I antikkens Grækenland betragtede man demokratiet som en gudinde, man ofrede til. Det er en af de mange informationer i en velskrevet og oplysende bog, som Bjarke Larsen anmelder. Bogen ser kritisk, men kærligt på den styreform, der er blevet kaldt den værste – bortset fra alle de andre og er en del af Aarhus Universitetsforlags serie af såkaldte tænkepauser, som forskere fra universitet skriver. Et intet mindre end genialt koncept – især i disse tider, hvor folkeoplysningen er trængt fra alle sider.
Det danske demokrati er verdens bedste.
Det er en af de mange interessante oplysninger i bogen ”Demokrati”, der er skrevet af Svend-Erik Skaaning, demokratiforsker ved Aarhus Universitet.
Mærkelig nok er det en kåring, der næsten ikke blev omtalt i danske medier, da vi indtog førstepladsen i 2015 (rapporten for 2016 er ikke offentliggjort). En artikel i Weekendavisen (ikke på nettet) og en pressemeddelelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, der styrer de danske valg, var alt, det blev til ifølge mediedatabasen Infomedia.
Rapporten, der udpeger Danmark til verdens bedste, gennemgår demokratiets tilstand i alle verdens lande og er udarbejdet af The Electoral Integrity Project, en tænketank med tilknytning til Harvard University og Sydney University.
’Demokrati’ er en velskrevet og folkeoplysende bog, der ikke kan anbefales nok til alle, der interesserer sig for politik og demokrati. Bogen er den nyeste i serien af ’Tænkepauser’, hvor forskellige begrebet tages under kyndig behandling af forskere fra Aarhus Universitet. Konceptet er hver gang det samme: Bøgerne er på 60 – små – sider, og forskerne har strenge ordrer om at udtrykke sig ”på almindelig dansk” og ikke i det akademiske sprog, de normalt anvender i deres forskningsartikler og lærebøger.
Fra ansatte på forlaget ved jeg, at det kan være en sej boksekamp, når forskerne f.eks. bliver bedt om at finde et godt citat fra en dansk popsang til at beskrive et aspekt af, hvad ’kærlighed’ er, i stedet for et snørklet citat af en klassisk filosof. Men det lykkes næsten altid i et imponerende omfang (mere om det senere).
Bogen er den nyeste i serien af ’Tænkepauser’, hvor forskellige begrebet tages under kyndig behandling af forskere fra Aarhus Universitet og ’Demokrati’. Den er velskrevet og folkeoplysende og kan ikke anbefales nok til alle, der interesserer sig for politik og demokrati.
På de 60 sider når Svend-Erik Skaaning både at definere, hvad demokrati er, at diskutere definitionen, at gennemgå demokratiets historie fra de græske bystater til i dag, at beskrive hvad der fremmer og hæmmer den demokratiske udvikling i et land eller en verdensdel, at undersøge om demokratiet er bedre til at fremme fred, vækst, velstand og tilfredshed i befolkningen end andre styreformer og at se på den krisestemning, der i disse år hersker især i den vestlige verden, hvor vi er bekymrede for højrepopulisme, EU’s krise og meget andet.
Imponerende. Intet mindre.
Demokrati er den bedste styreform
Det kinesiske etparti-styre har været bedre til at fremme vækst og velstand end det demokratiske Indien, og i det hele taget har der været imponerende vækstrater i de sydøstasiatiske ’tigerøkonomier’ og de mellemøstlige olieøkonomier, der ikke har glimret ved deres demokratiske styreformer.
Svend-Erik Skaaning dykker ned i disse og mange andre problemstillinger omkring demokrati, vækst, fred og livskvalitet, og trods den trange plads lykkes det ham på overbevisende måde at argumentere for, at, jo, set historisk og på verdensplan er demokratiet den bedste styreform målt på alle disse parametre.
Eller måske rettere den dårligste – bortset fra alle de andre, som et berømt citat af Winston Churchill lyder. For demokratiet er jo bestemt ikke fejlfrit. Og man kan ikke sætte lighedstegn mellem demokrati og retfærdighed.
Én ting er f.eks., at alle stemmer tæller lige meget på valgdagen, men alle de andre dage har de mest ressourcestærke også de bedste muligheder for at drage fordel af de demokratiske spilleregler. Men igen: det er lettere at gøre et halvdemokratisk land mere demokratisk end at gøre et autoritært styre halvdemokratisk.
En gudinde, man ofrede til
Svend-Erik Skaaning beskriver også i sin gennemgang af demokratiets historie, hvor nyt et fænomen der er tale om. I en periode på 2000 år – fra romerne erobrede de græske bystater i 146 f.v.t. og frem til revolutionerne i Frankrig i 1789 og i USA i 1776 – var der ingen demokratier i verden. Og i de første demokratier var det kun et mindretal af befolkningen – frie mænd med en vis økonomisk formåen – der havde valgret. Det er først efter de to verdenskrige, at demokratiet som styreform er blevet så rodfæstet og udbygget, at det lever op til sit navn: demos = folk og kratos = styre.
Aarhus Universitetsforlag skal have stor tak for at have udviklet dette bogkoncept, der er folkeoplysning i sin bedste form, og i mine øjne intet mindre end genialt
Så vi skal passe godt på demokratiet. Det er en skrøbelig størrelse, og det kan let gå galt, som billedet øverst i artiklen viser: Her demonstreres der i Maldiverne for at afskaffe demokratiet og erstatte det med sharia-lovgivning. Vi behøver dog ikke gå så langt som i antikkens Grækenland, hvor demokratiet blev hyldet som en gudinde, man ofrede til.
Genialt bogkoncept
Aarhus Universitetsforlag skal have stor tak for at have udviklet dette bogkoncept, der er folkeoplysning i sin bedste form, og i mine øjne intet mindre end genialt. Også tak for så vedholdende at fortsætte og udbygge serien, uden at det er gået ud over kvaliteten, selv om nogle selvfølgelig lykkes bedre end andre. Men jeg er sjældent blevet skuffet, og jeg har nok læst omkring 10 af de 48 titler, det efterhånden er blevet til.
Tænkepauser begrænser sig til at behandle begreber som ”lykke”, ”terror”, ”sprog” og ”kærlighed”. Informations Forlag har forsøgt at overføre konceptet til mere debatskabende og politiske bøger med titler som ”Hvor står kampen om dannelse” og ”Hvordan løser vi flygtningekrisen”. Det er dog ikke lykkedes nær så godt, hverken i form af gennemslagskraft i offentligheden eller indholdsmæssigt. Desværre. For den type folkeoplysende og debatskabende bøger er der i høj grad brug for i disse tider.
Topfoto: Demonstrationer i Maldiverne for at indføre Sharia-lovgivning. Wikimedia commons
Hvis du kunne lide artiklen, er du velkommen til at at donere et beløb til mig. Størrelsen bestemmer du selv. Jeg tager både MobilePay og Swipp på 20 74 68 44.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
