DEBAT – Det bliver måske aldrig mere relevant end netop nu at overveje, om vi fortsat vil bruge dyr til vores egen frelse i forsøg på at finde kure for vores egne sygdomme, mener Michael Møllgaard.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der er travlt i mange af verdens laboratorier, hvor der arbejdes på at udvikle en vaccine, der kan redde os mennesker fra coronavirusset. Forsøgsdyr indgår som standard i forskningen.
Vi argumenterer måske: Uden disse forsøg med dyr får vi aldrig en vaccine, og mange af os kommer til at dø af den aktuelle SARS-CoV-2-virus, som ville have kunnet overleve med dyrenes hjælp. Vi må redde os selv, så dyrene må ofres for vores skyld.
Hvis vi laver disse forsøg, og finder frem til en vaccine ad den vej, så vil vi ved vejs ende stå med et eksempel på, hvor god og nødvendig fremgangsmåden netop er. Derefter vil det blive vanskeligt for os helt generelt at holde os tilbage fra at udføre dyreforsøg i andre sammenhænge. For hvilket argument skulle vi i så fald benytte os af? At der vil dø så og så mange mennesker uden forsøgene? Nå, jamen, hvor få skal der være tale om, før vi synes, at deres liv er mindre værd end dyrenes? En sådan nedre grænse er det svært at forestille sig, at vi nogensinde skulle blive enige om.
Hvor få tabte menneskeliv skal der være tale om, før vi synes, at deres liv er mindre værd end dyrenes? En sådan nedre grænse er det svært at forestille sig, at vi nogensinde skulle blive enige om.
At bruge forsøgsdyr kræver viden og erfaring, og så skal der selvfølgelig være dyr til rådighed. Det vil der kun være, hvis laboratorier til stadighed aftager beagler, mus, fritter, aber, grise osv. Hvis vi skal have muligheden for at benytte os af forsøgsdyr, så kræver det, at vi gør det til stadighed. Dette gør det heller ikke lettere at sætte en nedre grænse for, hvor katastrofalt et scenarie, vi må stå i, før vi griber ud efter dyrene.
Der bruges forsøgsdyr, fordi det er dømt uetisk at lave forsøg på mennesker i første omgang. Man vil forinden have sikkerhed for, hvilke bivirkninger et medicinalprodukt kan medføre. At et produkt alligevel kan være fatalt for mennesker, selv efter dyreforsøg har været gennemført, har vi på tragisk vis set med produktet Thalidomid, som førte til tusindvis af misdannede og døde babyer verden over, selv om det hed, at man ved forsøg ikke havde kunnet tage livet af en rotte, selv med nok så stor en dosis.
Skandalen førte til ændrede praksisser omkring godkendelse af medicinalprodukter, og til en vigtig erkendelse af, at forskellige arter reagerer forskelligt på medicinske præparater. Hvad en rotte kan tåle, er ikke nødvendigvis udtryk for tolerancen hos et menneske.
Det skal gå stærkt
I forbindelse med den første SARS-krise i 2002/3 blev en mus genetisk manipuleret sådan, at den fik en bestemt reaktionsegenskab svarende til et menneskes. Uden denne egenskab ville musen ikke være velegnet til de forsøg, der skulle gøres for at udvikle en vaccine. SARS-krisen drev imidlertid over, og efterspørgslen efter den genmanipulerede mus forsvandt. Den særlige mus’ sæd blev dog tappet og opbevaret hos et laboratorium, hvorfra man nu er i gang med at fremstille musen med de gode egenskaber til brug i forsøg med SARS-CoV-2 vaccine. Musen skal gøres tilgængelig på markedet, før den kan indgå i forsøg.
Et amerikansk forskningscenter har aktuelt 4.000 (firetusinde) aber i deres stalde; de fleste er rhesusaber. I medier forlyder det, at der finder ulovlige indfangninger sted af vilde aber i Cambodia, hvorfra dyrene smugles ind i Vietnam, og derfra sælges videre med certifikater som opdrættede laboratoriedyr. Der er tale om en form for abe-hvidvask, hvor dyr, der fanges i strid med lovgivning, efterfølgende bliver tilgængelige på det legale marked for laboratorier verden over.
