mundbind

Masker og mundbind for begyndere og let øvede

i Politik & Samfund/Sundhed af
COVID-19 // VIDEN – De fleste lande har en eller anden form for anbefaling af mundbind og efter måneders tøven begynder de danske eksperter nu at signalere, at vi nok også kommer til at bruge dem i Danmark, i hvert fald i visse situationer. Men hvad er op og ned? Er de falsk sikkerhed, skal man have professionelle masker, eller hvad er fidusen? Det kommer faktisk helt an på situationen.

Jeg bor en stor del af året i Portugal. Her har vi i månedsvis skullet bruge masker – eller mundbind som vi vist foretrækker at kalde det i Danmark. Ikke overalt. I det fri er der intet krav. Men når man går ind i supermarkeder, offentlige kontorer eller offentlig transport, så er det med mundbind.

Det er ikke i stedet for fysisk afstand og hygiejne. Der er gel til afspritning i stort set alle forretninger, og der er adgangsbegrænsninger i butikkerne, og de overholdes generelt. Så vi er efterhånden vant til at stå i kø på gaden i det fri – hvor smitterisikoen er lille – og til gengæld have okay plads i supermarkeder og andre butikker.

Det er som fartgrænser: Du skal først og fremmest køre ordentligt for at beskytte andre. Men samtidig mindsker du også din egen risiko for at komme alvorligt til skade eller blive slået ihjel

Nogle gange glemmer man måske sit mundbind. Det er der råd for. Mange butikker sælger et ved indgangen formedelst typisk 50 cent, under en femkrone.

I gadebilledet i Lissabon ser man vidt forskellige typer. Der er selvfølgelig de klassiske blå/tyrkis, som vi tidligere mest kendte fra hospitalsbesøg og det årlige tjek hos tandlægen. Nu er de sommerens hotteste tilbehør. Men efterhånden er der masser af mere eller mindre hjemmelavede og moderigtige variationer. De lokale fodboldhold har naturligvis deres, og forleden så jeg en usædvanligt smuk udgave, der nærmest var som en venetiansk maske, bortset fra at øjnene var helt fri. Jeg har også set en heavy metal-version, komplet med læder og nitter. Jeg tvivler på, at den var let at have på, men opfindsom var den.

“Masker er latterlige”

Oprindeligt fandt jeg maskerne decideret latterlige. Jeg vidste – som de fleste sundhedsfaglige – at de skal være af professionel kvalitet, og at man skal være omhyggelig med, hvordan man håndterer dem. Ellers risikerer de at gøre mere skade end gavn. Jeg næsten fnyste, da en god bekendt begyndte at lave hjemmelavede mundbind. Rent idioti.

Da vi fik maskepåbud i Portugal, begyndte jeg i irritation over beslutningen at pløje gennem de nyeste studier på området for at kunne hidse mig kvalificeret op over beslutningen … og måtte erkende, at jeg havde taget fejl.

Foto: Pixnio

I en situation hvor ALLE og ikke kun enkelte bærer mundbind, ændrer matematikken sig. Når alle bærer mundbind, er formålet kildekontrol: Bindet skal ikke beskytte bæreren mod smitte fra andre. Det skal beskytte andre mod smitte fra bæreren. Som de sagde i Tjekkiet, der var et af de første lande til at indføre krav om mundbind: Hvis min maske beskytter dig, beskytter din maske mig.

Det er som fartgrænser: Du skal først og fremmest køre ordentligt for at beskytte andre. Men samtidig mindsker du også din egen risiko for at komme alvorligt til skade eller blive slået ihjel.

Men lad os tage resten som en klassisk Q&A:

Q: Hvorfor virker mundbind?

A: Covid-19 spredes først og fremmest gennem dråber og ved tæt kontakt gennem længere tid, mindst 15 minutter. Der er undtagelser, men det er hovedsmittevejen. Det er også derfor, at fysisk afstand er absolut vigtigste forholdsregel. Det ændrer masker/mundbind ikke på. Og selv om der endnu ikke er eksempler på smitte gennem overflader, giver det fortsat god mening at holde en høj hygiejnestandard.

Imidlertid er der situationer, hvor det er svært at holde afstand. Det kan være i butikker eller i offentlig transport. Hvis alle bærer mundbind, er sandsynligheden for, at man hoster, nyser eller udånder smittefarlige partikler ud på andre, betydeligt mindre. Dels opfanges hovedparten af dråberne i din egen maske, dels har andre en maske på til at beskytte sig, hvis der eventuelt alligevel slipper noget ud gennem din maske.

