Mateen Malik Hussain: Jeg vidste ikke, hvad racisme var

Mateen Malik Hussain 09.06.2020

RACISME // KOMMENTAR – Nej, du er ikke frelst, fordi du selv er en minoritet. Det er ikke sådan det fungerer, skriver Mateen Malik Hussain, der bliver ufattelig forarget, når han hører minoritetspersoner melde ud, at man som muslim/brun ikke bør støtte BLM-bevægelsen: “Hvis du godt vil komme den racisme, du udsættes for, til livs, så kræver det fælles fodfæste. Der er ingen undskyldninger for at være uoplyst i dag. Vi har alle rig mulighed for at oplyse os selv og gøre os klogere om andre mennesker og kulturer.”

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg vidste ikke, hvad racisme var, indtil jeg næsten havde gennemlevet mine hormondrevne teenageår. Jeg vidste bare, at mor siden barnsben havde bedt mig holde mig væk fra solen i sommermånederne, og dét gjorde jeg så.

Og det har jeg nærmest gjort siden. Jeg er sjældent på stranden eller lignende, og jeg er kun iført shorts, i hvad der svarer til to uger sammenlagt.

Hvis du godt vil komme den racisme, du udsættes for, til livs, så kræver det fælles fodfæste. Der er ingen undskyldninger for at være uoplyst i dag. Vi har alle rig mulighed for at oplyse os selv og gøre os klogere på andre mennesker og kulturer

Hudfarve fyldte generelt meget i min barndom, uden at jeg var superbevidst omkring det. Jeg vidste dog altid, at jeg var brunere i forhold til majoriteten omkring mig. Men jeg vidste ikke, hvad det betød. Om det var en skidt ting? Jeg var et barn. Why would I care?

Først da jeg blev kaldt fejlfarvet og perkersvin i skolen, forstod jeg, at nogle mennesker kun ville kigge på mig og se min brune hudfarve. Først der forstod jeg, at min anderledeshed ville blive en kamp.

Alle mine ungdomsjob var præget af en humor på andres bekostning. “Neger” og “perker” blev slynget ud i flæng, for her var der jo plads til humor. Vi skulle have det sjovt, sagde de.

Man glemte bare at spørge os, der havde væsentlig mere melanin i huden, om vi syntes, det var fedt. Men jeg sagde ikke noget. For Gud forbyde, at jeg skulle være en selvopfyldende profeti af endnu en perker, der havde svært ved at udtrykke sig, og i stedet ville eksplodere i raseri. Jeg ville bare gerne accepteres.

I stedet jagtede jeg en tung, men giftig label om, at jeg ville være så ‘dansk’ som overhovedet fucking muligt.

Måske har vi opdaget, at vi er mere forskellige, end vi troede. Men forskellighed er jo ikke et problem. Det er en forudsætning

Og jeg elskede, når folk igennem min opvækst spurgte mig, om jeg var adopteret, for jeg talte jo simpelthen så flot dansk. Det unge pakistanske community udstødte mig hurtigt, hvor end jeg gik, fordi jeg var for dansk. Jeg talte ikke urdu. Jeg forstod dog alting. Men jeg ville kun tale dansk.

År senere følte jeg mig ufattelig naiv og dum over at have jagtet en endeløs drøm, der blot er en illusorisk fantasi af en villavejsstemning.

En fucking label med en præmis om, at den hvide majoritet skal tolerere mig. En jagt på noget helt sørgeligt, der skulle tilfredsstille alle andre end mig selv.

Og hey, jeg skriver intet af det her for at hijacke den bevægelse, der er i gang. Men jeg bliver ufattelig forarget, når jeg har læst flere minoritetspersoner melde ud, at man som muslim/brun ikke bør støtte BLM-bevægelsen. Are you shit-fucking-me??!!!

Hvor er jeres moral- og adfærdskodekser henne? Eller gælder det kun, når jagten går på “perkere”?

Hvis du godt vil komme den racisme, du udsættes for, til livs, så kræver det fælles fodfæste. Der er ingen undskyldninger for at være uoplyst i dag. Vi har alle rig mulighed for at oplyse os selv og gøre os klogere om andre mennesker og kulturer

Tag lige og husk på, at hver gang politikere har taget patent på danskhed, skydes der med spredehagl. Og det virker.

Minoritetsdanskere/folk med mere melanin i huden er i årevis blevet omtalt på den værst tænkelige måde, og dén retorik, der anvendes, er reproducerende og bliver bid for bid socialt acceptabel. Det er en sørgelig udvikling, hvor grænsen for det acceptable hele tiden rykkes.

Måske har vi opdaget, at vi er mere forskellige, end vi troede. Men forskellighed er jo ikke et problem. Det er en forudsætning.

Så speak up. Hvis du godt vil komme den racisme, du udsættes for, til livs, så kræver det fælles fodfæste. Der er ingen undskyldninger for at være uoplyst i dag. Vi har alle rig mulighed for at oplyse os selv og gøre os klogere om andre mennesker og kulturer.

Hvis man stadig prøver at undskylde sig med at være uoplyst, så har man truffet et bevidst valg om at være en racistisk idiot. Og nej, du er ikke frelst, fordi du selv er en minoritet. Det er ikke sådan, det fungerer.

Foto: Privat.

Mateen Malik Hussain

Mateen Malik Hussain, 27 år, interkulturel socialrådgiver, arbejder som voldsfaglig rådgiver til dagligt på den nationale hotline for vold i nære relationer, er oplægsholder og LGBT+ aktivist. Født og opvokset i København på Vestegnen.