KONCERT // ANMELDELSE – Det Kongelige Kapels nye chefdirigent Marie Jacquot i livtag med et endog meget bredspektret koncertprogram.
Til den første kapelkoncert efter tiltrædelsen som chefdirigent for Det Kongelige Kapel havde Marie Jacquot valgt et endog meget bredspektret repertoire, der i tid rakte fra 1775 og helt op til 1913.
Stillet foran sit kommende teaterorkester lagde hun ud med et stykke tonedigtsprogrammusik, der med hensyn til både illustrative effekter og handlingsbeskrivende intensitet må siges at ligge fint inden for skiven af det virke, hun fremover skal påtage sig i den større operascenesammenhæng.
Richard Strauss fik selv uropført sin sprudlende og billedskabende fortælling om spøgefuglen Till Eulenspiegel i Köln i 1895, og det har siden hørt til blandt hans populæreste orkestersatser i koncertrepertoiret. Vi følger her figuren Till, der driver gæk med alle autoriteter for til sidst at blive klynget op i en galge.
Direktionsmæssigt slår Jacquot generelt set mere musikken an, end hun fraseringsmæssigt fortolker den
Han er som personage betragtet dog udødelig, og livet vender hurtigt tilbage til hans krop, så en ny og gentagen fortælling om hans rolle i menneskelivet kan fortsætte, og han igen kan sige magten og samfundet midt imod på sin egen drilske facon.
Lige fra partiturets allerførste strofer fik Jacquot her lokket udsøgte klangvirkninger frem af kapellet i sin fortolkning af dette koncentrerede 15 minutters tonedigt, hvilket forsatte helt frem til de afsluttende spøgefulde akkorder. Klangbillederne hang dermed, som de skulle i teaterrummet og gjorde forestillingen om den store skælms liv og levned mulig for vore indre blikke.
Direktionsmæssigt slår Jacquot generelt set mere musikken an, end hun fraseringsmæssigt fortolker den, eftersom hun synes mere optaget af fremdriften i partituret end af dets foredragsmæssige artikulationsmuligheder. Det går derfor undertiden lige lovligt hurtigt over stok og sten, men måske lægger værket også op til det. Der synes undervejs dog at smutte nogle velanlagte effekter forbi hendes øre og dermed også orkesteret, der i flere tilfælde måske fortjente lidt mere fokus. Et mindre ensidigt blik på musikkens motoriske fremdrift og værkets klangmæssige udformning, kunne derfor måske profilere kompositionens fortællende elementer mere.
Bendix-Balgleys fine og gennemsigtige spil
I sin 4. Violinkoncert lægger Mozart med sin strygerfortælling alle sine ideer lysende klart frem, og her havde solisten Noah Bendix-Balgley fået frit spil overfor såvel dirigent som orkester. Han fik al den plads og frirum en solist overhovedet kan ønske sig for at få dette ungdomsværk fra den kun 19-årige komponist til at fylde det store rum.
Som musiker koncentrerer Bendix-Balgley sig helt og holdent om den musikalske substans. Uden at henfalde til spilletekniske effekter blot et eneste sekund holder han altid musikken fast i forbilledlig syntoni med dirigenten og hele orkestret. Især hans kadencer fremstod, som var de små selvstændige og fuldt færdige kompositioner, hvilket ikke er noget, man oplever hver dag.
Komponisten levede for os gennem solistens foredrag og var klangligt fuldt tilstede i rummet
Mozart smyger sig i denne koncert overordentlig frit og ubesværet ind og ud af både dur- og molpassager, og det i en grad, som ingen anden af hans samtidige komponistkolleger kunne gøre ham efter. Samme Mozart kan som ingen anden komponist her sammenføje og kombinere selv de mest forudsigelige passager og figurationer til nye og overraskende musikalske fortællinger, der alle er præget af stor og naturlig indre sammenhængskraft.
Dette kom på renfærdigste vis frem og blev fortolket i Bendix-Balgleys fine og gennemsigtige spil.
Som tilhører kom man umiddelbart til at reflektere over de fire store hovedviolintyper, som de berømte Cremona-violinmagere Amati, Stradivarius, Guarneri og Bergonzi stod for med hvert deres klangideal.
Bendix-Balgley spiller selv på en Carlo Bergonzi-violin fra 1732, og netop dens slanke instrumentale klang klæder om noget Mozarts 4. Violinkoncert, så komponisten levede for os gennem solistens foredrag og var klangligt fuldt tilstede i rummet.
Ikke liden, men ikke stor
Efter pausen blev vi sat overfor et værk af østrigeren Erich Wolfgang (opkaldt efter netop Mozart) Korngold, der uanset at dets titel, Sinfonietta, antyder en kortere orkestersats, ikke desto mindre udspiller sig over hele seks satsafsnit og samlet varer godt 50 minutter. Så nogen ”liden” symfoni er kompositionen så afgjort ikke. Men om den så i stedet er et ”stort” værk, vil jeg personligt stille mig lidt tvivlende overfor.
Værkets umiddelbare og måske fremmeste kvalitet synes at ligge i musikkens stærkt billedskabende, ja nærmest tonefilmsagtige musik, og det her vel at mærke hele to årtier før tonefilmens faktiske fremkomst.
Uropført i Wien i 1913 bærer Korngolds Sinfonietta desuden tydeligt præg af Richard Strauss’ orkestersatser med dens stærke reminiscenser fra hans orkesterfantasier – herunder Till Eulenspiegel – samt operaen Rosenkavaleren fra 1911.
Værket forekommer i sig selv ikke rigtig at føre os nogen steder hen gennem sit meget lange forløb
Korngolds musik er her holdt i en udpræget postromantisk orkestral modernisme undfanget i netop den brydningstid i Wien, hvor en komponist som Arnold Schönberg over de følgende år valgte af gå sin helt egen tolvtone-kompositoriske vej. Korngold, derimod, valgte med sin Sinfonietta at holde fast i Strauss’ kompositionsstil, men i en stærkt udbygget og langt mere kaloriemættet orkesterinstrumentation.
Resultatet bliver et værk, der på en og samme tid gang bølger frem og tilbage, men ligesom hele tiden også forbliver samme sted.
I sin direktion fremmanede Jacquot den i en pænt friseret opførelse takket være hendes fintfølende fornemmelse for partiturets righoldige orkesterklange og deres potentiale. Men samtidig forekommer værket i sig selv ikke rigtig at føre os nogen steder hen gennem sit meget lange forløb. En liden symfoni synes Sinfonietta derfor ikke just at være, men ej heller en stor af slagsen.
Læs andre anmeldelser af Knud Arne Jürgensen lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
