Lone Kühlmann: På hvilken måde er den nye lov om arbejdspligt til gavn for samfundet?

Lone Kühlmann 29.05.2025

Hver torsdag sætter vi tidens emner på spidsen med skarpe, velskrevne og tankevækkende indlæg i dette faste klummeformat.

Bag POV på spidsen står en stærk håndfuld analytiske og polemiske, rationelle og impulsive skribenter – altid med noget på hjerte.

ARBEJDSPLIGT // DEBAT – Alle mulige særregler og undtagelser i aftaler og lovforslag er klare tegn på en dårlig lov. Det ses uafladeligt inden for klima- og miljølovgivning, regulering af erhvervslivet. Et aktuelt eksempel på totalt idioti er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens nye lov om arbejdspligt.

Da jeg for ca. 100 år siden arbejdede i DR, døjede firmaet med alt for mange overenskomster – og især alt for mange dårlige overenskomster. De var kendetegnet ved dårlige forhandlere på begge sider, som ikke kunne blive enige om en ordentlig grundløn til folk, der arbejdede i en organisation af DR’s karakter.

Meget af arbejdet foregik uden for selve arbejdspladsen, man kunne blive sat på vagt på alle tider af døgnet, og for mange medarbejdere var der mange og lange rejser rundtom i verden. Det ville være fornuftigt at tage højde for det i lønningerne, men DR var rædselsslagne ved tanken om, at nogen fik for meget, og arbejdstagerne ved tanken om, at nogen fik for lidt.

For eksempel udløste optagelser uden for huset et tillæg efter fire timer og et større tillæg efter otte. Som ny i faget fattede jeg ikke, hvorfor fotografassistenten konsekvent kørte besynderlige omveje hjem efter optagelser ude i byen. Det var, indtil det gik op for mig, at vi nærmede os tidspunktet for udløsningen af et tillæg. Temmelig upraktisk for mig, der gerne ville i gang med at redigere mit indslag. Og sådan var det hele vejen igennem.

Ministeren var udmærket klar over, at loven ville ramme dem, men det var bare ærgerligt – indtil presset blev for stærkt, og de adopterede blev undtaget

Jeg levede fyrsteligt for alle de penge, jeg tjente under mine to barselsorlover. Fordi jeg under barsel naturligvis ikke havde ulempen ved vagter på skæve tider eller udlandsrejser, fik jeg udbetalt et såkaldt kompensationstillæg, som blev regnet ud som et gennemsnit af de ulempetillæg, jeg havde haft de sidste seks måneder. Keine Hexerei …

Lige siden har jeg været bevidst om, at alle mulige særregler og undtagelser i aftaler og lovforslag er klare tegn på en dårlig lov. Det ses uafladeligt inden for klima- og miljølovgivning, regulering af erhvervslivet – og i den grad inden for sociallovgivning, der præges af en påfaldende nidkærhed over for udsatte borgere.

Et aktuelt eksempel på totalt idioti er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens nye lov om arbejdspligt. Hensigten er at ramme ikke-vestlige indvandrere med pligt til 37 timers arbejdspligt og en lavere kontanthjælpsydelse. Men reglerne sagde oprindeligt, at de omfattede alle, som er registreret som ”indrejst” siden 1968.

Det vakte et ramaskrig, da det stod klart, at loven også omfattede adopterede, hvis de af den ene eller anden grund havnede på kontanthjælp. Ministeren var udmærket klar over, at loven ville ramme dem, men det var bare ærgerligt – indtil presset blev for stærkt, og de adopterede blev undtaget.

Balladen fortsatte, og fredag i sidste uge meddelte ministeren, at undtagelserne nu også omfatter børn, der er født af surrogatmødre, personer født i udlandet under fx en ferie, samt personer, der har været forhindret i at vende tilbage til Danmark som oprindeligt planlagt på grund af ”uforudsete” hændelser. Der bliver også undtagelser for statsudsendte og deres børn samt eventuelle ægtefæller eller samlevere.

Men der bliver ikke undtagelser for mennesker, der er udsendt af NGO’er som fx Mellemfolkeligt Samvirke, af danske firmaer eller som led i en forskningskarriere. Deres børn vil ved hjemkomsten blive betragtet som ”indrejste”. I den verden, vi lever i, virker det så tåbeligt, at kun Trump kunne finde på det. Men altså også Ane Halsboe-Jørgensen. Søndag blev hun af Politiken spurgt, hvorfor loven ikke undtager folk udsendt af NGO’er og virksomheder?

Ministerens svar er et skoleeksempel på sludder og vrøvl, så jeg tillader mig at bringe det i sin helhed:

”Det er fællesmængden mellem det, der har været politisk opbakning til hos aftalepartierne, og det, der samtidig vurderes af juristerne at være lovligt. Man må ikke diskriminere på for eksempel statsborgerskab. Der skal være objektive og saglige kriterier bag undtagelserne.”

Det dunkelt sagte er det dunkelt tænkte.

Så vidt jeg forstår, siger ministeren: Det var det her, vi kunne blive enige om. Vi ved, det er ude på overdrevet, men juristerne mener, at vi lige kan slæbe os igennem.

Gud ved, hvad det kommer til at koste at administrere det her. Og på hvilken måde det er til gavn for samfundet? Måske vil det være fornuftigt at indrette fødestuer på ambassaderne, så udsendtes børn bliver født på dansk grund? Idéen er til fri afbenyttelse.