“Metodemæssigt under lavmålet” – Medierne og en misvisende rapport

af i Medier/Minoriteter/Politik & Samfund

EFTERKOMMERRAPPORTEN // DEBAT – I kølvandet på Berlingskes stort anlagte dækning i mandags af regeringens rapport om børn af efterkommere med anden etnisk oprindelse og en efterfølgende kritik, redegør Steffen Groth for, hvorfor argumenterne ikke er videnskabeligt valide, og hvordan tal gemt i rapportens bilag faktisk fortæller en anden historie.

Professor emeritus i sociologi fra Københavns Universitet, Heine Andersen, skrev i går, onsdag, om Integrationsministeriets rapport om børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse:

Der er tale om elementære metodefejl, som ikke ville passere på indledende studietrin. Desværre hænger fejlene sammen med det politiske ærinde: at stemple en bestemt, udsat befolkningsgruppe.”

Med seks dages forspring havde Berlingskes redaktion haft tid til at læse rapportens bilag, som fortæller en anden og mere valid historie end den avisen og ministrene udbasunerede

I P1 Orienterings anden time også i går uddybede han sin kritik.

Han betonede det problematiske i rapportens anonymitet; ingen forfatter(e) krediteres og kan stilles til regnskab. Rapporten unddrager sig de almindelige – og ifølge Heine Andersen – essentielle kontrolmekanismer for god forskning.

Og så følger to helt centrale indvendinger i forhold til rapportens substans:

”En grundregel i metode, som vi lærer alle samfundsvidenskabelige studerende: Hvis man skal sammenligne grupper, så skal det være sammenlignelige grupper, og hvis ikke de er fuldt sammenlignelige, så skal man korrigere for det. Og det har man ikke gjort her.”

”Og så er der det andet: Hvis det er integrationsspørgsmålet man er interesseret i, hvorfor har man så udeladt dem, som er blevet gift med en dansker? Man må jo formode, at hvis en efterkommer er blevet forelsket i og har giftet sig med en dansker; det må vel være en form for integration. Hvorfor har man så udeladt dem – det er da egentlig mærkeligt”.

Den sociologiske teori og metodes nestor konkluderer: ”Jeg tænker, at den [rapporten] er metodemæssigt under lavmålet”.

Berlingskes bombastiske lancering

Læste man Berlingske i mandags fik man et noget andet indtryk. Her lød det bombastisk: ”Ny undersøgelse hamrer tyk pæl igennem årtiers dansk integrationspolitik”.

Og ”Ny undersøgelse viser for første gang, at tredjegenerationsindvandrere ikke klarer sig bedre end andengeneration i skolen og på arbejdsmarkedet.”

Og på lederplads motivforskede og årsagsforklarede man med en særlig mentalitet hos den etniske underklasse:
Danmark har fået en etnisk underklasse, som nægter at blive en del af fællesskabet.”

Berlingske havde modsat alle andre medier fået rapporten seks dage før offentliggørelsen. Lanceringen af rapporten skete i skøn samdrægtighed mellem Berlingske og ministrene Inger Støjberg og Merete Riisager, som gav et fyldigt dobbeltinterview, hvor de over to artikler og flere sider fik medløb af Berlingskes journalister.

Her fremgår det, at de faglige fremskridt i dansk og matematik i anden og tredje klasse for tyrkere – som er den største og mest statistisk valide gruppe af børn af efterkommere – er markante fra første til anden OG til tredje generation

Bilagene tegner et andet billede

Med seks dages forspring havde Berlingskes redaktion haft tid til at læse rapportens bilag, som fortæller en anden og mere valid historie end den avisen og ministrene udbasunerede. Men det blev der ikke plads til at nævne i den fordrejende dækning. Bilagene var gemt væk og det klare korrektiv, de kunne have givet, forsvandt i den sensationsprægede iscenesættelse.

Rapporten kom allerede tirsdag aften under kraftig beskydning fra Rockwoolfondens forskningschef, Jan Rose Saksen, der kort og godt slog fast: “Det er forkert at konkludere, at integrationen er gået i stå i tredje led”. Og her tjener det trods alt Berlingske til ære, at de lod denne modstemme, der frontalt modsagde deres mandagsdækning, komme til orde.

Først da Saksen har leveret sin hårde kritik af de konklusioner Berlingske i samklang med ministrene leverede mandag, lister mandagsdækningens videnskabelige figenblad, Torben Tranæs, en bemærkning ind om bilaget: “Bestemte oplysninger i bilaget fortjener i hans [Tranæs] øjne at blive fremhævet – for eksempel at tredjegenerationen af tyrkere og pakistanere klarer eksamen i 9. klasse bedre end anden generation med samme ophav”.

Man skal igennem et vildnis af 48 siders tabeller, grafer og tal for at finde frem til bilaget. Men her på side 49 og 50 har rapporten faktisk sammenligner langt mere sammenlignelige grupper, nemlig specifikt grupper fra samme oprindelsesland. Og her fremgår det, at de faglige fremskridt i dansk og matematik i anden og tredje klasse for tyrkere – som er den største og mest statistisk valide gruppe af børn af efterkommere – er markante fra første til anden OG til tredje generation.

Og der er stadig ikke korrigeret for, at man har udeladt de måske bedst integrerede, der har fået børn med én af dansk oprindelse, og at de børn, der er kommet med foreløbig, har relativt unge mødre.

Det samme gør sig gældende i tabellen på side 50, der viser karakterer i niende klasses afgangsprøve, markante fremskridt OGSÅ fra anden til tredje generation.

Så når man ikke sammenligner æbler og pærer – eller som Heine Andersen siger, usammenlignelige grupper, – men derimod ser på grupper, der er mere sammenlignelige, er billedet, at der sker et fagligt fremskridt fra anden til tredje generation.

Og at ministrene og Berlingske og i øvrigt også Deadline og Kristeligt Dagblad har givet et misvisende billede.


POV er et uafhængigt, læserstøttet medie.
Kan du lide Steffens artikler, kan du støtte hans arbejde via hans
MobilePay på 31902272


Foto: Venstre

Steffen Groth er cand.mag i dansk og kulturstudier og underviser ved Niels Brocks Handelsgymnasium. Han bor i København med sin familie, der også tæller hans kone og to børn. Du kan støtte Steffens arbejde som skribent ved POV på MobilePay 31902272.

Seneste artikler om Medier