Florida går til valg

i Featured/Politik & Samfund/USA af

I mange uger har politiske kommentatorer vurderet, at Florida alligevel ikke betyder det helt store. Begge kandidater har ikke desto mindre ført massiv kampagne her i The Sunshine State og har begge besøgt staten flere gange her i ugen op til Election Day.

Som dagen og i sær aftenen skrider frem, bliver det langsomt men sikkert også tydeligt, at Florida er og bliver en særdeles vigtig stat for både Republikanere og Demokrater.

Jeg er taget ud blandt de floridianske vælgere og møder nogle af dem ved tre valgsteder her i Bradenton, der sammen med resten af amtet, har været overvejende republikansk i mange år.

Vælgerne her i amtet skal, som rigtig mange andre amerikanere, tage stilling til en lang række politiske initiativer ud over de mange kandidater, de også skal tage stilling til.

Blandt andet stemmer floridianerne om, hvorvidt medicinsk marijuana skal legaliseres. Lokalt her i Manatee County stemmer man om, hvorvidt man skal fortsætte med en forhøjet sales tax (moms) for at kunne finansiere udgifter til skolebygninger, veje og anden form for vedligeholdelse af offentlige bygninger.

Der var en meget højrøstet Trump-fan

Ved det første valgsted, som stilles til rådighed af Rogers Memorial United Methodist Church, møder jeg Don Mateer, som er pensioneret advokat fra Illinois og som i dag arbejder som valgobservatør for Hillary Clinton-kampagnen og bor halvdelen af året her i det sydvestlige Florida. Hans job er altså at indrapportere uregelmæssigheder i forbindelse med selve valghandlingen.

florida-don-mateer
Valgobservatør Don Mateer

”Indtil videre har vi ikke oplevet noget usædvanligt. Jo, for resten, der var en meget højrystet Trump-fan, som råbte ekstremt højt lige foran hovedindgangen”, forklarer Dom Mateer. “Det må man ikke. Alle aktivister, inklusive os selv, skal være mindst 35 meter væk fra indgangen for ikke at forstyrre og intimidere nogen.”

Ved siden af Don står Michael Williams fra Bradenton, som fører kampagne for Wengay Newton. Demokraten Newton stiller op til Floridas Repræsentanternes Hus. ”Newt har gode chancer. Han er både erfaren, dygtig og ret populær her i området, som er overvejende Demokratisk”, siger Michael Williams med et bredt smil.

Jeg får ikke lov til at tage billeder inden for på valgstedet, men når dog at tiltuske mig et enkelt et af slagsen alligevel, da lederen af de valgtilforordnede ikke kender til reglerne, før en ældre og meget fornærmet kvinde kommer mig i møde med en vrede i øjnene, der næsten får mig til at bakke ud af lokalet.

Politik bør være som ørnen

Jeg vinker farvel og ønsker alle de tilstedeværende en god valgdag og skynder mig videre til næste valgsted. Det ligger ved sportscentret G.T. Bray Park i den vestlige ende af The Friendly City, som Bradenton også kaldes. Her møder jeg brandmanden Jim Turner, som efter eget udsagn er en stolt og sjælden skabning. Han er nemlig femtegenerations floridianer.

”Jeg har stemt på Trump, selvom jeg ikke bryder mig særligt meget om ham”, fortæller Jim.

“Det er helt klart mere en stemme imod Clinton, end en stemme for Trump. Jeg er egentlig ikke særligt glad for partipolitik og mener faktisk at politik burde være som vores nationalfugl ørnen. Hvis den kun bruger sin højre vinge, flyver den skævt. Det samme gælder hvis den udelukkende bruger sin venstre vinge. Vi har brug for politikere, der vil gøre deres job i stedet for hele tiden at bekrige hinanden i Washington”, forklarer brandmanden.

Længere nede af vejen under et stort træ, står en lille gruppe tilhængere af medicinsk marijuana. De taler stilfærdigt og høfligt med de forbipasserende om emnet og får venlige kommentarer fra de fleste.

I Florida har begge partier været bemærkelsesværdigt gode til at få folk til at foretage en tidlig stemmeafgivning, hvilket betyder, at omtrent halvdelen af de 13 millioner stemmeberettigede allerede har stemt. Det giver luft og korte køer de fleste steder, selvom man nogle steder oplever længere køer end ved tidligere valg.

“Trump selvfølgelig”

En mand i halvtredserne, som netop har afgivet sin stemme ved det tredje og sidste valgsted, jeg besøger denne historiske dag, kommer hen til mig og siger, at han har noget ”inside information” han gerne vil dele med mig. Jeg spidser øren, mens han med panderynker og opspilede øjne fortæller, at det er første gang i ti år, at han må vente i kø for at få lov til at stemme. Jeg vil gerne vide, hvor han satte sit kryds. ”Trump selvfølgelig. Ikke hende kællingen”.

