DAGENS POV // POLITIK – Det er en lise for sjælen ikke længere at skulle lægge øre til privilegerede politikere som Laura Lindahl og Joachim B. Olsen og deres empatiløse retorik, skriver socialrådgiver Maj Thorsen. Nu er der blevet stille i debatten om beskæftigelsesområdet. Næsten for stille.
Kan I høre det? Nej, vel. Der er blevet bemærkelsesværdigt stille på Christiansborg, når det gælder snakken om de mange tusinde luddovne mennesker på kontanthjælp. Larmen forsvandt sammen med privilegerede politikere som bl.a. Laura Lindahl og Joachim B. Olsen, der som bekendt ikke blev genvalgt ved folketingsvalget sidste år. Det er en lise for sjælen ikke længere at skulle lægge øre til deres kompromis- og empatiløse retorik.
Jeg må komplimentere de to forhenværende regeringspolitikere for deres evne til hele tiden at få diskussionen om kontanthjælpsområdet til at handle om penge og dovenskab. Dermed undgik de behændigt at forholde sig til de mange mennesker med et varigt dårligt helbred, som ikke hører til på kontanthjælp, men alligevel bevidst fastholdes på denne overførselsindkomst af jobcentrene.
Gu’ pokker skal man arbejde, hvis man kan. Men ledige på kontanthjælp omfatter altså også et hav af mennesker, der har så store helbredsmæssige udfordringer, at de på ingen måde er attraktive på det ordinære arbejdsmarked. Og aldrig nogensinde bliver det
Nu skal Lindahl og B. Olsen naturligvis ikke alene lastes for den snak, der er omkring kontanthjælpsmodtagere. Mange år før dem er der strømmet en retorik ud fra andre folketingspolitikere, som har været helt ufattelig fornedrende og forhånende overfor disse medborgere.
Men borgere på overførselsindkomst såsom kontanthjælp er af alle slags. Lige fra dem, der har tjent en million om året, kørt i overhalingssporet og haft et prestigefyldt job, til middelklasseborgeren, som har arbejdet hele sit voksenliv, samt de der i mange år har haft det så dårligt helbredsmæssigt, at arbejdsmarkedet længe har været langt væk.
Straffeaktioner fra Christiansborg
Mange uden kendskab til jobcentrene og uden direkte kendskab til de borgere, der kommer i kontakt med denne del af vores velfærdssamfund, har dog den klare opfattelse, at der er tale om dovne, dumme og forsumpede mennesker, der aldrig har ydet dagens gode gerning. Og det kan vi især takke ét samfundssegment for, nemlig vores folkevalgte på Christiansborg. Hvor ofte har vi efterhånden ikke hørt frasen: Ledige skal bare tage sig et arbejde.
Gu’ pokker skal man arbejde, hvis man kan. Men ledige på kontanthjælp omfatter altså også et hav af mennesker, der har så store helbredsmæssige udfordringer, at de på ingen måde er attraktive på det ordinære arbejdsmarked. Og aldrig nogensinde bliver det.
Nu er der altså stille på Borgen. Næsten for stille. For nok var de to førnævnte politikere én lang pine at høre på, men deres udmeldinger skabte i det mindste debat om beskæftigelsesområdet. Nu er der ingen. Selv SF er blevet stille
Borgere på denne form for overførselsindkomst har i de senere år været udsat for deciderede straffeaktioner fra Christiansborg i form af kontanthjælpsreformer, herunder kontanthjælpsloftet. Devisen har været: Penge øger effektiviteten i mennesker. Og deri kan jeg da godt erklære mig enig – hvis det pågældende menneske altså har psyken og fysikken til det.
Det har en stor del af disse mennesker bare ikke. Og undersøgelse på undersøgelse bakker op om dette.
Og de ressourceforløb, som skulle hjælpe syge borgere til endelig afklaring, har også vist sig at være en syltekrukke af rang jf. ny forskning. Og ja, det kan jeg kun bakke forskerne op om. Langt de fleste af mine klienter har været parkeret på kontanthjælp eller i ressourceforløb i foruroligende og umenneskelig lang tid.
Men nu er der altså stille på Borgen. Næsten for stille. For nok var de to førnævnte politikere én lang pine at høre på, men deres udmeldinger skabte i det mindste debat om beskæftigelsesområdet. Nu er der ingen. Selv SF er blevet stille.
At lukke jobcentrene løser ikke kerneproblemet
Dog poppede Enhedslistens leder Pernille Skipper pludselig op i sidste uge som en trold af en æske, og meldte klart ud: Luk jobcentrene. Og jeg er tæt på at stille mig op og råbe sammen med et hav af andre: Ja, luk skidtet. Især fordi Pernille Skipper og hendes parti efterhånden er de eneste rigtige venner, disse udsatte borgere har tilbage på Christiansborg, alene af den grund har jeg lyst til at bakke hendes forslag op.
Nå ja, bortset fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, som, i hvert fald udadtil, gør et hæderligt forsøg på at sætte visse kommuner på plads, når de får lidt for kreative ideer på jobcenterfronten. Det skal han have ros for. Og det må han gerne blive ved med.
Men jeg bliver nødt til at spørge Pernille Skipper: Og hvad så ? Hvad så, når de jobcentre er blevet lukket? Der eksisterer fortsat ét gennemgribende kerneproblem: Refusionsordningerne, som betyder, at det er mere økonomisk rentabelt for kommunerne at holde borgere på kontanthjælp og i ressourceforløb fremfor en varig afklaring til fleksjob eller førtidspension.
Money makes the world go round, du ved…
Vil Enhedslisten virkelig gerne gøre noget for de mange kronisk syge mennesker, der i årevis holdes fast på kontanthjælp eller i ressourceforløb, så er Pernille Skipper simpelthen nødt til at fremtvinge en debat om økonomien på beskæftigelsesområdet. Ikke kun skal refusionsordningerne ændres. Der bør også være økonomiske sanktionsmuligheder over for de kommuner, som konsekvent og systematisk overtræder lovgivningen.
Så længe penge kommer før liv og menneske ude i jobcentrene, og det gør de i alt for mange kommuner, så vil absolut ingenting ændre sig. Uanset om det hedder jobcenter eller ej.
LÆS OGSÅ: Victoria: “Al menneskelighed er væk – man er bare et stykke papir”
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis?
Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Foto: Collage af POV International, www.ft.dk
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her