POLITIK // ANALYSE – Statsminister Mette Frederiksens advarsler om krigstruslen fra Rusland er intensiveret, og Sverige vil evakuere Bornholm. Det haster meget med at få oprustet det danske forsvar, skriver Andreas Karker.
USA’s præsident Donald Trump havde fredag et møde med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, der endte i et skænderi, hvor Trump beskyldte Zelenskyj for at ”gamble med tredje verdenskrig”. Skænderiet rystede europæiske ledere, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder mødet ”en katastrofe”.
Og Trumps ven, verdens rigeste mand Elon Musk, skrev søndag på X, at han synes, USA skal forlade FN og Nato.
Men allerede inden det katastrofale møde mellem Trump og Zelenskyj skærpede statsminister Mette Frederiksen (S) advarslen om krigstruslen fra Rusland.
Vi har moderne kampfly, der muligvis kan nedskyde missilerne. Men Danmark har nedrustet i årtier, og vi har ikke noget antiluftskyts
Under et rundbordsmøde i Kyiv mandag, på treårsdagen for Ruslands invasion, deltog Frederiksen sammen med en række stats- og regeringschefer fra Europa og Canada samt ledere fra EU. Her lagde hun ikke skjul på alvoren af situationen.
”Mit gæt er, at vi har et par måneder til at træffe alle de nødvendige beslutninger. Ellers er det for sent. Og for sent kan ikke være konklusionen,” sagde hun under mødet i den ukrainske hovedstad.
Det handler om Ukraine, men den underliggende trussel er større. Mette Frederiksen, som har oplysninger, befolkningen ikke har, forventer, at Rusland efter en kommende fredsaftale med Ukraine vil angribe andre nabolande. Og på sigt også Nato-lande.
Danmark risikerer russisk missilangreb
”I dag er jeg overbevist om, at ikke kun Ukraine, men en stor del af Europa er i fare for angreb fra Rusland. Og at vi i Danmark risikerer at blive bombet med russiske missiler,” siger Weekendavisens Rusland- og Ukraine-korrespondent Andrey Kazankov i en podcast på avisen.
”Hvis Rusland får frigivet sine styrker fra Ukraine, vil de om et par år angribe de baltiske lande. Hvis man ser russisk tv, som jeg gør, er man ikke i tvivl om, at Rusland mener det samme om de baltiske lande, som de gør om Ukraine. Og der er danske styrker i de baltiske lande, og hvis de kommer i krig mod russerne, er jeg ikke i tvivl om, at russiske missiler vil ramme København. Rosenborg ved Nørreport vil være et fantastisk mål,” siger Andrey Kazankov.
I Skåne gør man klar til at modtage evakuerede bornholmere. Ystad, der har en direkte færgerute til den danske ø, planlægger en beredskabsplan
Vi har moderne kampfly, der muligvis kan nedskyde missilerne. Men Danmark har nedrustet i årtier, og vi har ikke noget antiluftskyts.
Hasteindkøb, leje eller lease
Det er så en af de ting, der står øverst på indkøbslisten hos forsvarschef Michael Hyldgaard, der har fået ansvaret for milliardindkøbene.
”Køb, køb, køb,” lød det den 19. februar fra statsminister Mette Frederiksen (S), da regeringen præsenterede sin nye oprustningsplan, der i alt sætter 120 milliarder kroner ekstra af til Forsvaret frem mod 2033. Dette kommer oven i de 200 mia. kr., der var øremærket til Forsvaret i forvejen.
”Jeg ser det her som en opgave og en mulighed for, at vi får skabt noget fart i vores opbygning af Forsvaret. En opbygning, som FE med deres trusselsvurderinger tydeligvis indikerer, at der er brug for,” siger Michael Hyldgaard til DR.
I 2005 blev det jordbaserede luftforsvar nedlagt – kun ca. et år efter en større opgradering med nye radarer, kontrolvogne og kommunikationsudstyr. Danmark gennemførte en meget radikal omlægning af forsvaret til et ekspeditionsforsvar til brug langt fra Danmarks nærområde. Der var ingen lufttrusler i operationsområderne, og Østersø-regionen var præget af fred og samarbejde.