Da vi fik maskepåbud i Portugal, begyndte jeg i irritation over beslutningen at pløje gennem de nyeste studier på området for at kunne hidse mig kvalificeret op over beslutningen … og måtte erkende, at jeg havde taget fejl

Samtidig har studier vist, at potentielt smitsomme mikroskopiske dråberester, aerosoler, kan hobe sig op i dårligt ventilerede rum. Det kan altså ikke udelukkes, at man kan smittes af den slags partikler, men et mundbind gør sandsynligheden for, at det sker, mindre.

Herudover er det afgørende, at man kan smitte, før man selv får symptomer på Covid-19. Eksperterne regner med, at man kan være smittefarlig i op til 48 timer, før man får symptomer. Det er altså ikke nok bare at opfordre folk til at blive hjemme, hvis de har symptomer. De kan smitte, før de føler sig syge.

Hvad siger Verdenssundhedsorganisationen, WHO?

WHO frarådede i begyndelsen af pandemien mundbind og masker, bortset fra til sundhedspersonale og særligt udsatte. Men de nye studier og erfaringer med mundbind fik 5. juni WHO til at ændre holdning. Nu anbefaler WHO mundbind.

Det samme gør det amerikanske center for sygdomsovervågning, CDC, som har en ret pædagogisk gennemgang af brugen her.

Der var to afgørende faktorer for WHO’s kovending:

  • At man kan smitte, før man får symptomer, og at selv almindelig tale kan sprede smittefarlige partikler, selv om risikoen stiger ved host, nys eller råb (eller prusten og sang).
  • At hjemmelavede mundbind af stof virker, så længe alle bruger dem.

Det sidste var vigtigt for WHO, fordi det kunne gå ud over sundhedspersonale og andre med behov for professionelle masker og mundbind, hvis millioner af mennesker begyndte at hamstre dem. Men det er altså ikke nødvendigt. Selv hjemmelavede masker yder en beskyttelse, selv om den ikke er så høj som ved professionelt udstyr.

Til gengæld anbefaler WHO stadig, at mennesker i risikogruppen bruger masker og mundbind af professionel kvalitet. Det samme gælder naturligvis sundhedspersonale.

Hvorfor anbefaler Danmark så kun professionelle masker?

Fordi det danske udgangspunkt er anderledes. I Danmark er det stadig de færreste, som bruger en maske, og myndighederne har hidtil på grund af det lave antal smittede ikke anbefalet dem generelt. Det vil sige, at man bruger maske for at beskytte sig selv mod smitte fra andre. Ikke som kildekontrol.

I sådan en situation er det afgørende, at masken er af høj kvalitet, at den sidder korrekt, og at man i øvrigt ved, hvordan man skal håndtere den.

Giver de ikke en falsk sikkerhed?

Som sagt kan masker/mundbind under ingen omstændigheder være eneste foranstaltning. De er en ekstra sikkerhed. Min egen erfaring er, at de faktisk minder mig om Covid-19’s tilstedeværelse, så måske slapper jeg en smule mindre af, end jeg ellers ville have gjort. Men det er en fornemmelse, ikke noget jeg kan bevise.

Jeg føler mig til gengæld tryggere i den offentlige transport i Lissabon end i København. Dels er der bedre plads, dels bærer vi alle mundbind. Og der er ifølge de portugisiske sundhedsmyndigheder til dato ikke et eksempel på, at nogen er blevet smittet i den offentlige transport her i byen, selv om der har været nogle meget genstridige udbrud i de fattigste forstæder, hvor folk bor usædvanlig tæt. Men de er ingen garanti.

Hvis mundbind ikke beskytter 100 pct., er det så ikke indgreb i den personlige frihed for ingenting?

Flere studier viser, at brug af mundbind kan reducere smittespredningen. Dette fra University of Washington bruger matematiske modeller til at forudse, at 58 pct. af de formodede dødsfald i USA kan undgås, hvis alle (mindst 95 pct.) bruger mundbind. Et andet er her. I områder, hvor det har været muligt at følge udviklingen i smittespredning før og efter påbud af mundbind, har det flere steder vist sig, at smitten blev langsommere.

