KRIG I UKRAINE // KRONIK – Bombningen af den spanske by Guernica i 1937 blev på mange måder en forløber for begivenheder, der kom til at gentage sig senere i historien. Dette gælder også det igangværende russiske angreb på Ukraine, skriver Ole Timotej.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Moderne krige med sine sofistikerede våben er ubarmhjertige og rammer især civilbefolkningerne på trods af de krigsførendes forsikring om det modsatte. I nogle tilfælde er angreb på civile planlagt. Det var tilfældet allerede under den spanske borgerkrig, da byen Guernica blev totalødelagt efter et luftangreb fra den nazistiske krigsmaskine. Mange ubevæbnede civile blev dræbt, og begivenheden blev et symbol på krigens grusomhed.
I disse dage kan man drage en parallel til begivenheder i Ukraine.
Vi har vel kun set begyndelsen på de russisk/ukrainske sammenstød, der allerede har krævet civile ofre og sikkert kommer til at kræve mange flere. Derudover vil krigsskaderne ødelægge livsmulighederne for de mennesker, der siden skal leve i et krigshærget land.
Hændelserne i den nordspanske by for mere end 80 år siden blev på flere måder en forløber for begivenheder, der kom til at gentage sig senere i historien. Der er mindst tre grunde til at huske Guernica og håbe på, at den nuværende konflikt i Østeuropa ikke bliver begyndelsen på en ny verdenskrig.
1. I Guernica skete det første større koordinerede militære flyangreb på en forsvarsløs civilbefolkning. Det var et af de mest brutale overfald, verden har oplevet, og blev optakten til facismens krig i Europa.
2. For første gang blev der rapporteret umiddelbart fra en krigshandling af et stort korps af journalister, der var stationeret i Spanien i forbindelse med borgerkrigen. Det gjorde begivenheden verdenskendt, så man allerede dagen efter bombardementet kunne man læse om det i The Times.
3. Da Picasso havde lavet sit imponerende maleri ”Guernica”, blev det snart et universelt symbol på krigens gru og senere et vægtigt indslag, da der skulle udarbejdes almene menneskerettighedder.
Kulturhistorien
Guernica er en af de ældste byer i Baskerlandet og repræsenterer en vigtig del af den baskiske kulturarv. Den befolkning, der oprindelig boede i området, siges at have været i slægt med keltere og var et af de sidste folkeslag på den iberiske halvø, der blev opslugt i romerriget. Det baskiske sprog er en vigtig del af befolkningens kultur og identitet, og igennem historien havde Baskien en autonomi, der blev respekteret af de spanske monarker.
Under Francos styre blev området sat under Madrids administration, og det var forbudt at tale lokalsproget. I dag har baskerne genvundet deres lokale selvstyre, og de voldelige metoder, som ETA anvendte for at bekæmpe Francostyret, er blevet afløst af en parlamentarisk praksis.
Der er idag omkring 3 millioner baskere, hvoraf størstedelen bor i Spanien og en mindre del i Frankrig. Det spanske Baskien er omkring halvt så stort som Danmark, og omkring 30 pct. taler lokalsproget.
Fra gammel tid var der en lokal tradition for, at man holdt møder og lavede aftaler under et udvalgt træ i landsbyerne. Efterhånden udviklede Guernica-træet sig til det sted, hvor der blev lavet administrative aftaler for hele Biscay-provinsen, og Arbol de Guernica fik efterhånden sin symbolske betydning. En gang i 1800-tallet blev der lavet en bygning ved siden af mødetræet, som så blev provinsens parlament.
Det ældste kendte Guernica-træ er fra 1334, men der er blevet genplantet flere gange i løbet af historien. Fra 1860 til 2004 stod det samme træ, som på mirakuløs vis havde overlevet bombardementerne i 1937. Mange spanske monarker har gennem tiden besøgt Baskien og under træet sværget, at de ville respektere lokale demokratiske rettigheder.
Også Juan Carlos var i Baskien 1981, besøgte Guernica og lovede baskerne mere selvstyre. Der er blevet skrevet lyrik og sange, der priser det ”hellige” træ. En af sangene, der har 12 vers, blev 2007 erklæret for baskisk nationalmelodi.
