FRANKRIG // ANALYSE – Macrons besøg i Grønland sender et markant signal til USA: Frankrig står skulder ved skulder med Danmark og Grønland i forsvaret af Arktis. Det styrker alle parter – og giver Macron en udenrigspolitisk gevinst.
PARIS – Præsident Emmanuel Macron er hårdt trængt hjemme, og hans popularitetstal er helt i bund. Til gengæld kan præsidenten se frem til nogle gode timer i Grønland, når han på gennemrejse til et G-7 møde i Canada søndag møder den grønlandske regeringsleder Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen (S).
Han kan også være sikker på masser af klapsalver og rosende ord fra de grønlændere, han støder på under det kortvarige besøg, for forventningerne til præsidenten er ikke blevet mindre efter hans meget klare udtalelser onsdag aften på den franske tv-kanal France 2.
Her var han meget klar i mælet angående de amerikanske trusler om at indlemme Grønland i USA.
”Jeg tager til Grønland for at være solidarisk med den grønlandske regeringschef … og for at sige: Vi er der, og vi er parate til at engagere os for at hindre prædation og for at undgå trusler.”
Det var en skærpelse af den hidtidige franske formulering om formålet med besøget. Det definerede Élysée-palæet i første omgang som samtaler om ”sikkerheden i Nordatlanten og det arktiske område … og emner vedrørende klimaændringer, energitransition og forsyningssikkerheden af kritiske mineraler”.
Frankrig advarede Trump
Der er ikke tale om en improviseret fransk holdning. Da præsident Trump i et interview på tv-kanalen NBC d. 30. marts erklærede, at ”vi ender med at få Grønland. Det er jeg 100 procent sikker på” og tilføjede, at alle optioner var på bordet, herunder også militære midler, reagerede Frankrig øjeblikkeligt.
Udenrigsminister Jean-Noël Barrot gik så vidt som til at antyde muligheden af udstationering af europæiske soldater på Grønland. Det var et klart signal til USA, men også til flere af Danmarks allierede og ikke mindst Natos generalsekretær Mark Rutte, der havde udtrykt forståelse for den amerikanske holdning ud fra hensyn til sikkerheden i Nordatlanten.
Allerede fra sin tiltræden som præsident i 2017 har han mere end nogen anden leder talt om nødvendigheden af at styrke Europa økonomisk og militært og mindske afhængigheden af et USA
På det tidspunkt var EU’s og Nato-kredsens solidaritet med Danmark til at få øje på, hvilket fik statsminister Mette Frederiksen til at iværksætte en større og vellykket diplomatisk offensiv.
Den franske reaktion blev hilst velkommen i Grønland, udtalte Trine Juncher, journalist ved det grønlandske medie Sermitsiaq, forleden i DR.
”Den opbakning betyder virkelig meget for Grønland. Den kom i en tid, hvor andre lande, herunder Danmark, var mere forsigtige med at sige noget, der kunne provokere USA yderligere.”
Hvor meget vejer Frankrig?
Den franske reaktion er også helt i overensstemmelse med fransk udenrigs- og sikkerhedspolitik siden begyndelsen af 1960’erne, da præsident Charles de Gaulle gjorde begrebet suverænitet til omdrejningspunktet for fransk udenrigspolitik, herunder uafhængighed af USA trods det fortsatte medlemskab af Nato.
Spørgsmålet er så, hvor meget Frankrig og den franske præsident vejer på den internationale scene og over for præsident Trump, som Emmanuel Macron har formået at bevare et rationelt forhold til med ugentlige konsultationer om krigene i Ukraine og Gaza, international handel og forholdet til Rusland?
Præsident Macron har ikke afvist idéen om at lade atomslagstyrken indgå som et led i et europæisk forsvar. Men kontrollen vil være fransk
Præsident Macron besøger officielt Grønland som fransk præsident efter en invitation fra den grønlandske regeringschef. Men han kommer også til den strategisk vigtige ø med de rige naturressourcer som EU’s ledende personlighed.
Allerede fra sin tiltræden som præsident i 2017 har han mere end nogen anden leder talt om nødvendigheden af at styrke Europa økonomisk og militært og mindske afhængigheden af et USA, der over en lang periode, kulminerende med præsident Trump, har vendt opmærksomheden et ”svagt Europa”, der med vicepræsident J.D. Vances ord har ”snyltet” på USA.
De franske advarsler mod afhængigheden af USA blev indtil for mindre end et år siden mødt med afvisende bemærkninger, ikke mindst i Danmark. Det har præsident Trump på få måneder formået at vende op og ned på, og en europæisk forsvarsdimension med koordinering af våbenindkøb og en fælles sikkerhedspolitik er selv ikke i København et tabu.