Men der er en anden effekt end blot at bremse smittespredningen. Det ser ud til at betyde noget, hvor store mængder virus vi bliver smittet med. Får vi store doser, har vi også større risiko for at blive alvorligt syge. Her ser masker ud til at være med til at kunne sikre, at selv om vi skulle blive smittet, så er det med mindre doser og dermed mindre alvorlig sygdom.

Og så er der jo det her ikke uvæsentlige aspekt med, at vi bruger mundbind for at beskytte andre, ikke os selv. Det kan godt være, at det er et indgreb i min personlige frihed, men hundredtusindvis af borgere i Danmark er afhængige af f.eks. at kunne tage et tog eller en bus for at komme på arbejde. Og der er mennesker i diverse risikogrupper, som også vil kunne færdes lidt mere trygt ved, at vi alle bærer mundbind, så længe epidemien er hos os. Så personligt lever jeg med, at min frihed indskrænkes en smule mod til gengæld at beskytte andre.

Er de ikke sindssygt ubehagelige?

Jeg synes, de er okay. Man vænner sig til det. Selv om jeg må indrømme, at jeg er meget taknemmelig for ikke at skulle bære dem udendørs i 34 graders varme. Og selvfølgelig ville jeg hellere være fri. Men hey, jeg behøver ikke at tænke over, om jeg har dårlig ånde.

Hvordan bruger man dem bedst?

WHO har en glimrende infografik her.

 Vil mundbind hjælpe på andre sygdomme?

Sandsynligvis, hvis de overføres gennem udånding. Derimod vil de være ret ligegyldige i et udbrud med f.eks. det voldsomt smitsomme norovirus, der typisk smitter gennem forurenede overflader. Og det er heller ikke ved alle luftvejssygdomme, vi nødvendigvis ville prøve at forhindre med mundbind. De fleste af os klarer en forkølelse, for nogles vedkommende tilsat lidt rituel selvmedlidenhed og jammer. Men Covid-19 er potentielt dødbringende, især for de ældre og svækkede. 

Masker er sindssygt dyre – det har vi jo ikke råd til!

Jeg begriber heller ikke de danske priser, men det må være en opgave for politikerne og den almindelige konkurrence at justere.

Men husk: Afstand er stadig vigtigste foranstaltning

I Portugal arbejder man med differentieret moms, og her røg mundbind ned på laveste momssats, 6 pct., mod den normale moms på 23 pct. Det betød en del. Men her er også opstået et marked for mundbind af stof af høj og godkendt kvalitet, både online og i butikker. Det holder priserne nede. Mine egne stofmasker af godkendt kvalitet og officiel mærkning er indkøbt for knap 20 kroner stykket i det lokale supermarked. De kan vaskes ved 60 grader og er bløde og behagelige at have på.

Og ellers er her en opskrift på at lave dem selv fra amerikanske CDC.

Men husk: Afstand er stadig vigtigste foranstaltning.


LÆS FLERE ARTIKLER AF SUSANNE SAYERS HER


Topfoto: Mundbind, Pikist

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Susanne Sayers er selvstændig journalist og forfatter med 25 års erfaring og underviser bl.a. på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i kritisk og udredende journalistik og interviewteknik.

Senest har hun sammen med professor og digital vismand Jan Damsgaard udgivet bogen ‘Den digitale omstilling’ og arbejder lige nu blandt andet på en bog om aktieinvestering foruden det store Kulturby 2017-projekt ‘Habitat: Aarhus’. Desuden er hun hyppig gæst i debatter om journalistik og journalistisk etik.

Susanne Sayers har tidligere bl.a. været chefredaktør på 24timer, redaktionschef på metroXpress, klimakorrespondent for Metroaviserne internationalt samt nyhedsredaktør på Børsen. Hun er af sine to voksne børn blevet kaldt ‘verdens mest nørdede mor’, og sandt er det, at de naturvidenskabelige områder har en særlig dragning på hende, ikke mindst i relation til den menneskelige trivsel.

Som Dame Edna ville have sagt: ‘She loves nature in spite of what nature has done to her’.

Susanne Sayers er netop flyttet til Lissabon, som hun tror på bliver en af Europas mest dynamiske byer de kommende år og vil også bidrage med indlæg fra Europas sydvestligste hjørne.

Skulle du have lyst til at donere til Susannes skriblerier, er nummeret til Mobilepay +45 40 99 49 36

Seneste artikler om Politik & Samfund