POLITIK // ANALYSE – Mange har set de seneste års uro og magtkampe i Dansk Folkeparti som begyndelsen til enden for partiet. Sandt er det da også, at det har kostet på opbakningen, men det er værd at hæfte sig ved, at magtkampene, intrigerne og den giftige tone aldrig har slået bunden fuldstændigt ud af det tidligere så topstyrede parti, hvor blot den mindste uenighed med Pia Kjærsgaard eller Kristen Thulesen Dahl tidligere blev straffet med øjeblikkelige repressalier og en mulig eksklusion.
Her var der ingen kære mor lige indtil Pia Kjærsgaard reelt tillod sin yndlingsarvtager, Morten Messerschmidt, at rasle med sablen efter partiets historisk dårlige folketingsvalg i 2019 og senere kommunalvalg i 2021.
Pia Kjærsgaard har aldrig lagt skjul på, at Messerschmidt var hendes foretrukne kronprins trods hans flamboyante og excentriske personlighed med hang til opera, foie gras og champagne. En livsstil, der ligger langt væk fra DF’s klassiske kernevælger, der uden at forklejne nogen nok hellere fortrækker Kandis, sylte og en kold fra kassen.
At Morten Messerschmidt har nydt en kæmpe popularitet i store dele af befolkningen, kan ingen tage fra ham.
Pia Kjærsgaard har offentligt erklæret sin kærlighed for folk, der skiller sig ud.
Det aparte, som når Messerschmidt optræder med Borsalinohat og et jakkesæt af hør, som en anden 1.klasses togrejsende på Orientekspressen.
Stadig uro i DF
Morten Messerschmidt vandt som bekendt formandsvalget i overlegen stil, men opbakningen fra hans eget bagland har ikke afspejlet sig i DF’s folketingsgruppe, hvor det ikke er lykkedes ham at få placeret sine egne folk på de vigtigste topposter i gruppeledelsen.
Samtidig gør Marie Krarup stadig sit til at underminere hans autoritet udadtil, mens Thulesen Dahl spiller kostbar og holder linjen varm til Inger Støjberg, der med det ene ben på vej i fængsel stadig holder gryden i kog mht. til at stifte endnu et indvandrerkritisk højreparti.
Men at Morten Messerschmidt har nydt en kæmpe popularitet i store dele af befolkningen, kan ingen tage fra ham.
Det, som den fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen troede var umuligt – nemlig at slå hans personlige stemmetal på 407.966 ved valget til Europa-Parlamentet i 2004, præsterede Messerschmidt ti år efter, hvor han fik 465.758 personlige stemmer og dermed vandt tilslutning fra mere end hver femte vælger ved EP-valget.
Solosejr om Retsforbeholdet
Det siger noget om hans gennemslagskraft, og hertil kan man så lægge, at Messerschmidt nærmest ene mand besejrede hele det politiske etablissement ved afstemningen om retsforbeholdet i 2015.
Med sine talegaver i ryggen lykkedes det ham i diskussioner om Europol at sætte sig op imod alle ja-partierne, Socialdemokraterne, SF, Radikale, Konservative og Venstre – støttet af et helt erhvervsliv med DA, Dansk Industri og Dansk Erhverv – at få vendt folkestemningen til et NEJ i de sidste dage af valgkampen trods en massiv føring til ja-siden ved afstemningens begyndelse.
Hans modstandere vil hævde, at det ikke altid er den sande udlægning, man får, men man skal under alle omstændighed være vaks ved havelågen, hvis man i en direkte tv-debat skal male ham op i et hjørne
Det er rigtigt, at DF ikke var det eneste parti, der anbefalede et nej, og at Messerschmidt både havde Enhedslisten og Liberal Alliance ved sin side i en uhellig alliance, men de færreste er vist uenige i, at det var DF’s europaparlamentariker, der trak det tungeste læs.
Messerschmidt har talegaver, som er de færreste forundt. Han er dannet og intellektuel og kan sine traktattekster forfra og bagfra.
Hans modstandere vil hævde, at det ikke altid er den sande udlægning, man får, men man skal under alle omstændighed være vaks ved havelågen, hvis man i en direkte tv-debat skal male ham op i et hjørne.
