ritzaus historie spredte sig som en steppebrand gennem medielandskabet – et hurtigt kig på Infomedia giver omkring 30 hits – fra Lolland-Falsters Folketidende over TV2/Nyhederne Online til Dagbladet Holstebro-Struer. I går valgte Ritzau at trække historien tilbage:

”Efterfølgende har det vist sig, at der ikke var dækning for artiklens præmis. Der var ikke tilstrækkeligt grundlag for at sammenligne anden generations- og tredje generationsindvandrere, som det skete i artiklen“, skriver Ritzau.

I dagens Mennesker og Medier på P1 forklarede Lars Vesterløkke, chefredaktør og direktør for Ritzau, hvordan han så på forløbet: ”Vi blev forført af ministeriets udlægning af historien og baserede den også på Berlingskes historie først, og det skulle vi ikke have gjort… Men man kan sige, der sker tit det, at når der kommer noget fra ministeriet, så tror man som regel på, at selve grundlaget er i orden…. Det er sjældent at ministerier ikke holder sig meget til fakta, her der synes vi, at den lige får en tand for meget til, at det holder.”

Undervisningsministeren fortsætter forførelsen

I går aftes i Deadline forsøgte en smilende Undervisningsminister, Merete Riisager, at forsætte forførelsen af befolkningen. Ikke en eneste indrømmelse blev det til. Til gengæld blev kritikken i hendes fortælling fremstillet som en historisk voldsom og overdreven reaktion. Dels fra nærsynede forskere, der stirrede sig blinde på metodiske forhold og glemte substansen, og dels fra berøringsangste ”følsomme tandhalse”, der ikke ville se virkeligheden i øjnene. De to grupper blev umærkeligt flettet sammen i fortællingens væv:

”Der er også nogle følsomme tandhalse, når vi snakker om går det fremad eller går det ikke fremad… Der er en følsomhed i nogle segmenter i forhold til, at man er så bange for at belyse det her, så der må ikke være et komma, der står forkert”.

Et komma, der står forkert? Det var konklusionen, der var forkert. Ikke en strid om nyt eller grammatisk komma. Det var konklusionen, Rockwoolfonden skød ned. Det var konklusionen, Heine Andersen skød ned. Det var konklusionen en række forskere omhyggeligt forklarede, at der ikke var dækning for. Og det var konklusionen, som Berlingske og Ritzau endte med at rette.

Merete Riisager fortsætter med sin optræden i Deadline vildledningen af offentligheden. Er det reaktionen når ministre mødes med seriøs, faglig og substantiel kritik? Så tænder de deres mørkelamper og lader mørkelyset skinne

Men Riisager fortsætter med retorisk snilde vildledningen og mørkelægger ministeriernes misinformation, mens hun samtidig iscenesætter sig selv som oplysningens forkæmper:

”Vi skal gøre op med de følsomme tandhalse. Og så skal vi have al den viden frem, vi har, for det har vi behov for. Vi bliver nødt til at vide hvordan det går med integrationen. For det er kun, hvis vi har reel viden, at vi kan sætte ordentligt ind”.

“Reel viden” vil jeg fremhæve som nøgleordene her. Ja, vi skal nemlig bruge al den reelle viden, der kan fremskaffes. Men vi skal ikke diskutere på et fordrejet grundlag. Og det der konkluderes på ministerierne hjemmesider – og stadig står der – er som Kurt Strand konstaterer i Mennesker og Medier forkert. Kort og godt – forkert. Der er og bliver ikke dækning for at skrive: ”Tredjegenerationsindvandrere klarer sig ikke bedre end anden generation”, også selvom to store ministerier står bag det fejlagtige budskab.