Bombeangrebet
I 1930’erne lå der en ammunitionsfabrik i Guernica, og målet for nationalisterne var tilsyneladende at ødelægge fabrikken og infrastrukturen til byen for herefter at kunne indtage Bilbao. Der var især en strategisk bro, som siges at have været målet, men selvom en stor del af bygningerne i byen blev ødelagt, var broen der stadig, da bombardementerne sluttede. Også det gamle historiske egetræ overlevede.
Under Nürnberg-processen indrømmede Herman Göring, der i 1937 var chef for Luftwaffe, at tyskerne havde brugt angrebet til at afprøve nye flytyper, hvilket skulle give dem erfaringer i af føre en moderne krig.
Med den russiske krigsførelse i Ukraine er målet tilsyneladende også at ødelægge den ukrainske identitet og omskrive historien, så den passer ind i fortællingen om et samlet Rusland
Aktionen, der blev kaldt ”Rügen”, blev et eksperiment i terror mod en civilbefolkning og verdens første eksempel på tæppebombninger. Graden af ødelæggelser var helt disproportional med den strategiske betydning, Guernica havde for nationalisterne. Nogle har sammenlignet massakren med dem, der senere fandt sted i Hanoi og Bagdad. Ved nazisternes angreb på den engelske by Coventry i november 1940, blev der brugt samme metoder, som var blevet testet i Guernica.
For Franco var hensigten at ødelægge den baskiske civilisations vugge og symbolerne på den baskiske selvstændighed. Efter borgerkrigen blev torve og pladser ændret for at udslette facismens forbrydelser, og Guernica blev forsøgt gjort til mønsterby for Francos Spanien.
Med den russiske krigsførelse i Ukraine er målet tilsyneladende også at ødelægge den ukrainske identitet og omskrive historien, så den passer ind i fortællingen om et samlet Rusland. For den nationalkonservative Putin omfatter nationen ”storrusserne”, ”lillerusserne” (ukrainerne) og ”hviderusserne” – en holdning, han i øvrigt deler med Solsjenitsyn.
I Guernica startede angrebet den 26. april 1937 klokken 18. Det varede i tre timer og blev koordineret mellem spanske, italienske og tyske kampstyrker. Først blev der kastet håndgranater og brandbomber for at skræmme befolkningen. Derefter angreb flyene med maskingeværer og dræbte mange mennesker på vejene omkring byen, og til sidst fulgte et tungt bombardement, der ødelagde en stor del af de tilbageværende huse og dræbte endnu flere.
Sidenhen har der været utallige eksempler på, at en krigsmagt angriber en forsvarsløs civilbefolkning. Tænk blot på eksempelvis Hiroshima, Dubrovnik, Mai Lai og militærangrebet på rohingya’erne i Myanmar
Der var tre typer af fly med til angrebet. Spanske rekognosceringsfly, italienske kampfly og tyske fly med de tunge bomber. Den øverstbefalende var tyskeren von Richthofen. Kirkeklokkerne ringede for at gøre befolkningen opmærksom på, at de skulle søge dækning. En lokal indbygger fortæller: ”Vi gik i skole, som vi plejede om morgenen, og skulle hjem og malke om eftermiddagen, men måtte efterlade æsler og mælkespande da flyene kom.”
Der blev ødelagt 70 pct. af bygningerne, og selv vurderer baskerne, at der blev dræbt 1654 og såret 889. Nyere forskning tyder på, at dødstallet har været omkring 300. På angrebsdagen havde der været markedsdag i Guernica, men folk var på vej hjem og blev opfordret til at søge ly i de beskyttelsesrum, der var blevet bygget i forventning om et angreb. Der var fem beskyttelsessteder, hvoraf det ene blev totalødelagt, men intet militær til at forsvare byen.
Det blev et af de første angreb i moderne krigsførelse, hvor man brugte fly til at bombe fra stor højde. For nationalisterne blev det en aktion, hvormed det lykkedes dem at sætte en skræk i civilbefolkningen i de republikansk kontrollerede områder. For verden blev det en påmindelse om, at en større krig var nært forestående.
