
HISTORIE & FOLKEAFSTEMNINGER // KOMMENTAR – Søren Rønhede undrer sig over, at landets statsminister ikke er klar over, at der faktisk i 1963 blev afholdt en folkeafstemning om et konkret politisk emne. Og det endte ikke godt for den daværende regering.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
“Der har aldrig været afholdt en folkeafstemning om et konkret politisk emne før,” har Mette Frederiksen sagt for ganske nylig.
Udtalelsen er fremkaldt af forslaget om at sende afskaffelsen af store bededag til folkeafstemning.
Man kan undre sig over, at landets statsminister – med lang erfaring fra dansk politik – er så uvidende. Der er åbenbart ingen i hendes nærhed, der kan fortælle hende, at en sådan folkeafstemning blev afholdt i 1963.
Den var ret fatal for regeringen. Folkeafstemningen handlede om fire jordlove, som alle faldt. Det var to planlægningslove i en tid, hvor der var højkonjunktur og megen gang i byggeriet.
En tredje lov skulle beskytte familielandbruget mod overtagelser udefra af pengestærke selskaber, en trafik, som nu er lovliggjort og meget udbredt.
Den sidste og fjerde af jordlovene skulle styrke naturfredningen. Den var tættest på at blive vedtaget.
Den borgerlige opposition gik sammen mod SR-regeringen i kravet om folkeafstemning; man fornemmede, at jordlovsspørgsmål kunne bruges til at tryne regeringen, og det viste sig at være rigtigt.
En boomerang for regeringen
Oppositionen indsamlede de nødvendige 60 underskrifter efter Grundlovens § 42. Den var en nydannelse fra grundlovsrevisionen i 1953. Grundlovsfædrene mente den som en slags afløser af Landstinget, der sammen med Folketinget hidtil havde skullet behandle alle lovforslag.
Landstinget blev nedlagt, men som mindretalsbeskyttelse indførte man § 42. Derved ville man sikre, at Folketinget ikke blev alt for magtfuldkomment.
Oprindeligt var systemet med to kamre indført bl.a. for at sikre mod lovsjusk, og det findes stadig i mange lande.
Kravet om folkeafstemning kom bag på regeringen. Nu var landets vælgere jo reelt et andetkammer; derfor valgte man at informere vælgerne ved at udsende lovforslagene med bemærkninger til alle husstande.
Man sagde, at altankasse-ejere i tusindvis gik hen og stemte nej af frygt for at miste den smule jord, de ejede
Det viste sig at være en frygtelig boomerang for regeringen, for reaktionen var meget negativ. De fleste forstod jo ikke det juridiske sprog, og mange opfattede det som arrogance og foragt for menigmand at udsende den slags, selv om det ikke var tænkt sådan.
Men nok mere afgørende for at folkeafstemningen gik regeringen imod, var en heftig annoncekampagner i alle landets aviser – dem var der mange af dengang, og det var almindeligt at holde avis.
En stor helsidesannonce viste en stor hånd, der greb fat om den lille mands beskedne hus. Den annonce var effektiv i en opgangstid, hvor mange drømte om eget hus.
Annoncen var grov vildledende propaganda. Den havde ikke noget at gøre med de lovforslag, der skulle stemmes om.
Men den virkede.
Man sagde, at altankasse-ejere i tusindvis gik hen og stemte nej af frygt for at miste den smule jord, de ejede.
Den historie bør den nuværende statsminister kende. Den kan måske inspirere hende til at arbejde for sit partis gamle sag
Lovforslagene faldt, men blev vakt til live igen, da VKR-regeringen blev dannet i 1968. Det var en radikal betingelse for at danne regering med VK, efter at De Radikale havde leveret de afgørende stemmer til at fælde den socialdemokratiske regering i december 1967.
De Radikale var udtrådt af regeringen efter en lille tilbagegang i 1964 og var gået frem fra 10 til 13 mandater ved 1966-valget. Især De Radikales politiske ordfører Hilmar Baunsgaard fik blod på tanden og stilede direkte mod at blive statsminister i en borgerlig regering, hvad der lykkedes i 1968. Modstand i partiet skulle overvindes, men De Radikales fordobling fra 13 til 27 mandater lukkede munden på de fleste kritikere.
I 1963-64 fik nederlaget ved jordlovsafstemningen fatale konsekvenser.
Regeringen i panik
For at imødekomme grundejersynspunkter fastfrøs regeringen den grundstigningsskyld, som den havde indført i 1959, og som var på vej til at hive spekulationen ud af jorden og afvikle den erhvervelse af arbejdsfrie indtægter, som er grundejernes særlige privilegium til skade for lighed og økonomisk stabilitet. Den trues af de spekulationsfremkaldte boligbobler, som sidst udløste finanskrisen 2008.
SR-regeringen var gået i panik oven på den tabte folkeafstemning. Men vælgerne straffede ikke regeringspartierne ved folketingsvalget i 1964. De klarede sig pænt.
Dermed ville hun kunne få sig en god og lang snak med sine to samarbejdspartnere i regeringen
S bevarede sine 76 og R gik fra 11 til 10 mandater. Alligevel valgte man nu at skrotte grundstigningsskylden helt – på initiativ af de radikales A.C. Normann, tidligere fiskeriminister, dømt ud af Folketinget i 1972, men det er en anden historie.
Afviklingen af grundstigningsskylden vakte den tidligere socialdemokratiske statsminister, Viggo Kampmanns vrede. Han havde været mangeårig socialdemokratisk finansminister og kronede sin politiske karriere som statsminister fra 1960 til 1962, hvor han blev syg.
Han skrev som kommentator i Ekstra Bladet: “På en nat har man foræret grundejerne 14 mia. kr.”
Det svarer til 174 mia. kr. i dagens penge.
Den historie bør den nuværende statsminister kende. Den kan måske inspirere hende til at arbejde for sit partis gamle sag: Inddragelse af samfundsskabte jordværdistigninger til fællesskabet til afløsning af skat på arbejde og til afvikling af jordspekulation og boligbobler.
Dermed ville hun kunne få sig en god og lang snak med sine to samarbejdspartnere i regeringen.
Læs mere om politik i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her