Hvis der blev et helt generelt forbud mod at benytte forsøgsdyr, så ville der nok ikke stå frysere med musesæd parat noget sted, og der ville hverken findes en legal beholdning af levende aber til omgående levering, eller findes rutinerede abefangere, der kunne tilfredsstille en pludselig efterspørgsel.
Mon ikke alle gruer ved tanken om, at det kan blive nødvendigt at fastholde de aktuelle livsbegrænsninger i al den tid? Nej, det skal gå hurtigt, skal det. Og derfor må dyrene være til rådighed med det samme
Uden en stadig produktion af forsøgsdyr, ville der i givet fald opstå en forsinkelse, som vi nok helst ville undgå, da tid er en betydende faktor i udviklingen af vaccine. Alle har hørt om det år, der mindst vil gå, inden det er realistisk at forvente en brugbar vaccine klar. Og mon ikke alle gruer ved tanken om, at det kan blive nødvendigt at fastholde de aktuelle livsbegrænsninger i al den tid? Nej, det skal gå hurtigt, skal det. Og derfor må dyrene være til rådighed med det samme.
Det samme gælder også den nødvendige laboratorieekspertise. Det kan ikke nytte, at forskere først skal til at øve sig i helt nye rutiner for omgang med dyrene. De laboratorier, der arbejder med dødelige virus, er certificeret i overensstemmelse med de risici for smitteoverførsel og udslip, deres forsøg rummer. De er godkendt på et højt biosikkerhedsniveau, og det bliver et laboratorium ikke lige fra den ene dag til den næste.
Vigtigheden af troværdig certificering er åbenlys i det aktuelle spørgsmål om Wuhan-laboratoriets eventuelle rolle i spredning af coronavirus.
Rhesusaberne R1, R2, R3 og R4
I Kina blev i marts måned fire voksne rhesusaber brugt til et forsøg, der skulle vise, om et individ, der har haft Covid-19, kan gensmittes med det samme virus. Af forsøget blev det konkluderet, at der opnås en immunitet, der i sagens natur indtil videre ikke kan bestemmes til at vare længere end en måneds tid.
Forsøget forløb således, at aberne fik indført virus dybt i luftrøret. De blev derefter overvåget for vægt, temperatur, med røntgen af lunger, blodprøver og analyse af næse-/hals-/anal-podninger og kropsvæv. Infektion blev bekræftet i form af vægttab, virusformering og moderat lungebetændelse.
Efter syv dage blev en af aberne aflivet for nærmere undersøgelser af lungevæv. Derefter afventede man, at de tre andre abers symptomer skulle aftage, og de blev erklæret ovre infektionen. 29 dage efter første infektionstidspunkt blev to af aberne igen inficeret med samme virusmængde, medens den tredje forblev ubehandlet til kontrolformål.
Der sås temperaturstigninger hos de to gensmittede, men i alt 96 podninger fra næse, svælg og anus var negative. Den ene af de to geninficerede aber blev aflivet for nærmere undersøgelser. Der sås ingen genopblussen af Covid-19 hos nogen af de tre aber.
Med sandsynlighed (forsøgsrapporten nævner det ikke) er også de to sidste aber blevet aflivet. Forskerne mener, at undersøgelsens resultat giver en væsentlig indikation for udviklingen af vacciner. Hvis smitte med SARS-CoV-2 ikke ville føre til efterfølgende immunitet, så ville vacciner, der baserer sig på at lade personen danne antistoffer ved injektion med dræbte eller svækkede virus, heller ikke virke.
Disse fire rhesusaber har været nogle af de dyr, der har hjulpet os mennesker til at blive klogere på coronavirussets karakter og angivet en mulig vej for vaccineudvikling. Spørgsmålene, vi kunne stille os selv, er: Var det i sin orden, at vi tog deres liv på denne måde? Hvor mange rhesusaber, fritter, mus, hunde osv. må vi opbruge for at finde kuren til os selv? Endelig måtte vi spørge: Hvis vi vælger at gøre det denne gang i en Covid-19-sammenhæng, hvor mange flere gange og i hvilke sammenhænge kan vi så lade det fortsætte?
En uge inde i april opgjorde et anerkendt, naturvidenskabeligt tidsskrift antallet af aktuelle Covid-19 vaccineudviklinger. Listen omfattede i alt 115 projekter på verdensplan. EU støtter to sådanne udviklingsprojekter. Det ene styres fra Stockholm, det andet fra København. Begge anvender dyreforsøg.
