Protestplakat Viktor Orban, Ungarn - PxHere

Lykke Friis: Ungarn – når demokratiet bliver sat i corona-karantæne 

i Politik & Samfund/Europa af
CORONAKRISEN // DEMOKRATI –  Iflg. Viktor Orban var der heller ingen tvivl om, at virussen var kommet til Ungarn via udlændinge, nærmere bestemt iranske studerende: ”Vores erfaring er, at det primært er udlændinge, der bringer sygdommen ind i landet, og at den spredes mellem udlændinge”. Søndag blev den første reaktion fulgt op af en de facto afvikling af det ungarske demokrati. Lykke Friis, direktør for tænketanken Europa, skriver om, hvordan Ungarns autoritære premierminister har brugt coronakrisen til at svække demokratiet yderligere.

Kriser har det med at få os alle til at aktivere vores reflekser og forstærke det, vi i forvejen tror på.

Det er forståeligt. For hvis vi midt i den akutte coronakrise også begynder at sætte spørgsmålstegn ved vores overbevisninger, hører alting op. Det er allerede én af læresætningerne fra de første uger i krisen.

‘Vi kæmper en tofrontskrig. Den ene er migration; den anden er corona. Der er en logisk forbindelse mellem de to, da de begge spredes ved hjælp af bevægelse’, lød det fra Ungarns mangeårige premierminister

Tilhængere af internationalt samarbejde bruger derfor krisehåndtering som afsæt til at argumentere for, at f.eks. EU nu for alvor må oprette et fælles krisestyringscenter eller udvikle en fælles finanspolitik.

Skeptikerne, derimod, ser krisen og det forhold, at Covid-19 er kommet ind over grænserne som en bekræftelse af, at der fremover skal være grænsekontrol, og at nationalstaterne skal styrkes betragteligt.

Det er i det lys, man skal se Ungarns premierminister Viktor Orbans ageren i coronakrisen.

Først meldte Orban ud, at Ungarn var nødt til at lukke landets grænser for ikke-ungarere:

”Vi kæmper en tofrontskrig. Den ene er migration; den anden er corona. Der er en logisk forbindelse mellem de to, da de begge spredes ved hjælp af bevægelse”, lød det fra Ungarns mangeårige premierminister.

Iflg. Orban var der heller ingen tvivl om, at virussen var kommet til Ungarn via udlændinge, nærmere bestemt iranske studerende: ”Vores erfaring er, at det primært er udlændinge, der bringer sygdommen ind i landet, og at den spredes mellem udlændinge”.

Søndag blev den første reaktion fulgt op med en de facto afvikling af det ungarske demokrati.

Det ungarske parlament kommer i karantæne, uden at der indføres en såkaldt solnedgangsklausul for, hvornår det kan begynde at fungere igen. Hermed vil Orban kunne regere pr. dekret og ikke begrænses af magtens tredelings snærende bånd

Konkret foreslog regeringen, der i forvejen er under heftig kritik fra det internationale samfund for at svække bl.a. retsstaten, at den nuværende nødretstilstand skal forlænges på ubestemt tid.

Med andre ord: det ungarske parlament kommer i karantæne, uden at der indføres en såkaldt solnedgangsklausul for, hvornår det kan begynde at fungere igen. Hermed vil Orban kunne regere pr. dekret og ikke begrænses af magtens tredelings snærende bånd.

Derudover indgår det i lovudkastet, at ungarere risikerer fem års fængsel, hvis de spreder misinformation. Da det i sidste instans vil være myndighederne, der skal afgøre, hvad der er ”fake news”, har det allerede ført til anklager om, at presse- og ytringsfriheden bliver ophævet.

Efter lovudkastet blev fremlagt, har en stribe internationale organisationer med OSCE, Europarådet og Helsinki-komiteen i spidsen råbt vagt i gevær. Helsinki-komiteen har f.eks. betegnet lovudkastet som et ”carte blanche-mandat til regeringen”. Europakommissionens talsmand gjorde onsdag opmærksom på, at kommissionen ”holder øje med Ungarn”.

Forinden havde den ungarske kommissær Oliver Várhely imidlertid nået at betegne den udenlandske kritik som ”unødvendig” og nærmest som noget, der forhindrede Ungarn i at kunne koncentrere sig om livsvigtige corona-tiltag.

Várhelys udsagn rammer direkte ned i en anden læresætning fra coronakrisens første uge: i akutte krisesituationer er der en tendens til, at mange er villige til at give køb på frihedsrettigheder.

Budapest, hovedstaden i Ungarn, og floden Donau. Foto: Pixabay.

For er overlevelse og en hindring af spredningen ikke mål, der helliger midlet? Den anerkendte amerikanske forfatter og samfundsdebattør Anne Applebaum har sammenfattet det på følgende måde:

”Når folk frygter døden, accepterer de tiltag, som, korrekt eller ej, vil redde dem – selv hvis det betyder et tab af frihed. Sådanne tiltag har tidligere været populære… og det bliver de igen”.

Det hele vanskeliggøres af, at kritik af hårde tiltag kan blive opfattet som ”upatriotiske”

Reelt er eksemplet i Ungarn derfor også kun det mest grelle. Alle regeringer og parlamenter kæmper med at finde den rette balance mellem coronabekæmpelse og beskyttelse af frihedsrettighederne.

Det hele vanskeliggøres af, at kritik af hårde tiltag kan blive opfattet som ”upatriotiske”.

I mange lande er der nemlig også en tredje læresætning:

I krisesituationer udviser man nationalt sammenhold, og bakker dermed op om regeringen – det amerikanerne kalder ”rally around the flag”. F.eks. er det største regeringsparti i Tyskland, CDU/CSU gået markant frem i krisen, og alle opfordringer om, at kansler Angela Merkel burde trække sig, er forstummet. I Frankrig har præsident Emmanuel Macron oplevet en lignende fremgang.

Hvor svært det kan være at gå op imod en regering, er Ungarn igen et glimrende eksempel på:

Da parlamentet skulle førstebehandle lovudkastet i mandags, accepterede oppositionen størstedelen af lovudkastet, hvilket uden tvivl også skyldes, at Orban under andenbehandlingen i næste uge på forhånd er sikret det nødvendige 2/3 dels flertal. Det kan også spille ind, at en måling viser, at 94 pct. af befolkningen støtter en forlængelse af nødretstilstanden.

Den bedste, men næppe særligt sandsynlige, udgang er derfor, at loven bliver udstyret med en eller anden form for solnedgangsklausul.

De begrænsninger af retsstaten, der blev indført under krisen, kan være vanskelige at rulle tilbage efterfølgende

Ellers er der en fare for, at der efter corona-krisen også vil være en fjerde læresætning:

De begrænsninger af retsstaten, der blev indført under krisen, kan være vanskelige at rulle tilbage efterfølgende.


LÆS FLERE ARTIKLER OM DEMOKRATI HER


Topillustration: Protestplakat Viktor Orban – Foto: PxHere.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Lykke Friis, f. 1969, er direktør for Tænketanken Europa og næstformand for tænketanken European Council on Foreign Relations. Hun er blandt andet tidligere klima-, energi- og ligestillingsminister samt tidligere udenrigskorrespondent og prorektor for Københavns Universitet. Hun er også forfatter til en række bøger om europæisk politik med særligt fokus på EU og Tyskland.

Seneste artikler om Politik & Samfund