Hverken første eller sidste bombardement
I Baskien blev der i løbet af borgerkrigen ud af provinsens 1,3 million indbyggere dræbt 50.000, og 100.000 blev senere indespærret af Franco, mens 200.000 gik i eksil.
Det blev hverken det første, største eller sidste bombardement i den spanske borgerkrig, men hændelsen blev beskrevet i medierne og fik senere stor symbolsk betydning. Det bragte den spanske borgerkrig til verdens kendskab.
Sidenhen har der været utallige eksempler på, at en krigsmagt angriber en forsvarsløs civilbefolkning. Tænk blot på eksempelvis Hiroshima, Dubrovnik, Mai Lai og militærangrebet på rohingya’erne i Myanmar. I Ukraine begynder der at komme eksempler på, at det er civilbefolkningen, der mærker krigen.
Den spanske borgerkrig var den første krigshandling, hvor der var et internationalt pressekorps og en sværm af fotografer til at dokumentere udviklingen af kampene. Kendte forfattere som Ernest Hemmingway, George Orwell og Artur Koestler var med på et hjørne og fortalte om krigens grusomheder.
Picassos Guernica
I forbindelse med verdensudstillingen i Paris 1937 blev den allerede berømte spanske maler Pablo Picasso opfordret til at skabe et værk, der kunne repræsentere republikken på udstillingen. Hans oprindelige billede forestillede en tyrefægtning, men efter bombardementerne i Guernica fik kunstneren, der var tilhænger af republikken, inspiration til et af sine mest kendte værker.
Det tog ham tre uger at lave billedet, som blev 3,5 meter højt og 7,8 meter langt. Picasso og maleriet forblev i Paris efter udstillingen, og han bestemte, at det først måtte vises i Spanien, efter at Francos diktatur var til ende.
Guernicasymbolet har været brugt ved mange demonstrationer f.eks imod Vietnamkrigen
I dag hænger værket på Reina Sofia-museet i Madrid. I FN-bygningen i New York hænger en kopi, som dagligt minder Sikkerhedrådets medlemmer om krigens uhyrligheder. I byen Guernica findes en gengivelse af Picassos værk lavet som en stenmosaik.
”Guernica”er blevet en universel protest mod facisme og uretfærdighed og et af de mest kendte antikrigsmalerier. Der er blevet sat en pris på værket. 179 mio. dollars.
Man mener, at Picasso har været inspireret af Goja, men der er mange symboler, som viser direkte tilbage til massakren i 1937:
- Moderen, der vugger sit døde barn.
- Tyren, der symboliserer mørke og brutalitet og også kan være kunstnerens egen reaktion.
- Den skræmte hest, der illustrerer befolkningen i Guernica.
- I hestens næsebor kan skimtes et kranium, der kan symbolisere befolkningens lidelse under bombningerne.
- I toppen af billedet er solen eller et teknisk avanceret øje, der bærer vidnesbyrd.
- I bunden af billedet er der den sønderrevne krop af en soldat.
Guernicasymbolet har været brugt ved mange demonstrationer f.eks imod Vietnamkrigen, og i 2004 lavede den danske kunstner Nadia Plesner et 32 m2 stort vægmaleri, Darfurnica, inspireret af Picassos billede. Det gør opmærksomhed på folkedrabene i Darfur, hvor en forsvarsløs bondebefolkning blev angrebet af bevæbnede krigere til hest.
ETA og Guernica
Også i nyere tid har Guernica fået verdens opmærksomhed. Den 8. oktober 1977 blev byens guvernør, Augusto Unceto Barrenecha, dræbt med maskingeværer af baskiske nationalister. Den myrdede var en lokal forretningsmand fra Guernica, som var direktør i byens våbenfabrik grundlagt af hans far.
Målet for ETA på den tid var at dræbe de politiske ledere i det baskiske område, som var udpeget af Franco. Ved en baskisk sangfestival, der blev afholdt i Guernica i Francotiden, mødte Guard de Civil op i stort tal, fordi man flagede med baskiske flag (ikurrinas).
