URE – Hvorfor dukker dyre luksusure altid op i forbindelse med mænd med magt og/eller penge, spørger Jan Larsen? Kinesiske embedsmænd, russiske politikere, selv danske Troels Lund Poulsen har en sådan faible for schweiziske urværk, at det bringer dem i problemer. Senest er der sket i Thailand, hvor Thailands forsvarsminister har flashet sin samling mere end godt er.
Så skete det igen. En toppolitiker er blevet taget med hånden nede i kagedåsen. Eller rettere, hele armen. Kig godt på billedet foroven. Den grinende mand er Prawit Wongsuwan. Han er Thailands forsvarsminister og vicepremierminister i den militærregering, der kuppede sig til magten for fire år siden.
Anledningen er et af de utallige officielle fotos i fuld galla. Humøret var højt, og solen var skarp. Derfor skygger han med hånden. Det skulle han nok ikke have gjort. For derved afslørerede han et afsindigt dyrt ur på højre arm.
Snedige aktivister på internettet fandt hurtigt ud af, at det dyre ur var af mærket Richard Mille til en værdi på over 75.000 US dollars (næsten en halv mio. kr.). Og så begyndte jagten ellers i billedarkiverne på Prawits aktive liv på de bonede gulve.
Pressefotos afslørede, at han de seneste år har haft over 25 forskellige ure på ved offentlige begivenheder. Og vel og mærke af fabrikater fra de dyreste urmagere som bl.a. Rolex, Patek Philippe og Richard Mille.
Ifølge aktivisterne har de 25 ure en samlet værdi på 1,24 mio. dollars, der svarer til 7,5 mio. kroner.
Mistænkeligt meget over niveauet for, hvad generaler og selv ministre i militærregeringer burde kunne spendere på armbåndsure. Nu har Thailands regering lovet en undersøgelse af Prawits ursamling.
Selv siger Prawit, at han ”har lånt urene af sine private venner”. Et argument der ikke altid går lige rent hjem, heller ikke i Thailand. Og slet ikke fra nr. 2 i et militærstyre, der afskaffede demokratiet, fordi det ville gøre op med politikernes omfattende korruption.
Ikke kun Thailand – overalt
Men hvorfor optræder dyre luksusure altid i forbindelse med mænd med magt og/eller penge? Som korrespondent i Kina oplevede jeg flere gange lignende sager dukke op. Partibosser eller korrupte embedsmænd der havde raget til sig. Ofte afsløret af vakse aktivister med orden i billedarkiverne, som eksemplet viser.
Også i Kina er det billedarkiver og aktivister, der afslører korrupte embedsmænd og partibosser.
Men det er ikke fænomen, der er isoleret til Asien. Russerne har også en hang til de ekstremt dyre urværk. Ja, hele verden ser det ud til. Var der ikke også noget med et Rolex-ur fra en oliesheik, som Troels Lund Poulsen måtte levere tilbage for nogle år siden?
Egentlig er det et besynderligt fænomen med disse luksusure. For samtidig med, at priserne på de dyre armbåndsure er strøget i vejret, så har mobiltelefoner, tablets og andre digitale enheder minimeret behovet for armbåndsures primære formål, at fortælle hvad klokken er.
Og quartsteknologien har for længst overhalet tandhjulene i nøjagtighed og effektivitet.
Alligevel er de glitrende reklamesider i mode- og livsstilsmagasiner eller i flymagasiner fulde af reklamer for urmærker, vi aldrig har set eller hørt om før. Og de sælger. Den schweiziske urindustri har det sidste årti firedoblet omsætningen til langt over 100 milliarder om året.
Topfoto: Fra aktivistgruppen CSI LA 90210 på Facebook
Jan Larsen skriver normalt om Kina – du kan læse hans reporter og analyser her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