Jeg havde regnet med, at han ville afsløre én eller anden form for korruption eller noget endnu værre. Han vil ikke opgive sit navn og vil heller ikke have taget sit billede. Jeg giver ham hånden og siger tak for snakken og ”insiderinformationen”.

florida-sade
Sade Duval og hendes børn

På parkeringspladsen foran valgstedet møder jeg Sade Duval, en yngre afrikansk-amerikansk mor med sine to døtre. Jeg vil gerne vide om hun har oplevet nogle uregelmæssigheder i forbindelse med sin stemmeafgivning. ”Nej, alt det dér med stemmemanipulation osv., er jo noget Trump siger, fordi han gerne vil være på forkant med sit nederlag, hvis det kommer”.

Det er ikke svært at regne ud, at hun har stemt på Hillary, og at hun virkelig ikke bryder sig om The Donald.

”Hillary vil fortsætte, hvor Obama slap. Hun vil køre videre med ObamaCare og det er jeg så inderligt taknemmelig for. ObamaCare har været min redning. Jeg betaler nu kun 23 dollar (155 kr.) om måneden for min sundhedsforsikring, og det er altså virkelig rart, når man som jeg er enlig mor og ikke tjener særligt meget”, siger Sade Duval og fortsætter:

“Man kan måske sige at jeg tilhører den nedre del af middelklassen, men er i gang med at kæmpe mig op af den sociale stige. Jeg er gået i gang med at uddanne mig, så jeg forhåbentlig kan få et bedre betalt job. Jeg ved godt at Hillary ikke er perfekt, men så længe politikken er til gavn for middelklassen, så er jeg med hende”.

Party på Hilton

Jeg hopper ind i min Baby Blue og kører hjem for at gøre mig klar til den republikanske valgfest, som afholdes på Hilton i udkanten af Saint Petersburg. Vi ankommer til det luksuriøse hotel og styrer direkte ned mod de forventningsfulde republikanere, der efterhånden har lært at acceptere at være repræsenteret af den uregerlige og flamboyante byggematador fra New York.

florida-valgfest
Demokratisk valgfest i Saint Petersburg

Vi spiser lækre pindemadder og europæisk-inspireret tapas og skyller det hele ned med med kolde øl, mens vi venter på, at aftenens værter byder os velkommen. Formanden for den Republikanske partiforening her i Pinellas County træder få minutter senere op på podiet og takker med skinger stemme os alle sammen for at være kommet. Klokken nærmer sig 19 og nu begynder de første resultater at tikke ind. Fox News kører for fuld hammer side om side med den lokale tv-station Bay News 9. Aftenen første resultat kommer fra Kentucky, som ikke overraskende går til Trump. Folk er ellevilde. Efter at have gjort et kraftigt og lidt pinligt indhug i tag-selv menuen, forlader vi The Picasso Grand Ballroom på det elegante Hilton hotel for at køre ind til centrum af Saint Petersburg. Vi kører op ad Central Avenue, som er ualmindeligt mennesketom, inden vi finder en stor og charmerende bar med et kæmpe udendørsområde. Her myldrer det med folk i ”I’m With Her” T-shirts. Der er også en stor gruppe homoseksuelle mænd, som synger karaoke til Abba. Stemingen er fantastisk, selvom det tætte ræs i Virginia får nogle til at stirre ud i luften og holde vejret, som om et enkelt pust ville kunne tippe denne vigtige stat over i Trump-folden.

På vej hjem over the Sunshine Skybridge kan National Public Radio værterne rapportere, at Hillary har vundet Virginia, men at Pennsylvania og selv de to nordlige stater Michigan og Wisconsin er så tætte, at hele nationen nu må holde vejret i spænding.

Måske får The Donald ret i, at meningsmålinger ikke er til at stole på og at alle eksperter og mainstream medier tager fejl og har gjort det hele tiden.

Som natten skrider frem, tyder noget på, at alle har taget fejl og undervurderet den smerte og vrede, der er ude i den amerikanske virkelighed – vel at mærke den virkelighed, der ligger langt væk fra Washington, DC, New York City, San Francisco og Los Angeles.

Uanset hvad natten ender med, må alle holde et spejl op foran sig selv.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Philip Sampson, født 1959 på Frederiksberg, er uddannet journalist. Han har arbejdet på Politiken, DR og Ritzau. På sidstnævnte virkede han på bureauets udlandsredaktion fra 1988 til 2011. Philip er opvokset i London som søn af en ghanesisk far og en dansk mor. Han har gennem årene beskæftiget sig indgående med racisme og højreekstremisme, bl.a. i samarbejde med antiracistiske organisationer som Expo i Stockholm og Searchlight (i dag Hope not Hate) i London. På baggrund af sin mangeårige tilknytning til den københavnske motorcykelverden, har han gennem årene kunnet levere ganske præcise analyser af konflikterne i bikermiljøerne både i ind- og udland. Philip er i dag selv medlem af Harley-Davidson Club Herlev. Journalistisk set er Philip Sampson graver af natur. Denne interesse bruger han i dag især på historisk research.
Kan du lide Pov.International så bliv abonnent for eksempelvis 25 kr. om måneden. Kan du lide denne artikel, kan du også vælge at donere et beløb efter eget valg til forfatteren. Philip Sampsons MobilePay er: 2083 9096.