Flaget blev skabt i 1894, og Guernica-træet er taget med som et af symbolerne. Det røde symboliserer det baskiske folk, det grønne egetræet i Guernica og det hvide kors at baskerne er kristne.
En forsvarsløs civilbefolkning altid vil blive offer i en moderne krig
ETA udsprang af en gruppe baskere omkring et tidsskrift, Ekin. I løbet af 1940’erne og 1950’erne voksede der en bevægelse med nationalistiske diskussionsgrupper frem, og i 1959 blev ETA skabt som en væbnet modstandsgruppe. Fra 1967 betragtede organisationen baskerlandet som en koloni ligesom Vietnam eller Algeriet, som på det tidspunkt førte en befrielseskamp. I 1973 bombemyrdede ETA den spanske regeringschef, Luis Carrero Blanco, som var udset til at blive Francos arvtager. I årene 1978-80 blev 80 af ETA’s modstandere myrdet om året.
I 2011 indgik oprørerne en permanent våbenhvile med den spanske stat og fortsatte herefter med at arbejde for en løsrivelse af baskerlandet med politiske midler. Både baskere og catalanere fortsætter kampen for mere selvstændighed fra centralstyret. Euskadi (det baskiske selvstyreområde) er den rigeste region i Spanien, hvor der er både maskineindustri, banker, fiskeri, landbrug og vedvarende energi.
Ukraine er et af de mest resurserige områder i Europa, som ikke bare har strategisk betydning for Putins styre, men som også kan give store økonomiske udviklingsmuligheder. Så både for de russiske oligarker og for den vestlige kapitalisme er det et land, der giver store indtjeningsmuligheder.
Som et kuriosum kan nævnes, at navnet Guernica også har fundet vej til populærmusikken hos bandet Guernica, der bl.a. har lavet et album, der hedder Brand New, og til modeindustrien, hvor Guernica er blevet et design, der er præget på tasker, kjoler og t-shirts og dermed brugt af markedskapitalismen.
Hvad kan vi lære af ”Guernica”?
Den første eller direkte lære må være, at en forsvarsløs civilbefolkning altid vil blive offer i en moderne krig. Både før i historien og efter den spanske borgerkrig har der været massakrer på civile, der var både mere omfattende og brutale, end det, der skete i Guernica, men det kom ikke til verdensoffentlighedens kendskab på samme måde som bombeangrebet i Baskerlandet.
Med den omfattende medieomtale og især efter at Picasso havde skabt sit Guernica, udviklede der sig en universel bevidsthed om vigtigheden af at værne om menneskets rettigheder. I forlængelse af det har vi fået menneskerettighedserklæringen.
Ønsket om at vise international solidaritet og vigtigheden af at kunne forhandle sig til et kompromis fremfor at føre krig, er en anden erfaring, som oplevelsen af krigens grusomhed kan have givet – måske også i mindet om Guernica.
Til stadighed er det vigtigt at huske, at krig altid kræver menneskeliv, og at dem, der taber mest, er de civile
Forhåbentlig kan en forhandlingsløsning i den russisk-ukrainske konflikt komme i stand, før de civile ødelæggelser bliver meget omfattende. Trods indtrængningen i Kyiv hævder den russiske krigsmagt, som det altid er tilfældet, at de kun har strategiske mål, men resultatet bliver formodentlig, at mange civile mål alligevel bliver ramt.
Symboler som Guernica-egen (Arbol de Gernica), det baskiske flag og nationalsangen har været grundlæggende for at fastholde den baskiske nationalisme. De har været nødvendige symboler for, at baskerne kunne vise, at de havde deres egen identitet, ret til selvbestemmelse og en styrke i legitimering af befrielseskampen.
På samme måde er den ukrainske befolkning i sin gode ret til at fastholde uafhængighed og selvbestemmelse og at holde russisk militær ude af sit land. Selv om det russiske militær i første omgang vinder krigen, har de næppe hermed sikret freden i Ukraine.
Til stadighed er det vigtigt at huske, at krig altid kræver menneskeliv, og at dem, der taber mest, er de civile. Så husk Guernica.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
