Mennesker, skibe, kulturmøder: Historien om de første kinesiske varer

i Kultur/Bøger af

BØGER // ANMELDELSE – Vi er omgivet af kinesiske varer, og de fleste er lavet af plastic. En ny bog fortæller historien om de første varer, der kom til Danmark fra Kina – og de var ikke af plastic. POV Internationals litteraturredaktør Jakob Brønnum kalder bogen om den danske søfartshandel med Kina fra 1730 til 1840 “en fagbog, man enhver tid ville vælge frem for et tv-program om det samme emne”

Jeg læste for nylig en nyere historisk fagbog, hvor der stod noget lignende det her: ”Kongen havde brug for penge. Krigen var slut og krig koster en masse penge. Han blev nødt til at gøre noget.” Jeg tænkte, hvordan kan man være lektor på et universitet og gide at sidde og skrive sådan noget pladder? Hvem der har fundet på, at teksten skal være sådan, skal jeg ikke gætte på, men formålet med det er åbenlyst. Det er at gøre fagbogen lige så spiselig som et tv-program. Det er selvfølgelig en umulig opgave.

Og det bygger også på en misforståelse om, at det i det lange løb kan betale sig at sælge ud af sin viden og sin dannelse for formidlingens skyld. Sådan er Benjamin Asmussens Kinafarerne – Mellem kejserens rige og kongens København ikke.

Det var i begyndelsen ingen selvfølge, at man overhovedet fik lov at handle med værtsfolkene, og bogen beskriver ritualerne omkring mødet med de (selv)højtidelige kinesiske værter

Bogen er udgivet af Museet for Søfart i samarbejde med Gad og er forskningsbaseret. Den er helt og holdent velskrevet, spændende, fantastisk godt illustreret og nærmest bundløst informativ. En helt usædvanlig fornøjelse. Det er en fagbog, som jeg til enhver tid ville vælge frem for et tv-program om det samme emne.

Mennesker, skibe, kulturmøder

Den fortæller historien om den danske søfartshandel med Kina fra 1730 til 1840, og om alle de mange mennesker, skibe, kulturmøder, ikke mindst gennem de kunstværker, der gengiver stederne og møderne, og gennem breve og optagelser. Det er levende, navngivne mennesker, der træder frem, handelsdirektører, med titlen Supercargo, kinesiske hjælpere, der kommer med til Danmark, danske drenge, der stikker til søs.

Udsnit af skildring af Macao omkring 1760. Foto fra bogen

Rejserne gik til Macao og op ad floden til Canton (Guangzhou), der åbenbart var den by, kineserne i første omgang havde udset til handelsby. Det var i begyndelsen ingen selvfølge, at man overhovedet fik lov at handle med værtsfolkene, og bogen beskriver ritualerne omkring mødet med de (selv)højtidelige kinesiske værter.

Blandt de historiske momenter, der vækker ens undren undervejs, er den konsekvens, hvormed man henter udenlandske eksperter på forskellige områder, særligt fra Holland, men også andre lande. Det skyldes naturligvis, at man der finder mere erfarne folk. Men det skyldes også at nationalstaten ser anderledes ud, end vi forestiller os.

Blandt bogens mange ekskurser i form af opslag på en anden baggrundfarve end tekstsidernes hvide papir er et – sikkert bevidst mildt provokerende – opslag med titlen ”Danmark – en multikulturel fyrstestat”. Her fremgår det, at der blev talt mindst 15 sprog i ”kongens riger”. Opslaget fortæller også, at den statslige administration udviklede sig meget gennem 1700-tallet, hvor det omfattende rige, Danmark-Norge, havde Europas næststørste hær og næststørste flåde.

Tidsbilleder

Forfatteren gør det i øvrigt tidligt klart, at nok har vi en spændende opdagelsesrejse foran os, gennem de små 300 overdådigt illustrerede sider, men vi skal ikke tro, at de har noget andet formål end at rejse ud i verden og tjene penge. Et par regnestykker bliver opstillet for os, hvor vi hører, at den almindelige borger, der har fået en tjans på et af skibene i en nogenlunde fri stilling med visse opgaver, kan tjene, hvad der svarer til nogle tusinde eller lidt mere på en tur til Kina, og at de egentlige handelsfolk i begyndelsen tjener, hvad der svarer til millioner.

Den danske handelsstation ved Macao (Foto fra bogen)

Bogen bliver efterhånden også historien om den kgl. privilegerede virksomhed, Asiatisk Kompagni, der fik monopol på handelen, og i 1787 kunne betale sine aktionærer et udbytte på 30%. I begyndelsen af 1800-tallet betyder krige i Europa, at indtægterne styrtdykker. Blandt andet mister man adgangen til det engelske te-marked, og Asiatisk kompagni lukker nogle årtier senere.

Forfatteren bruger sine kilder umådeligt fint. Den anden grøft, som forskere nogen gange falder i, er at dynge forskningsresultater op, så narrativet mister sin dynamik, men det er der slet ikke tale om, trods en stofmættet bog.

