
BØGER // ANMELDELSE – Jacob B. Nielsen, vært på 24/7’s litteraturpodcast ‘Brændende Bøger’, debuterer med Døtre på tilbud, en levende og legende novellesamling om sex og begær her i kapitalismens tidsalder, skriver Bo Heiman.
Hvad stiller man op, når det forudsigelige og vanemæssige truer med at drukne parforholdet i passionsløse hverdage?
Åbner man forholdet op og lader sin partner hygge sig med andre også? Og er det bare lækkert og problemløst?
Det er en læseværdig undersøgelse af vores lyster og længsler og det begær, der styrer så meget af vores liv
Det er blot én af problemstillingerne, som novellesamlingen Døtre på tilbud igennem 12 noveller tager et fast greb om roden om.
Den 30-årige debutant, Jacob B. Nielsen, lægger ikke fingre imellem og bruger ikke glidecreme. Han skriver uforfærdet og direkte ind i tabuer, udfordrer smilende politisk korrekthed og skildrer parforholdets seksuelle udfordringer klart og tydeligt.
Flere af novellerne vil sikkert være ret rå kost for nogle.

I den futuristiske novelle Romantisk weekend all inclusive er hele København lagt om til temapark. Sexturister kan fx købe Tinder-møder på Islands Brygge eller få en ’historisk korrekt’ pakke på Rosenborg, hvor konen fx kan blive kneppet af Chr. IV med stor pik og tyk mave (husbond kan evt. slikke hende ren bagefter alt efter lyst). Her møder vi et andet par, der også har haft brug for at gøre noget ved monogamiets gentagelser.
I den politisk ukorrekte novelle For hans skyld behøvede vi ikke penetrere, trædes der på alle 10 sider af tidens ønsker om følsomme og lyttende mænd.
Så ligger han der oven på mig og hælder alle sine spørgsmål og dårlig selvtillid ud over mig, mens han kæmper med at fylde kondomet ud
Citat fra bogen
Det er en monolog af kvinden, der bare ikke tænder på den bløde mand, men er ved at kaste op over hans manglende initiativer og egentlig bare vil have den hårdt. ”Så ligger han der oven på mig og hælder alle sine spørgsmål og dårlig selvtillid ud over mig, mens han kæmper med at fylde kondomet ud.”
Den absolut morsomste er novellen Verdensmesterskaberne, hvor deltagerne dyster om at slikke hver deres dommer hurtigst til orgasme. ”Vaginaerne skinner næsten af spænding for deltagerne, der som bekendt gerne må nærme sig, dufte, snuse, analysere, vurdere, ja, gør hvad de vil, men ikke røre, inden startskuddet lyder.”
Aldrig før har den kvindelige orgasme været så meget i fokus. Og kommentatorsporet, for selvfølgelig er der også hér to opgejlede kommentarer ligesom til enhver anden sportsbegivenhed, er komisk godt.
‘Døtre på tilbud’ er alvorligt ment
Men novellesamlingen er langt fra kun sjov. Alvoren læser man ikke kun i forfatterens alvorlige noveller som fx Bøssepestens ophav, om at springe ud som bøsse dengang HIV hærgede, eller Døtre på tilbud, om den pinefulde performancesamtale imellem en sexarbejder og hendes (sleske og manipulerende) supervisor, der lige så godt kunne være fra dagens arbejdsmarked.
Det er energiske og tankevækkende fortællinger, der ikke holder noget tilbage. Her er sæd og safter. Grin, galgenhumor og tåkrummende alvor
Jacob Bruno Nielsens egen tydelige ambition med novellesamlingen, at vi kigger på behandlingen af vores sexliv og lyster, er grundlæggende alvorligt ment.

Hvad stiller vi op med vores lyster og længsler i vores moderne liv? Jacob B. Nielsen får med de skiftende synsvinkler og forskellige historier indkredset en lang række af udfordringerne og problemstillingerne. Alle vil formentlig kunne spejle sig i flere af fortællingerne.
Og mange vil forhåbentlig også få sig et godt grin. Det er energiske og tankevækkende fortællinger, der ikke holder noget tilbage. Her er sæd og safter. Grin, galgenhumor og tåkrummende alvor. Det er en læseværdig undersøgelse af vores lyster og længsler og det begær, der styrer så meget af vores liv.
Læs flere anmeldelser af musik og bøger fra Bo Heimann her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her