BEDRAGERI I SKOTLAND // ANALYSE – Som førsteminister havde Nicola Sturgeon befolkningens store tillid, men nu et år og en bedragerisag senere er hun definitivt færdig som politiker, og nationalistpartiet har også mistet pusten.
NEWCASTLE – Man kunne nemt skrive historien som en komedie.
April 2024. Vi er i en af Glasgows moderne forstæder. Villaerne ser ikke store ud, rødsten, to etager, sommetider dobbeltgarage, en lille græsplæne foran huset, bag ved huset forestiller man sig nemt, at der er en lille vinterhave, et lille opvarmet drivhus med rammer i hvid PVC.
Husene ser ikke store eller luksuriøse ud, men det skal man ikke lade sig snyde af. De koster kassen. Beskeden overflod.
Der er ofte dobbeltgarage, husstandens biler i indkørslen afspejler måske beboernes indkomst eller indstilling til brugen af biler. Hans (som regel hans) store, dyre bil, hvid, måske en Tesla, der afspejler hans arbejde; hendes lidt mindre til praktisk hverdagsbrug: indkøb osv.
En elbil kører tyst ind i indkørslen, man hører lyden af grus under dækkene og elektronikken, der sætter parkeringsbremsen til. En mand stiger ud, han er i tresserne, i mørk frakke, glatbarberet isse.
Uden at se sig om går han lige hen til fordøren. Han ved, den er ulåst. Han tager i det matte stålhåndtag, åbner døren og går ind. Lydløst går den i, han forsvinder af syne.
Hvem er han, hvem bor her? Der er intet navneskilt på døren, det bruger man ikke i UK. “My home is my castle,” siger briterne. Den moderne britiske forstadsborg har ikke vindebro og voldgrav, men huset har ikke navneskilt: Hvem der bor her, rager ikke den tilfældigt forbipasserende.
Inde i entréen venter hans kone og hjælper ham af med den mørke overfrakke. Han giver hende et kys, hun griber ham let i venstre overarm med sin højre hånd og ser ham lige i øjnene. Han ser træt ud.
“Jeg laver en kop te,” siger hun og går beslutsomt foran ham ud i det moderne køkken. Hun er sidst i tresserne, elegant, præcis i sine bevægelser.
Mens hun fylder kedlen, spørger hun uden at vende sig: “Var det en hård dag på politistationen, skat?”
Der er stille et øjeblik. Vandet, der løber fra vandhanen, blinker i det skarpe lys fra spotlightene i det hvide loft. Alt er hvidt og skarpt, synes han. Kun i vandstrålen blinker regnbuens farver i hurtige glimt. Diamanter, der løber væk i afløbet.
Han skal lige have et øjeblik til at samle sig. Så siger han stille: “Det var egentlig ikke så slemt. Lidt ligesom sidste år.”
Hun: “Sagføreren ringede. Du er blevet tiltalt for underslæb, Peter.”
Han: “Ja. Det er jeg sgu ked af, Nicola.”
Næste scene. Vi er i dagligstuen, Peter Murrell sidder i en stor lænestol, flødefarvet. Fjernsynet er tændt, men han ser ikke på skærmen. Det ringer på døren. Vi hører, at Nicola åbner den og taler med nogen. En mandestemme.
Så skifter kameraet til fordøren. Nicola står i døråbningen. Udenfor står en journalist med en mikrofon i hånden. Vi ser ham ikke, kameraet fokuserer på Nicolas ansigt. Det er helt roligt, alvorligt.
“Nicola Sturgeon, er I begge to skyldige?” spørger journalisten.
“Jeg kan kun tale for mig selv,” siger hun med fast stemme og ser ham lige i øjnene. Hun fortsætter ikke, men man kan se på hendes ansigt og høre på hendes stemme, at hun er ikke skyldig i noget. Ikke i noget som helst kriminelt.
Peter Murrell arresteres
Her slipper vi fiktionen, for lige den dialog fandt faktisk sted i 2023, ikke i 2024. “Jeg kan kun tale for mig selv.” Det lyder, som om hun ikke ville stå inde for sin mands uskyld. Var hun i tvivl?