De franske atomvåben
Her er Frankrig helt centralt af den enkle grund, at Frankrig er det eneste europæiske land bortset fra Storbritannien, som kan noget militært. Det franske trumfkort er landets atomslagstyrke, der med missiler affyret fra atomdrevne ubåde eller fly kan ramme mål overalt i Rusland.
Atomslagstyrken, der til stadighed bliver moderniseret, udgør ifølge internationale eksperter en reel afskrækkelse. Men den kan ikke erstatte den amerikanske atomparaply, der i årtier har beskyttet Europa.
Men usikkerheden om USA’s holdning til Europa og Natos fremtid fik tidligere på året flere EU-lande med Polen i spidsen til at antyde muligheden af, at den franske atomslagstyrke med 290 atomvåbenbærende missiler i fremtiden kan indgå i et fælles europæisk forsvar.
Frankrig står foran en benhård økonomisk kur, som vil vare flere år, og dertil kommer uvisheden om den politiske fremtid
Storbritannien råder over 225 missiler. ”Denne styrke er autonom,” siger forskeren Christophe Wasinski fra Université Libre de Bruxelles til mediet Euronews, mens den britiske er opbygget i samarbejde med USA og ikke kan fungere uden amerikansk støtte.
Præsident Macron har ikke afvist idéen om at lade atomslagstyrken indgå som et led i et europæisk forsvar. Men kontrollen vil være fransk, og det er Frankrigs præsident, som tager den endelige beslutning om at trykke på den skæbnesvangre knap, der kan udløse et ragnarok, har han gjort klart.
Diplomatiske offensiver
Emmanuel Macron kommer også til Grønland som præsident for et land, der er fast medlem af FN’s Sikkerhedsråd, som råder over et udstrakt diplomati, ligesom han i disse uger er stærkt engageret i forsøgene på at finde en løsning på konflikten i Mellemøsten.
Han ventes på G-7-mødet i Canada, hvor en af deltagerne er præsident Trump, at bebude en snarlig eller gradvis anerkendelse af en palæstinensisk stat.
”Vi skal bevæge os i retning af en anerkendelse … og i de kommende måneder bevæger vi os i den retning,” udtalte han under et besøg i Egypten i april, og han har i de seneste dage talt om at fremme en ”kollektiv dynamik” i den retning med EU og Saudi-Arabien i spidsen.
Det kan blive vanskeligt alene at samle det stærkt Israel-venlige Ungarn og lande, der ønsker en hurtig anerkendelse, eller Spanien, som allerede har gjort det. Men igen forsøger den franske præsident at gå i spidsen, mens han til gengæld må erkende, at præsident Trump har sat Frankrig og EU på et sidespor i forhold til krigen i Ukraine.
Politisk ustabilitet
Trods internationale tilbageslag som det forhold, at Frankrig under præsident Macron har mistet sine positioner i Afrika, er Frankrig i dag en magt, hvis aktive støtte Danmark – og Grønland – har al mulig grund til at glæde sig over.
Spørgsmålet er så, hvor meget Frankrig kan i de kommende år? Udlandsgælden på 113 procent af bruttonationalproduktet, blodrøde tal på alle offentlige budgetter, udsigten til stigende arbejdsløshed og politisk ustabilitet gør præsidentens manøvremuligheder begrænsede.
Hans centrum-højre koalition råder ikke længere over et flertal i Nationalforsamlingen, som skal bevilge pengene til de initiativer, præsidenten foreslår.
Og Frankrig står foran en benhård økonomisk kur, som vil vare flere år, og dertil kommer uvisheden om den politiske fremtid. Den nuværende centrum-højre regering kan falde allerede næste måned, når premierminister François Bayrou præsenterer hovedlinjerne i en finanslov.
Det store skrækscenerie
Det store skrækscenarie er præsidentvalget i 2027. Marine Le Pen fra det højreradikale parti Rassemblement National er efter en dom i en sag om økonomiske uregelmæssigheder i EU-parlamentet afskåret fra at stille op. Men hun har appelleret dommen, og målingerne viser, at hun eller ”reservekandidaten”, den kun 31 år gamle partiformand Jordan Bardella, vil få 32-35 procent af stemmerne i første valgomgang.
Partiet har siden sidste præsidentvalg været i konstant fremgang. Der er stadig lang tid til valget, men i en situation med politisk ustabilitet og risikoen for social uro risikerer Frankrig at blive en usikker allieret.
Præsident Macrons besøg på Grønland her og nu bliver et gevaldigt rygstød til Danmark og Grønland. Og det bliver godt for Emmanuel Macron, som endnu en gang får lejlighed til at markere sig som Europas uofficielle leder.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og