Frederik og Mary: Kongelige, borgerlige eller celebrities? De kan ikke være både-og

i Danmark/Politik & Samfund af

KONGEHUSET // KOMMENTAR – Det er overhovedet ikke meningen, at kongelige skal tjene penge. De får lommepenge. Period

Nu er jeg ikke royalist.

Men jeg vil alligevel gerne have en smule respekt for institutionen, siden flertallet ønsker, at vi skattefinansierer en symbolsk familie, som skaber sammenhæng, kulturel og historisk kontinuitet og måske endda kan være en slags ‘stopklods’ for amokløbende politiske ledere, tyranner og den slags modefænomener.

Derfor er jeg lidt trist over, at den nye generation af kongelige i både Sverige, Norge, England og Danmark har valgt at reducere sig selv til jetset, nyrige og celebrities.

Den slags har det nemlig med at forgå meget hurtigt, og så kan det være lidt problematisk at ville ‘være med på noderne’ med shaman-mand (ikke et ondt ord om shamaner!), med instagramming, politisering og så videre.

I Sverige er Madeleine flyttet til USA med sin mand – og har meldt sig lidt ud. Det er det mest fornuftige, jeg har set fra disse kongelige. Og de har stadig kronprinsessen, Victoria som et fornuftigt værn.

I Norge er de gået helt amok med en løssluppen prinsesse, men de er dog også sikret nogenlunde med Haakon Magnus.

I Storbritannien ser det ret galt ud. Ikke bare med prins Andrew, som åbenbart fandt det betimeligt at pleje nære venskabsbånd med pædo-milliardæren med det store netværk og de ganske unge piger.

De har også herlige Harry, som har besluttet sig for at frigøre sig fra den kongelige værdighed, efter han kom i kløerne på en starlet, som sikkert er sød og dejlig, men som tydeligvis ikke aner, hvad det vil sige at være kongelig. Pengene og de andre fordele vil de dog gerne have, kan man konstatere.

I Spanien, Holland og Belgien går det også ret skidt og ned ad bakke for niveauet, kan man uden at anstrenge sig konstatere.

De kan ikke både-og

Men her i landet er det egentlig ikke så skidt. Så hvad hyler jeg op om?

Jo, det knirker alligevel lidt. At Prins Joachim drøner til Frankrig for dog at blive til noget efter det påtvungne og mislykkede landmandseventyr, har jeg egentlig stor respekt for. Og jo, lad ham dog få pengene med. Så smålig er jeg ikke.

Men vores kronprins har – ligesom flere andre kongelige – nogle problemer med sin ‘borgerlige’ frue. Ikke store – og alle elsker hende tilsyneladende. Jeg følger ikke så godt med, men jeg forstår egentlig godt indvendingerne imod, at familien køber ‘hytte’ i alperne for derefter skattefrit at disponere over udlejningsindtægterne.

Selvom markedet på det niveau er lille, er kronprinsen og hans kone meget, meget tæt på at konkurrere med andre borgere om at tjene på udlejning – og dermed har de gjort sig selv til så ‘borgerlige’ i stedet for ‘kongelige’

Jo jo, det er smart, men det stikker det faktum lige op i snotten på resten af befolkningen, at vi faktisk finansierer de kongeliges fordele og forspring.

Det er overhovedet ikke meningen, at kongelige skal tjene penge. De får lommepenge. Period!

Selvom markedet på det niveau er lille, er kronprinsen og hans kone meget, meget tæt på at konkurrere med andre borgere om at tjene på udlejning – og dermed har de gjort sig selv til så ‘borgerlige’ i stedet for ‘kongelige’, at det bliver legitimt at stille spørgsmål ved deres apanager, deres rådighed over slotte og andre steder, samt deres skattefrihed.

En anden ting, jeg før har nævnt, er berøringen med emner, som er potentielt politisk kontroversielle.

Ikke at der ikke er stort flertal i befolkningen for klimabevidsthed, for feminisme og så videre. Men når Mary piller ved disse ting, så bliver hun en politisk figur.

Og kongelig magt kombineret med selv det mindste politiske engagement er gift for den selvfølgelighed, hvormed man kan antage, at de kongelige er ‘for alle’ – og dermed også for skattefinansieringen af forestillingen.

Man undergraver simpelthen det grundlag, man er ‘kongehus’ på. Det samme blev sagt, da Frederik valgte at sidde i IOC og stemme om åbenlyst politisk betændte emner. Her skulle der virkelig ‘ryddes op’. Det er ikke altid sjovt at tørre op efter kluddermikler.

Når der overhovedet bliver anledning til at skulle (selv)retfærdiggøre sine handlinger i kongehuset, er det aldrig godt. Det er slet ikke det, vi har et kongehus til. Og det er, som om de nye generationer i de europæiske kongehuse har valgt at se bort fra det, og ønsker at leve et mere borgerligt liv på toppen af samfundet. Men det er ikke det, de får deres apanager for.

Så skal de vælge at melde sig ud. For de kan ikke både lade bønderne (det er os) finansiere det og opføre sig som om, de bare er rige celebrities med gode forbindelser og smarte forretninger kørende.

Det er en hån imod befolkningen.

Og det er ikke klogt.


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Foto: Wikimedia Commons.

Læs mere

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Gunnar Langemark er far, mand, husmor, pennedrejer, kræftpatient, skriverka’l, flink og temperamentsfuld, samt tidligere pædagogmedhjælper, informationsarkitekt, IT-konsulent, socialmedia rådgiver, e-learning mand, blogger-pionér og open source evangelist. Han er ivrig fortaler for frivillighed og åbenhed og har altid haft anarkistiske tendenser. Er uddannet cand. mag. i film- og medievidenskab samt retorik fra Københavns Universitet, er født i 1963, er far til to piger. Gunnar bor i Frederikssund ved Roskilde Fjord sammen med sine pigers mor Lise-Lotte og den yngste, samt katten Mille. I 2015 blev han diagnosticeret med Anaplastisk Thyreoidea Cancer, en af de mest dødelige kræftsygdomme. I dag går han i såkaldt palliativ behandling og håber at kunne bygge sit liv og sin økonomi op igen lige så stille. Historien om hans oplevelser med sygdom og hospitalssystem har været publiceret i gæsteblogserien, "Dead Man Talking" på POV International og er senere i udvidet form udgivet som bog med samme navn. Gunnar Langemark skriver fortsat artikler i POV og udgav i 2018 bogen 'Skvatmand', der handler om at være sig selv som mand, med alt hvad det indebærer af styrker og svagheder.

Seneste artikler om Danmark