Dengang, den 5. april 2023, blev Nicola Sturgeons mand, Peter Murrell, arresteret for første gang, under mistanke for at have brugt det skotske nationalistpartis penge på en anden måde, end partiet havde planlagt. Med andre ord, han var mistænkt for bedrageri.
Man lagde blå tape ud omkring hjemmet i Glasgow og skjulte hoveddøren under et blåt telt. Naboerne har haft nok at snakke om. Journalister, fotografer og kamerahold havde hænderne fulde
Politiet bruger altid omsvøb i den slags situationer: En 59-årig mand var blevet arresteret, og politiet foretog ransagninger på forskellige adresser. I det her tilfælde drejede det sig så om det skotske nationalistpartis daglige leder, en regulær lønnet lederstilling.
Peter Murrell er ikke politiker, selvom han er medlem af partiet, han er gift med partiets tidligere førsteminister, Nicola Sturgeon. Han var naturligvis i en magtfuld position i partiet og i skotsk politik. Han havde været på den post i mere end tyve år. Arrestationen vakte enorm opsigt i hele Storbritannien og i udlandet.
Politiet foretog ransagninger på Peters og Nicolas adresse og på det skotske nationalistpartis hovedkvarter i Edinburgh. Man lagde blå tape ud omkring hjemmet i Glasgow og skjulte hoveddøren under et blåt telt. Naboerne har haft nok at snakke om. Journalister, fotografer og kamerahold havde hænderne fulde.
Fire dage senere, den 9. april, dukkede politiet op på Peter Murrells mors adresse og fjernede en luksus-autocamper af mærket Niesmann+Bischoff. Politiet har ikke givet den nærmere grund til det, men de har tænkt sig at beholde den, indtil man er færdig med undersøgelserne af Peter Murrells økonomiske forhold. Autocamperen tilhører partiet, ikke Peter Murrell.
Peter Murrells økonomiske forhold
Hvad var det, der havde tiltrukket sig politiets opmærksomhed? Faktisk havde det skotske politi siden juli 2021 været i gang med at undersøge, hvad der var blevet af 666.953 skotske pund (ca. 5,2 millioner danske kroner – et skotsk pund har samme værdi som et britisk pund), der var blevet indsamlet i 2017.
De skotske nationalister skulle bruge pengene til en kampagne for endnu en folkeafstemning om skotsk uafhængighed. Politiet modtog et antal anmeldelser om, at der var et eller andet galt med de penge, og hvor de var blevet af.
I december 2022 kom det frem, at Peter Murrell i 2018 af egen lomme havde lånt sit parti 100.000 pund, som partiet stod og havde brug for her og nu, måske til at betale regninger. Det viste sig, at han havde lånt partiet endnu flere penge. Det var ikke ulovligt, men det er lovpligtigt at rapportere, at et parti har modtaget så store lån: Det var helt klart, at de skotske nationalister havde rod i sagerne.
Hvor mange medlemmer har det skotske nationalistparti?
Ikke nok med, at der manglede gennemsigtighed i partiets økonomiske forhold, partiet var heller ikke meget for at røbe, hvor mange medlemmer det havde.
Var det måske, fordi tallene ikke var så opmuntrende? I december 2021 var der 104.000 medlemmer, i slutningen af 2022 – da man ikke var så meget for at opgive medlemstallet – var det nede på 82.598. En dramatisk nedgang på tredive tusind på et år, en nedgang, partiets ledelse ikke rigtigt ville ud med. Eller sådan var mistanken.
Nicola Sturgeon træder tilbage
I februar 2023, for lidt over et år siden, trådte Nicola Sturgeon tilbage som sit partis leder og som førsteminister.
Hun forklarede i et tv-interview, at hun syntes, hun nu vidste alt om sig selv som politiker. Nu glædede hun sig til at lære sig selv at kende som civilperson.
Det var slutningen på en meget imponerende politisk karriere. Sturgeon kommer fra Glasgow, læste jura og arbejdede en tid i et sagførerfirma fra 1995. Allerede som 16-årig meldte hun sig i 1986 ind i det skotske nationalistparti. I 1992 stillede hun op som kandidat til det skotske parlament, og i 1999 fik hun en plads.