Tak til rhesusaberne R1, R2, R3 og R4 og mange andre forsøgsdyr. De blev ikke spurgt, om de ville, men de gav alligevel deres liv for os.
Baggrundsmateriale
Travlhed i laboratorier:
Oxford – lovende vaccineforsøg. Anvendelse af rhesusaber.
Thalidomid:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4737249/
http://helix.northwestern.edu/article/thalidomide-tragedy-lessons-drug-safety-and-regulation ”its developers “could not find a dose high enough to kill a rat.”
https://www.grunenthal.com/en/about-us/responsibility/thalidomide-our-responsibility-today Medicinalfirmaet, der opfandt Thalidomid https://www.thalidomide.grunenthal.info/thalidomid/Home_/Fakten_und_Historie/en_EN/342300049.jsp Ingen lovgivning og intet statsligt godkendelsessystem på udviklingstidspunktet
http://www.prijatelji-zivotinja.hr/index.en.php?id=582 Omkostningerne ved dyreforsøg. Fejlagtig fastholdelse i USA. Fosterskader ikke prevalente i dyr.
Den genetisk manipulerede mus:
Tidsskriftet Nature’s artikel 9.3.2020
Tidskriftet Science om forskellige forsøgsdyr, herunder de manipulerede mus
McCray PB Jr, Pewe L, Wohlford-Lenane C, et al. Lethal infection of K18-hACE2 mice infected with severe acute respiratory syndrome coronavirus. J Virol. 2007;81(2):813‐821. doi:10.1128/JVI.02012-06
The Jackson Laboratory arbejder på at markedsføre musen fra 22.6.2020. ’Perlman’-musen kan forudbestilles til en pris af US$ 56.
Om vigtigheden af stadige forsyninger af forsøgsdyr:
NABR (National Association for Biomedical Research) opfordrer Trump-administrationen til at sikre transport af forsøgsdyr.
Om antallet af laboratoriedyr:
Californisk forskningscenter med 4.000 aber
Tulane University Research Center – 5.000 forsøgsdyr, herunder rhesusaber af indisk linie.
https://www.criver.com/about-us/about-us-overview/animals-research/resources?region=3696 Efter sigende USA’s største opfostringsfirma for forsøgsdyr. (Kilde: http://www.prijatelji-zivotinja.hr/index.en.php?id=65) , men på firmaets hjemmeside (https://www.criver.com/products-services/lab-sciences) finder jeg nu ikke fx rhesusaber, som det hævdes.
Om indfangning af vilde aber til salg til laboratorier:
Species Survival Network Primate Working Group anmeldelse til CITES
Khmer Times om Combodia’s makakaber
Om laboratoriers sikkerhedsgodkendelser:
Gennemgang af opbygning af laboratorie i Singapore
Danmark SSI’s BSL-3 laboratorie til virusforskning
Om mistanke til det kinesiske laboratorie i Wuhan:
DR / Ritzau 19.4.20 Trumps mistanke
TV2 – Bevis knytter virusudbrud til laboratorie i Wuhan 1.5.20 Trump mener at have beviser
Washington Post om tidlige advarsler
Det kinesiske forsøg med geninficering:
Reinfection could not occur in SARS-CoV-2 infected rhesus macaques Sandsynligvis det studie DR’s Lægens Bord refererede til i udsendelsen 30.4.20
Opgørelsen af aktuelle forskningsprojekter:
Nature’s artikel om vaccine-udviklings-landskabet inkluderer link til WHO’s opdaterede liste
EU’s projekter i København og Stockholm:
OPENCORONA. Konsortium vil udvikle en vaccine baseret på DNA-platform med brug af ”animal models”. Forventet brugbar indenfor 24 måneder. Støttet af EU. Budget €3 mio. Koordineret af Karolinska Instituttet (SE) med yderligere fire svenske partnere, en italiensk og en tysk.
Prevent-nCoV. En VLP+antigen tokomponentmetode. Vil blive testet i ”animal models”. Støttet af EU. Budget €3,4 mio. Koordineres af Københavns Universitet, med yderligere to danske, to hollandske og en tysk partner.
Foto: Flickr/Jorge Franganillo.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
