Overskuddet fra Distortion-gadefesten Graceland onsdag d. 31. maj gik til nødherberget Grace, Kristuskirken på Nørrebros herberg for Københavns hjemløse. Ingrid Osen Lien skriver om installationsprojektet og festen, som Elsk Byen var arrangør på i samarbejde med DJ-kollektivet Bolsjebas og Den Skandinaviske Designhøjskole.
Hvis man gik op ad Baggesensgade på Nørrebro i løbet af onsdag, kunne det se ud, som om en vældig papinstallation var ved at vælte ud i gaden. Tættere på blev det klart, at det var en portal, der førte ind til gadefesten Graceland. Elever fra Arkitektur & Bydesign og Møbel, Rum & Produktdesign-linjerne på Den Skandinaviske Designhøjskole har over sammenlagt to uger arbejdet med at lave forskellige installationer til Elsk Byens arrangement til Distortion i Kristuskirken.
”Vi har arbejdet aktivt med at inkludere gaden”, fortæller Frida Nordvik, som er elev på Arkitekturlinjen. ”Vi har prøvet at bryde ud i gaden, og vække de forbipasserendes opmærksomhed. Vi ville skabe et blikfang og invitere Københavns indbyggerne ind på pladsen foran kirken. Det er mange af de forbipasserende, som er stoppet op, har taget billeder af os og spurgt, hvad var i gang med. Nogle kom til at følge processen igennem hele ugen”.
”Vi har arbejdet aktivt med at inkludere gaden”, fortæller Frida Nordvik, som er elev på Arkitekturlinjen. ”Vi har prøvet at bryde ud i gaden, og vække de forbipasserendes opmærksomhed. Vi ville skabe et blikfang og invitere Københavns indbyggerne ind på pladsen foran kirken.
I fire dage boede og arbejdede højskoleeleverne i Kristuskirken, som om vinteren fungerer som et overnatningstilbud for hjemløse, og som året igennem tilbyder morgenmad og frokost til byens hjemløse. I løbet af ugen skete der også det, at højskoleeleverne kom tæt på de hjemløse.
”Jeg føler, at vi har fået et nyt perspektiv ved at være her, siden vi har sovet, hvor de hjemløse plejer at sove, og spist mad sammen. Det har været så fint at have dem omkring os, mens vi har arbejdet, og de har hjulpet os med at gøre klart til festen. Jeg tror mange af os, har fået en lille opvågning, over hvor privilegerede vi er!”
En hellig stemning af pap, røg og farver
Eleverne havde i alt lavet otte forskellige installationer af materialer sponsoreret af virksomheder. Det var blandt andet den store portal ved festens indgangsparti, dekorationer til baren, DJ-bord og siddeområder. Inde i kirken var der en næsten hellig stemning, hvor man kunne opleve en kunstinstallation af store papspiraler, med lys i skiftende farver og sivende tåge fra en røgmaskin. Selv om materialet er meget enkelt, havde det stor effekt.
”Jeg har været med på projektet i tre år, og i år er første gang, vi bruger materialet pap. Det er sjovt, fordi det er udfordrende med vejret. Vi har ikke kunnet monteret pappen før i dag, i tilfælde af, det skulle komme til at regne”, forklarer arkitekt Tina-Henriette Kristiansen, som har været underviser for eleverne i projektet.
”Jeg tror, det er meget godt for Designhøjskolens elever at få mulighed for at komme ind til byen og lave dette. De har fået muligheden til at faktisk lave noget reelt, som mennesker skal bruge! Det skal bare fungere, folk sidder jo her nu”, fortæller Tina-Henriette Kristiansen og peger mod de grupper af mennesker, der er begyndt at samle sig på siddepladserne.
Distortions oprindelige tanke var at fremme det kreative København, og den tradition prøver vi at bringe videre her. Plus at det er til et godt formål, vi laver en sjov fest, og overskuddet går til de hjemløse”.
Københavnerne strømmede ind i løbet af aftenen, så der var fuldt hus til festen, hvor installationerne fik prøvet holdbarhed i folkemassen. Projektleder for Graceland KBH Ruben Habro var tilfreds: ”Jeg har arrangeret dette i seks år, og jeg mærker stor forskel efter, at vi begyndte at samarbejde med Designhøjskolen. Installationerne skaber en visuel oplevelse, som fanger mennesker på gaden og trækker dem ind på festen. Det giver virkelig noget ekstra”.
Distortion har de sidste år fået en del kritik for at kun være en stor drukfest for unge. Ruben Habro er ikke helt uenig: ”Jeg synes, Distortion er en fantastisk festival, men de seneste år er det blevet lidt for meget bas, og unge der drikker sig stive. Distortions oprindelige tanke var at fremme det kreative København, og den tradition prøver vi at bringe videre her. Plus at det er til et godt formål, vi laver en sjov fest, og overskuddet går til de hjemløse”.
Fotos: Ingrid Osen Lien/Den Skandinaviske Designhøjskole.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her