Siden gik det slag i slag: Hun støttede førsteminister Patrick Salmond som vice-førsteminister fra 2007 til 2014, hvor nationalisterne tabte folkeafstemningen om skotsk uafhængighed.
Salmond gik af, og Nicola Sturgeon blev valgt til hans efterfølger uden modstand fra andre kandidater.
En overbevisende leder
Nogle politikere har en evne til altid at have svar på rede hånd og til altid at lyde overbevisende, når de taler offentligt. Det er måske et talent, de har, måske deres personlighed er sådan. Men mon ikke også deres intelligens spiller ind: De tænker sig om, de har svar på rede hånd, fordi spørgsmålene – selv de svære – ikke kommer bag på dem. De har allerede overvejet problemet.
Det var både førsteminister Sturgeons styrke og hendes svaghed, at hun var så overbevisende som politisk leder. Hun udstrålede positive politiske “brand values”, hun var overbevisende
Og så kan de sno sig, det skal man kunne som politiker.
Nicola Sturgeon har det sådan. Min kone og jeg var på campingferie i Skotland, mens covid-19 dominerede hverdagen (og ferien). Hver dag hørte vi hende i radioen, mens vi kørte rundt i de storslåede landskaber. Hver dag beroligede hun skotterne, fortalte dem, hvad regeringen gjorde for at passe på dem, hvorfor myndighederne ville kunne få det til at fungere, vi skulle være tålmodige, selv passe på, det skulle nok gå.
Imens fumlede en anden regeringsleder syd for grænsen til England rundt og gjorde helt det modsatte, ikke-overbevisende indtryk.
Sturgeon som “brand”
Det var både førsteminister Sturgeons styrke og hendes svaghed, at hun var så overbevisende som politisk leder. Hun udstrålede positive politiske “brand values”, hun var overbevisende.
Når man lyttede til hende, syntes man, det kun kunne gå godt i Skotland, med skotsk uafhængighed.
Virkeligheden var anderledes.
Der var store problemer med det skotske sundhedsvæsen, skoleeleverne klarede sig heller ikke godt nok.
De skotske nationalister var ikke meget for at indrømme, at det var et problem at have tabt folkeafstemningen i 2014. “Vi tager en ny folkeafstemning,” erklærede hun. Det var formålet med de 600.000 skotske pund, man ikke rigtigt kunne finde mere i regnskaberne, så Sturgeons mand var blevet arresteret i 2023.
Men det kunne skotterne ikke, for nok har Skotland delvis uafhængighed, men de kan ikke afholde en folkeafstemning om uafhængighed uden tilladelse fra regeringen i London. Skotland er stadig en del af Det Forenede Kongedømme, United Kingdom.
“Den var vi med på i 2014,” sagde London-regeringen: “I tabte dengang. Glem det.”
“Vi gør det bare alligevel,” insisterede Sturgeon på oppe i Edinburgh. Kunne man ikke bare afholde sådan en vejledende afstemning, og hvis nationalisterne så vandt, så måtte London vel give efter?
Men det var klart, at den plan ikke holdt, det var uansvarligt at foreslå, at man på den måde kunne “snyde” sig til at nå et mål, der direkte stred mod hele landets love.
Korthuset ramler
Sturgeon holdt ikke op med at lyde overbevisende. Men det var klart, at hun var begyndt at vakle som politisk leder. OK, hun fortalte pressen, at hun trådte tilbage i 2023, for nu havde hun været leder længe nok. Den selverkendelse burde alle politiske ledere have.
Det er ikke uvæsentligt, i partiets egen historie, at partiets leder fremstod som en stærk og succesrig kvindelig politisk førsteminister, og at hun og manden mødtes, mens de arbejdede for partiet. Det kunne have været en glad historie fra partiets bedste år
Men det faldt også sammen med problemerne omkring medlemstallet. Og et par måneder senere, i april 2023, bankede politiet så på hjemme hos Nicola og Peter og bad Peter om at følge med på stationen.
“Det var ikke nemt,” sagde Nicola, og det har det ikke været.