Når man kigger efter, kan man se, hvordan Benjamin Asmussen ikke sjældent afbryder en fortælling for at gå i lidt dybere detaljer med noget, måske ikke helt centralt, men alligevel interessant, for derefter at vende tilbage til hovedsporet igen. Det gør han jo, fordi han har et brev eller en optegnelse fra netop den tid eller det sted, han vil have med. Det fungerer strålende.

Man samler alle mulige andre indtryk op, f. eks. billeder fra skønlitteratur, når man har mulighed for at fordybe sig, som denne form for bøger giver

Der er f. eks. i forbindelse med den første Kina-sejlads to gode tidsbilleder med en vis lokalkolorit fra Færøerne og De Kanariske Øer, som skibene anløb på vej rundt om Afrika – det var inden Suezkanalen! Man måtte sætte mindst et år af til turen, og kunne i øvrigt ikke helt sikkert gå ud fra, at der ikke kom en monsun i vejen og gjorde det af med en undervejs.

Den særlige læseglæde

Der er en helt særlig læseglæde forbundet med netop sådanne udgivelser, som for undertegnedes vedkommende går helt tilbage til dengang, man fik sådanne bøger foræret af fastre og andre ældre familiemedlemmer, fordi den form for viden ganske enkelt blev formidlet på den måde og ikke som i dag gennem mere spektakulære og langt mindre nuancerede dokumentarfilm.

Man samler alle mulige andre indtryk op, f. eks. billeder fra skønlitteratur som Tom Kristensens Bokserdrengen (1925) eller nobelpristageren Kazuo Ishiguros Vi forældreløse (2000), når man har mulighed for at fordybe sig, som denne form for bøger giver. Og indtryk fra museer man har besøgt, hvor der er kinesiske samlinger, spiller med i det samlede billede, fordi bogen giver en tid til at sanse og erindre.

Helt ned til detaljer som, hvorfor det kinesiske møbel, som man har set på et billede fra Fredensborg eller på Nationalmuseet eller som en dekoration i Matador er kommet der, og hvordan det er kommet der. Hvor det er købt, hvad det har kostet. Hvem der har båret det om bord, hvem der har passet på det om bord, og hvordan det blev solgt i Danmark.


Benjamin Asmussen:
Kinafarerne – Mellem kejserens Kina og kongens København
Gads Forlag, 290 sider, 349 kr., hardcover, stort format, rigt illustreret


Topfoto: Fregatten Kronprindsen ramtes i begyndelsen af 1800-tallet af en kæmpemæssig bølge syd for Afrika og mistede “105 høns, 14 aber, 7 ænder, 5 svin, 1 kalv og 1 får.” Skibet kunne dog fortsætte til Danmark.


Opdateret 22.02 med korrekt årstal på Tom Kristensens bokserdrengen /jb

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jakob Brønnum er forfatter til 36 bøger. Senest er kommet "Gensyn med den store fortælling" (Eksistensen, 2019), digtbogen "Virkeligheden 2.0" (Det poetiske bureaus forlag 2019, 276 sider), "Bowie - Rockmusikeren som eksistensdigter" (Eksistensen, 2018) og digtbogen "Øjeblikkets tredje tilstand" (Det poetiske bureaus forlag 2018, 353 sider)

De senere bøger:
Nøjsomhedens tivoli (digte, 2017)
Matthæuseffekten (essay, 2017)
Den sidste passion (digte, 2017)
Lysåret (haikudigte, 2016)
Fortællinger fra undergrunden (noveller, 2016)
Pengeguden (essay, 2026)
Porten til den indre by (digte, 2016)
Argumenter mod døden (essay, 2015)
Langsomheden 1.0 (digte, 2015)
Malmö by night (digte, 2014)
Sange ved himlens port (Dylan-bog, 2014)

Hjemmeside: https://sites.google.com/site/jakobbroennumshjemmeside/

Jakob Brønnum er født og opvokset på Frederiksberg. Han har HumBas fra RUC og er cand. theol. fra Århus Universitet. Jakob Brønnum er en ofte anvendt foredragsholder (se hans foredrag på http://www.sogneaften.dk/jakob-broennum.htm). Han bor i dag i Örebro i Sverige med sin familie. Hans færøske hustru Rúna í Baianstovu (og skolekammerat fra Johannesskolen på Frederiksberg) er lektor og forsker ved socionomuddannelsen på universitetet i Örebro. Jakob Brønnum er redaktør af nettidsskriftet Den smalle bog, som han grundlagde 2016 samt af et teologisk/fagpolitisk tidsskrift. Han har siddet i bestyrelsen for Dansk Forfatterforening og i styregruppen for BogForum. Han har været formand for Den skønlitterære gruppe i forfatterforeningen og for den internationale forfatterforeningsorganisation Baltic Writer's Council. Han har skrevet for bl.a. Aarhus Stiftstidende, Bogmarkedet og Kristeligt Dagblad. Han sidder i bestyrelsen for den offentlige virksomhed Länsmusiken, Örebro og har tidligere siddet i innovationsrådet ved Örebro Universitets fakultet for humaniora. På POV International skriver Jakob Brønnum kulturstof og om etiske og eksistentielle problemstillinger.

Seneste artikler om Kultur