Masasolo og Visitor Kane: Tjep indiecharme og langsom fodboldrock

i Kultur/Musik af

MUSIK // ANMELDELSER – Masasolo og Visitor Kane henter begge inspiration fra den britiske rocklyd, men har alligevel vidt forskellige udtryk. Masasolo spiller en udadvendt tjep charmeindie med referencer til Tame Impala og Beatles, mens Visitor Kane gør sig i en langsom storladen, dyster og urban lyd. Det lykkes næsten for begge at være konsistente i udtrykket.

Pressemeddelelser, der følger et nyudgivet stykke musik, er ofte halvkedelige hyldester og som at læse en mors anbefaling om sin datter til en kommende arbejdsgiver. Der er ikke noget dårligt at sige, og det er kun moderen og datteren, der finder glæde ved at læse den – for os andre: Gab.

Men i projektet Masasolos pressemateriale forholder det sig en anelse anderledes. Superlativerne pryder fortsat det skrevne, bevares, men det er en dejlig indirekte måde at fortælle om bandets kunnen ved at skrive, at Morten Søgaards projekt blev booket til Roskilde Festival inden Masasolo hed Masasolo. Der lå blot et hav af skitser, som det kreative energibundt ikke kunne finde plads til i andre projekter.

Det er en fornøjelse at høre en plade, hvor man kan mærke nødvendigheden. Her er ikke et band der synes, de bliver nødt til at have solbriller på indenfor

Men selv om man som band kan leve højt på et job på Roskilde længe, behøver det ikke betyde, at man kan begå den kraftpræstation, det er at udgive den svære toer. Men det lykkes i høj grad med Bridges! Masasolo er med Søgaard i front et lysende og yderst charmerende popgeni.

Den poppede og diskante lyd er på åbneren Your head is a radio Beatles-inspireret. Basgangen og lyden på sangen har et groove, som Revolver-nummeret Taxman, men er også videre end midttresserlyd med sine malende synthezisere, der får Masasolo til at lyde som hvis australske Tame Impala var indspillet i en lade med McCartney på bas.

Det er ikke kun instrumenternes psykedeliske sound, der gør inspirationen fra Tame Impala tydelig, det er også Morten Søgaards vokal, som minder om Kevin Parkers. For satan, hvor er det stærkt.

Masasolo beviser med Bridges, at indierock sagtens kan sætte fut under et dansegulv, som på den charmerende og frække Gimme Gimme Gimme, der er umulig at sidde stille til og med sin spændstighed får mig til at tænke på dengang forelskelserne lå som perler på en snor i starnullernes Smørum 20 kilometer fra Rådhuspladsen, dengang vi dansede til Franz Ferdinand hele sommeren.

Morten Søgaard er en fremragende sangskriver. De gode sange ligger som forelskelserne i forstaden som perler på en snor. Kreativiteten sprudler på denne plade, legesygen er vild – det er næsten svært at udvælge numre: Carry on er en flot ballade. Side b lægger smukt fra land med You got that something. En støjet perle, hvor der åbnes nye rum. Bridges går også væk fra Beatles-lyden, men bevarer Tame Impala-inspirationen som på Killer on the run.

Det er en fornøjelse at høre en plade, hvor man kan mærke nødvendigheden. Her er ikke et band der synes, de bliver nødt til at have solbriller på indenfor. Det er kontrapunktisk, at anledningen til pladen, et brud, gør lyden så udadvendt og happy. Utålmodighed og rastløshed kan godt forstås som en styrke, når det er lyden som på Masasolos album Bridges. Her er sangene skrevet på den erkendelse, at livet er en gentagelse, hvor man møder nye mennesker, opbygger relationer som forsvinder igen. Og selv om de brudte relationer kan få det hele til at føles ligegyldigt, er det alligevel høj grad af mening i dette ekstroverte udtryk.

Musikken bliver et anker i et uroligt hav.

Visitor Kane – Change of Heart

Danske Visitor Kane, der primært tegnes af parret Patrick Kociszewski og Julie Lind, har en klar defineret rocklyd, der er gennemgående på hele pladen, Change of Heart.

Det er ikke kun hjertet, der forandrer sig, som titlen antyder. Også lyden tegner nye vidder for Visitor Kane. Blandingen af kommerciel storladen arenarock og smallere indierock, må være kvartettens nye varemærke, der er en del mere melodisk i sit finish end forgængeren Easy Concern fra 2018, der var langt mindre fokuseret og tilgængelig.

Sangen er britisk i lyden med en hårdtslående bækkenbrager, potente horn og en selvsikker croonervokal der vil frem i verden. Så er asfalten lagt til en motorvej, man ved hvor fører hen. Scott Walker ville være stolt

Change of heart starter spændt og nysgerrigt med melodiske Stranger. Sangen er britisk i lyden med en hårdtslående bækkenbrager, potente horn og en selvsikker croonervokal der vil frem i verden. Så er asfalten lagt til en motorvej, man ved hvor fører hen. Scott Walker ville være stolt.

Contradict Myself duellerer blæsere og en guitar om at have det fedeste riff. Kan dette høje niveau holdes, nærmer vi os et hamskifte for bandet, der ikke er midlertidigt, men kommet for at blive.

Skæringen Change That tegner et billedet af en urban, langsom lyd, og med sine tre halvtonespring, der gentages, lyder det som flere af PJ Harveys sange, hvor en ung Henrik Olesen fra Olesen-Olesen og Greene er med på vokal. Not bad.

Change of heart har 90’er-agtige vuggeviser, der duver og gynger i natten som på Nervous. Samtidig indeholder pladen festfyrværkerier af kommercielle fodboldrocksange, a la The Editors og Suede blot i et langsommere tempo, man snildt kunne forestille sig blive spillet på et stadion under opvarmningen. Det skyldes massive guitarers rytmik og mangel på pause i et meget konstant lydbillede. Samtidig skaber det billeder af et kælderligt, dystert univers.

The Loss bygges tålmodigt op, inden forløsningen kommer på singlen It’s you that I’ll remember. En skidegod sang, der også er spillet langsomt, hvor hvert slag bliver ment. Her kulminerer Change of Heart.

Første halvdel af pladen er nemlig den bedste. På anden halvdel tabes pusten en anelse, og udtrykket bliver ensformigt og mere anonymt. Den spændstighed skulle have været holdt, hvis Visitor Kane skulle helt oppe på de høje nagler.


Masasolo – Bridges. Udkom d. 18. oktober 2019 på Mother Russia
Visitor Kane – Change of heart. Udkom d. 25. oktober 2019 på Part time records


Foto: Mikkel Holm Silkjær

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Lauritz Korfix Schultz, født 1989. Er cand.mag. i dansk og historie og arbejder som gymnasielærer og freelancejournalist.
Kan du lide hvad du læser? Så støt Lauritz' skrivekløe på Mobile Pay 60691117.

Kontakt: lauritzkorfix snabela gmail.com

Seneste artikler om Kultur