Endnu sværere har det vel været, da politiet kom igen 11. juni 2023, bare et par måneder senere, og arresterede Nicola selv og tog hende med til afhøring. Hun var faktisk chokeret, kunne man høre, da hun senere blev interviewet af pressen. Så meget tillid har hun nok til sin egen hæderlighed, at hun ikke kunne begribe, hvorfor de dog ikke bare bad hende komme ind på politistationen selv. Men ligefrem at blive arresteret.
Ligesom sin mand blev hun sendt hjem uden at blive sigtet, mens politiet fortsatte sine undersøgelser.
Men så kom politiet igen i april 2024 og hentede Peter Murrell, og denne gang var det alvor.
Hvad nu?
Hvordan stemningen er hjemme hos Nicola og Peter, er ikke til at vide, og det kommer heller ikke rigtigt sagen ved. Måske alligevel lidt, for Nicola og Peter mødtes for mange år siden som aktivister hos de skotske nationalister, de blev gift, de fik ingen børn, men – den historie er blevet en del af deres offentlige historie – som 40-årig aborterede Nicola, og det var så slutningen på det afsnit – det håb – i deres ægteskab.
Er det vigtigt? Det er ikke uvæsentligt, i partiets egen historie, at partiets leder fremstod som en stærk og succesrig kvindelig politisk førsteminister, og at hun og manden mødtes, mens de arbejdede for partiet. Det kunne have været en glad historie fra partiets bedste år. At de ikke fik børn, ja, i dette tilfælde har det betydet noget for Nicola Sturgeon, der nu får tid til at tænke over, hvem hun er som kvinde og menneske og måske hustru.
“Er I skyldige?” spurgte journalisten i 2023, og Sturgeon ville kun tale på egne vegne. Var det, fordi hun ikke var sikker på sin mand skyld? Man skal huske på, at ikke alene er Sturgeon en erfaren politiker, hun er også uddannet jurist. Det er imod loven, hvis hun udtaler sig om en igangværende juridisk sag. Hvis hun blander sig i sin mands sag, kan hun blive arresteret – eller i det mindste sigtet – for foragt for retten.
Hvad der sker hjemme hos Nicola Sturgeon og Peter Murrell, må de om.
Men hendes partis fremtid den kan man udtale sig om. Nicola Sturgeons forsøg på at holde liv i sit partis politiske ambition om skotsk uafhængighed er fejlet.
Den positive historie om Sturgeons karriere som politisk leder vil stå ved magt, men dens triste afslutning kommer hun ikke uden om
Selvfølgelig er planen ikke død, men de skotske nationalisters politiske dominans er nok forbi. I mange år sad de helt fast på magten i Edinburgh, det syntes de var et klart mandat til at kæmpe for uafhængighed. Nu er de i koalition med det skotske grønne parti, og den politiske kurs er mindre klar.
Og på nationalt – altså britisk – politisk plan går det heller ikke godt. De skotske nationalister er i dag det tredjestørste parti i parlamentet i London. Den stilling opnåede de vel, fordi skotterne bakkede op om dem. Men den kom også af, at skotterne inderligt hader Det Konservative Parti nede i London. Under Margaret Thatcher lod De Konservative tusinder af arbejdspladser gå til i de traditionelle gamle industrier. Det kan skotterne hverken glemme eller tilgive.
Labour stod engang stærkt i Skotland, netop fordi partiet fik støtte fra arbejderne i de nu lukkede fabrikker, skibsværfter og miner. Nu fremstår de som et London-parti, der ikke evnede at skaffe nye arbejdspladser til de arbejdsløse skotter.
Men nu begynder det politiske barometer at slå om. Nationalisterne mister opbakning blandt de nu skuffede skotske vælgere, og Scottish Labour vejrer fremgang ved det valg, der vil finde sted i maj måned.
Nicola Sturgeon er færdig som politiker, vil jeg mene.
Den positive historie om hendes karriere som politisk leder vil stå ved magt, men dens triste afslutning kommer hun ikke uden om.
Hendes eget parti dør vel ikke ud, men man kan formode, at vi nu ser frem til en ny periode i skotsk politik, hvor politikernes fokus skal vendes mod indenrigspolitiske problemer og ikke de store, internationale ambitioner.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her