
Efter et par døgn på Mors, til det årlige kulturmøde, må man erkende, at interessen findes. Og publikum, og glæden ved samtale, og i stedet for debatter har man ønsket dialog, samtale, lytten til hinanden.
Det virkede som om, kulturministeren fik nok. Måske lyttede hun til fagfolks samtale. Jeg ville ønske, at hun formåede at lytte og svare uden at gribe til vrede og grovheder. Diskussion om kunst og kultur drejer sig jo om alt muligt andet end om øgede bevillinger – litteraturen er jo forudsætningen for det, vi meget betegnende kalder forlagsbranchen. Herved er allerede markeret, at det er en kommerciel virksomhed. Offentlig støtte er lille – ikke mindst i forhold til støtten til f.eks. film og andre medier.
Nogen efterlyste politiske udmeldinger fra kunstnere. Så den kommer her.
Et godt råd til Mette Bock og til alle andre, der er bekymrede for dansk kultur, er:
Støt alt det, hvis navn begynder med FOLK.
Folkeskolen
Folkebibliotekerne
Folkeoplysningen
Folkekirken
Og de store institutioner, vi alle betaler til, men som mange ikke har lejlighed til/mulighed for at lære at kende (eller som DR har modvind).
Nationalmuseet
DR
Det kongelige Teater
Og de statslige services, som erfaringsmæssigt har det bedst i netop offentlig regi.
Skat
Post
Tog
Få landet til at fungere. Det er vigtigere end billigere Porscher og marginale skattesænkninger.
Skattetrykket er trods alt det samme som for 30 år siden, og danskerne vil hellere have velfærd end lavere skat – begge er udsagn fra Berlingskes forsider de sidste dage.
Jeg udtrykker mig sådan set bare som borger i Danmark, og jeg vil meget hellere kunne skabe i fred for politikere, der skyder på geledder af stråmænd, og tror, at man kan kurere komplekse problemer ved i stedet at ævle løs om burkaer og kønsopdelt svømning.
Til allersidst ønsker jeg mig faktisk arbejdsomme, og på samme tid visionære og nøgterne, politikere. Lige så professionelle som kunstnerne. Tak.
Hovedfoto: Kulturmødet/Lars Dahl Photography.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her