Det er stort set umuligt. Han er skarp og finurlig i replikken og får ofte sin modstandere til at stå måbende og hovedrystende tilbage. Han forlader aldrig en debat, som afklædt taber. Tværtimod.
Derfor bliver Messerschmidt uden tvivl også blå bloks stærkeste kort og dermed Mette Frederiksens farligste modstander ved det folketingsvalg, der i princippet kan komme som et lyn fra en klar himmel fra nu af og frem til juni næste år.
Minkkommission udsat af personlige årsager
Ja, der ligger en rapport fra minkkommission forude.
Rapporten er udsat i to måneder og ventes nu først offentliggjort i juni.
Officielt fordi kommissionen fik ekstra arbejde med at undersøge politiets actioncard – uofficielt fordi en af juristerne i Granskningskommissionen, advokat Ole Spiermann, har nedprioriteret mink-arbejdet i de kommende måneder for i stedet at hellige sig jobbet som forsvarsadvokat i sagen om statens krav på 750 mio. kr. mod advokatfirmaet Bech-Bruun, for dets rådgivning af en tysk bank i udbyttesagen.
Kommende dom spøger
Morten Messerschmidt er demagog, finurlig og sylespids i alle debatter. Han kan ikke løbe fra, at han har en retssag hængende over hovedet.
Sagen om svindel med EU-midler gav ham i første omgang seks måneders betinget fængsel ved retten i Lyngby, men pga. dommerens lidt for mange ”likes” mod Dansk Folkeparti på de sociale medier, skal sagen nu gå om.
Både Peter Skaarup og Kristen Thulesen Dahl vidnede sidste gang til ugunst for Messerschmidt, og det er nok yderst tvivlsomt, om Thulesen vil være mildere stemt næste gang.
When the Going Gets Tough, er der derfor kun to personer, Lars Løkke Rasmussen og Morten Messerschmidt, til at flytte stemmer
Det vil være en katastrofe for Messerschmidt og for blå blok, hvis en gentagelse af dommen skulle forhindre ham i at deltage aktivt i en valgkamp og i de afsluttede partilederdebatter på DR og TV2. Det er her, partier når ud til sofavælgerne og tvivlerne. Det er med andre ord her, stemmerne for alvor bliver flyttet fra den ene blok til den anden.
Hverken de konservatives leder, Søren Pape, eller Venstres leder, Jakob Ellemann-Jensen er i stand til at kapre røde vælgere, og det samme gælder Nye Borgerlige og Liberal Alliance.
DF og Løkke afgør valget
Det er kun DF og måske Lars Løkke Rasmussen og hans nye parti, Moderaterne, der har appel ind i rød blok. Løkke kommer til at stå med klare afvigende holdninger til både Venstre og Konservative under hele valgkampen, og sammen med Messerschmidt vil det kunne have klar resonans hos de løse vælgere i både Socialdemokratiet og Radikale.
Venstre og Konservative har det seneste halve år brugt tiden på at diskutere, hvem der er oppositionens sande leder på trods af, at titlen er ren staffage uden betydning, den dag mandaterne er talt op, og partierne endelig skal lægge deres lodder i en bestemt skål. Men uanset hvad de når frem til, kan ingen af dem for alvor true Mette Frederiksen i de afgørende debatter.
Pape har vundet meget på at fremstå Schlüter-sympatisk og passivt, men i de sidste dage i valgkampen er han nødt til at komme op i et andet gear
Jakob Ellemann-Jensen har hverken fået skræmt den faste ræv bag øret væk eller tørret det skæve smil bort, og Søren Pape mangler stadig noget i at komme op i den politiske sværvægtsklasse. Pape har vundet meget på at fremstå Schlüter-sympatisk og passivt, men i de sidste dage i valgkampen er han nødt til at komme op i et andet gear. Her er er det slut med fribilletter.
When the Going Gets Tough, er der derfor kun to personer, Lars Løkke Rasmussen og Morten Messerschmidt, til at flytte stemmer, og Messerschmidt har som nævnt tidligere bevist, at han alene kan hamle op imod de store, selv når de rotter sig sammen.
Messerschmidt kan derfor ende med at blive Mette Frederiksens værste mareridt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
