JULETID // KLUMME – Spørgsmålet om luksus er et I-verdensproblem, der synes mest påtrængende netop op til jul, hvor der købes gaver i stor stil. Luksus har gennem tiden typisk fungeret anticyklisk, selvom de største glæder i livet i virkeligheden er gratis – hvis vi altså hjælper hinanden med at huske på det. Og det er måske ekstra værd at have i erindring op til jul, skriver Jakob Cold
Luksus diskuteres sjældent objektivt som fænomen men kritiseres ofte som et udtryk for enten overflade eller ‘materialisme’. Men med en lidt længere tidshorisont kan man iagttage, hvordan luksus typisk har fungeret anticyklisk:
I økonomiske nedtursperioder har accessories som det dyre ur, fyldepennen og slipsenålen haft konjunktur for at signalere overskud.
Og tændes der for det helt lange lys, har fænomenet luksus en flere tusinde år lang historie – hele tiden i spændingsfeltet mellem nydelse og dekadence.
Antikkens mistro mod luksus gik igen i kristendommen. Luksus blev regnet som en af de syv dødssynder
Da den spartanske konge Pausanius inspirerede de rigt udstyrede persiske telte efter persernes tilintetgørende nederlag ved Platae i 480 f.v.t., var det med en dybt undrende hovedrysten. For hvordan skulle perserne kunne frembringe hårdføre krigere, når disse levede i luksus, og når deres kongernes konge, Xerxes, tilbragte så meget tid i sit harem?
Trods dekadencen holdt Perserriget til 329 f.v.t., hvor det blev væltet af den kun godt 20-årige Alexander den Store. Alexander blev selv husket på faren ved luksus og det mentalt opbyggelige i et nøjsomt liv, da han mødte kynikeren Diogenes, der boede i en tønde.
På spørgsmålet, om Diogenes dog virkeligt ikke ønskede sig andet af denne verden, var svaret: Kun at du flytter dig, Alexander, så solen kan skinne på mig.
Som dansker i melgråt decembervejr forstår man Diogenes lige på det punkt.
Også for romerne var luksus oprindeligt forbundet med dekadence. Love forbød selv den rigeste patricier at eje sølvservice til mere end 12 personer, og de romerske kvinder måtte kun eje én kjole i silke. Dette også af hensyn til, hvad vi i dag ville kalde betalingsbalancen. For når kineserne sendte silke mod Rom, måtte romerne sende sølv i enorme mængder mod Riget i Midten.
At afstå fra luksus redder ikke verden
Antikkens mistro mod luksus gik igen i kristendommen. Luksus blev regnet som en af de syv dødssynder ved siden af bl.a. grådighed, misundelse og ukontrolleret vrede. Luksus var klart beslægtet med stærkt begær efter penge, magt og sex. Liderlighed ret og slet.
Jesus selv prædikede barfodet, at det var lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme i paradiset. Dog var der selv for Menneskesønnen grænser for askesen.
Da Jesus på et tidspunkt får salvet sine fødder, spørger Judas, om pengene til olien ikke kunne bruges bedre på de fattige? Jesus svarede, at der altid vil være fattigdom, men at menneskesønnen kun gik på jorden i kort tid. Eller mere generelt – og befriende: Total afståen fra luksus redder ikke verden. Mange vil her drage et lettelsens suk.
Indvarsler det så en global tristesse? Eller muterer livsnydelsens udtryk bare i økologisk retning?
Ved starten af renæssancen beskrev Dante i sin Guddommelige Komedie, hvordan luksus ville blive straffet hårdt i både skærsilden og helvedet. Senere i oplysningstiden gentog den franske oplysningsfilosof Voltaire: Folk i træsko er på vej op, mens dem i silkeslippers er på vej ned.
Den moderne tid og kapitalismens indtog er ikke mindst kendetegnet ved en enorm differentiering af vareudbuddet, fastslog salig Karl Marx for 150 år siden. Mulighederne for at udtrykke individualitet igennem forbrug er siden steget nærmest eksponentielt. For unge mennesker er det ofte uden for fatteevne, hvor simpelt vareudbuddet inden for stort set alle kategorier var bare i 90’erne, hvor det ellers gik forrygende.
Men kritikken af dekadencen følger stadig forbrugerismen og luksus. For 10 år siden fyldte ”Simple living” spalte op og ned. Hvidklædte mennesker berettede om befrielsen ved at smide halvdelen af garderoben ud.
I dag lægges foto ud på Instagram af mediterende, der under meditationen formentlig tænker på, hvordan de ser ud på Instagram.
De største glæder i livet er i virkeligheden også gratis – ikke mindst her i juletiden – hvis vi hjælper hinanden med at huske på det
Og luksus klinger anderledes under klimakrisen. Shopping-turen til New York eller Singapore med excesser i jet-fuel og oksekød er ikke bæredygtigt. Indvarsler det så en global tristesse? Eller muterer livsnydelsens udtryk bare i økologisk retning? Forhåbentlig det sidste.
Ikke kun markedet, men også kulturen finder altid nye veje. Hvis vi som individer og staten som fornuftig regulator hjælper tingene på gled. Som bekendt er de største glæder i livet i virkeligheden også gratis – ikke mindst her i juletiden – hvis vi hjælper hinanden med at huske på det.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