Den 30. april 2024 blev forsvarsforligspartierne enige om anskaffelse af jordbaseret luftforsvar i form af ét langtrækkende og to kortrækkende luftforsvarssystemer. Der afsattes med delaftalen 19-25 mia. kr. i forligsperioden til opbygning af jordbaseret luftforsvar.
”Der er nogle trusler, som vi enten har meget svært ved eller simpelthen ikke kan håndtere, hvis de bliver anvendt mod Danmark,” siger Karsten Marrup, der er major og sektionschef for Center for Luft- og Rumoperationer ved Forsvarsakademiet til DR.
12 virksomheder fra ni lande er i dialog med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse vedrørende jordbaseret luftforsvar.
Der er en risiko for, at Rusland angriber andre lande, også Nato-lande. Vi skal have oprustet, så vi kan afskrække dem. Og vi har forbandet travlt, vil jeg godt understrege
Danmark vil undersøge muligheden for at hasteanskaffe et luftforsvarssystem allerede i år, oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Der vil være tale om en midlertidig løsning. Der skal senere i år træffes beslutning om en permanent løsning for et dansk luftforsvar. Den midlertidige løsning kan være en model med leje eller lease.
”Vi kigger rundt i alle dele af verden. Vi kan træffe en beslutning inden sommer, så det kan tages i brug i 2026,” siger Troels Lund Poulsen.
I Sverige er de mere på dupperne. Her har myndighederne for længst meddelt befolkningen, at de skal forberede sig på krig. Og i Ystad i Skåne gør man klar til at modtage evakuerede bornholmere. Ystad, der har en direkte færgerute til den danske ø, planlægger en beredskabsplan, der undersøger evakuerings- og indkvarteringsmuligheder for bornholmerne i Ystad, hvis Bornholm bliver angrebet af Rusland.
Frederiksen: ”Vi har forbandet travlt”
Mette Frederiksen ligger som bekendt lavt i meningsmålingerne sammen med de andre regeringspartier.
Hendes største succes var under corona-epidemien, hvor hun kaldte til samling, og de fleste danskere rettede sig efter anvisningerne.
Hun betragtes af mange analytikere som en leder, der trives med kriser. Men lige denne krise er for alvorlig til at have stået på hendes ønskeseddel.
Hun har haft meget travlt på det seneste – også med USA’s pludselige ønske om at overtage Grønland. Men hun har også haft tid til talrige interviews – fra New York Times og Time til Ekstra Bladet og faktisk også Krigens Døgn på DR, hvor studievært Kim Bildsø Lassen normalt snakker med militære eksperter. Her stillede statsministeren den 26. februar op ved det store kort over Ukraine og gentog de samme advarsler, hun kom med i andre interviews:
”Vi kan ikke have sikkerhed nok på vores eget kontinent uden USA. Men der er skabt en usikkerhed. Og derfor bliver vi nødt til at opruste i Europa. Det skulle vi have gjort under alle omstændigheder, for vi har nedrustet for meget i Europa siden afslutningen på den kolde krig,” sagde Mette Frederiksen.
”Der er en risiko for, at Rusland angriber andre lande, også Nato-lande. Vi skal have oprustet, så vi kan afskrække dem. Og vi har forbandet travlt, vil jeg godt understrege.”
”Hvis russerne ikke har travlt i Ukraine, så har de tid, våben og penge til at angribe andre. Hvis vi bliver ved med at være tilbagelænede og håbe på det bedste, så kan jeg ikke afvise, at nogle af de rigtig trælse scenarier bliver en realitet,” sagde Mette Frederiksen.
Om man er nervøs eller ej, har meget at gøre med, om man generelt har tillid til statsministeren eller ej.
Men under alle omstændigheder må man sige, at det virkelig haster med at få genopbygget dansk forsvar. Ikke mindst et jordbaseret luftforsvar, hvilket Troels Lund Poulsen tydeligvis også mener.
Læs også Annegrethe Rasmussens analyse “Ukraine skal reddes – Europa opruster henimod en ny sikkerhedsorden”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
