Det var så det valg – og jeg er røvtræt af klimabekymringer

af i Danmark/Debat/Politik & Samfund

REFLEKSION // FV-2019 – ‘Jeg lever lige under den danske fattigdomsgrænse. Mit forbrug er derfor lavt. Jeg spiser ikke så meget og ryger en del, så jeg kan dø tidligere, gi’ plads for fremtidige generationer og ikke være en belastning for bæredygtigheden’. Forfatter Gordon Inc. har fået nok af både højrefløjen og af venstrefløjens hykleri: “Venstre-højre er en rimelig død sild for mig. Det er mere folket mod eliten, selvom det også er en forsimpling. Jeg føler mig mere som en populistisk anarkist, eller måske en identitær humanist, selvom rødhåret overherredømme selvfølgeligt vil være bedst for alle.”

Nå ja, der har været ”valg” og solen skinner, og jeg er solens søn og ligeglad med klimaet, men rydder op efter mig, sorterer mit affald, når jeg gider og lever bæredygtigt, fordi det føles naturligt og man ikke har andet valg.

Men jeg er røvtræt af klimabekymringer. Jeg var grøn før Alternativet. Nulvækst har altid været mit mål.

Jeg har ingen bil, sjældent råd til fly og ta’r både fly og rumraketter med glæde, når det sker. Jeg lever lige under den danske fattigdomsgrænse. Mit forbrug er derfor lavt. Jeg spiser ikke så meget og ryger en del, så jeg kan dø tidligere, gi’ plads for fremtidige generationer og ikke være en belastning for bæredygtigheden.

Venstrefløjen ser ud som om de aldrig har prøvet at være fattige, og har råd til at være glade globalister med røde æblekinder, bløde værdier, rigtige meninger og spejlblanke børnehave-paroler som “glade grise” og “kæmp for klimaet”, mange flyveture, store villaer og lukrative jobs i medierne eller flygtningeindustrien

Så jeg har ikke dårlig samvittighed. Kineserne forbruger mere end mig, og Afrika lukker flere CO2-gasser ud pga. befolkningseksplosionen, så jeg fiser med god samvittighed og tror ikke det gør det store at blive veganer eller klimafanatiker medmindre man har brug for en erstatnings-religion med indbygget pseudo-syndsforladelse.

Kæmp for klimaet, hvis du føler for det, men lad være at bebrejde folk, der har for travlt med at overleve til at bekymre sig om det. Livet på savannen er enkelt: Du lever til du dør.

Moder jord er en hård bitch, hun vil overleve os alle. Fem svin til moder jord.

Nå, hvem skal jeg stemme på?

Førhen kunne man som underklasse altid stemme på venstrefløjen, men de er blevet akademikere og kreativ klasse, (hvornår var de sidst ”kreative”?).

De ser ud som om de aldrig har prøvet at være fattige, og har råd til at være glade globalister med røde æblekinder, bløde værdier, rigtige meninger og spejlblanke børnehave-paroler som “glade grise” og “kæmp for klimaet”, mange flyveture, store villaer og lukrative jobs i medierne eller flygtningeindustrien.

Kystbanesocialister kaldte man dem i gamle dage. Gasolin lavede en sang om dem.

Pilli-Wili hed den.

Nu man kan man helt demokratisk vælge mellem det blå borgerskab, det grønne borgerskab og det røde borgerskab, der alle er yderst stuerene og ligeglade med alle andre end sig selv……

Arbejdsfordelingen har gennem hele mit voksne liv været, at centrum-højrefløjen jorder mig økonomisk, mens venstrefløjen, der aldrig har flertal, er vagthund og bjæffer lidt uden at kunne gøre noget. Men jeg er sød og har alligevel stemt på dem en 20-30 år, fordi de var på underklassens side.

I partilederrunden kom der heller ikke mange socialt indignerede kaptajn Haddock-brøl fra Pernille Skipper, der dog fik sagt, at partiet stod bag ”minoritetsborgerne”. Tænkte et øjeblik på, om jeg var inkluderet som ”minoritetsborger” som rødhåret, men jeg tvivler

Det nye er at Enhedslisten er gået i seng med EU, droppet fordelingspolitik og al religionskritik (mod islam), og nu går hånd i hånd med bankerne og globalisterne mod den store ensretning og udjævning. De går ind for åbne grænser uden at tænke på, at det betyder døden for underklassen, der skal dele den sidste velfærd på bunden af den sorte gryde, med resten af verden.

Klasseforrædderi, ville jeg kalde det, hvis jeg var kommunist.

I partilederrunden kom der heller ikke mange socialt indignerede kaptajn Haddock-brøl fra Pernille Skipper, der dog fik sagt at partiet stod bag ”minoritetsborgerne”. Tænkte et øjeblik på, om jeg var inkluderet som ”minoritetsborger” som rødhåret, men jeg tvivler.

Hun burde læse Houellebecqs Underkastelse og google den iranske revolution i 1979, men hvorfor blive klogere?

Værst af alt har de omfavnet identitetspolitikken, der via mainstream-medierne dagligt nudger/nåleprikker mig på mit køn, hudfarve, race, kultur, identitet og ytringsfrihed og diskret forsøger at skyldtrippe mig med klima, ”racisme” og endeløs globalistisk fake-mangfoldigheds propaganda, osv.

Hvad værre er, man er samtidig begyndt at vinkle/omskrive historien, så den passer til ens agenda; check den tyske dokumentar om Europa, der kører nu, eller stort set alt andet..

Kulturelt lukrerer venstrefløjen stadig på, at de i nogen grad fik approprieret 68-oprøret. Vid, bid og humor med kant er der ikke så meget af mere. Klart, når man går på glasskår, for ikke at støde ”nogen”, er det svært at være rigtig sjov.

De elsker ”mangfoldighed”, men kan ikke lide meningsforskelle. De taler om demokrati, men de er totalitære. De taler om tolerance, men de er ofte intolerante … parolerne er træt genbrug fra 80erne og 90erne. Ikke meget progressivitet der

Parolerne er træt genbrug fra 80erne og 90erne. Ikke meget progressivitet der. Frie tanker er stort set bandlyst. Tæv en ”nazi” til en black metal-koncert, 20 mod 1. Censurér kunst. Sæt Nørrebro i brand, så Paludan bliver opstillingsberettiget, Børnehave for voksne. Safespaces og curlingpunks. Hvordan synes I selv det går ?

Hvad med lidt co-existence?

De er ofte “omvendte” racister og kulturfascister på den måde at alt, der ikke passer ind i deres verdensbillede, helst skal fjernes, censureres og luges ud. De elsker ”mangfoldighed”, men kan ikke lide meningsforskelle. De taler om demokrati, men de er totalitære. De taler om tolerance, men de er ofte intolerante.

Som rødhåret (og iron-pilled) gennemskuer jeg den slags hurtigt, og det preller af på mig, men det irriterer mig, ligeså meget som det må formodes at irritere en ung indvandrerrod i Vollsmose, at han hele tiden føler, han skal høre alt muligt pis. Daglige nåleprik. Modsat fortegn.

Jeg har overlevet mange blå regeringer, så jeg er vant til at være proletariseret økonomisk, men det sidste gør mig vred. Jeg gider ikke blive angrebet på min identitet eller ytringsfrihed. Det vil jeg ikke acceptere i min mors land.

Det har gjort mig så vred på hele fake-centrum-venstre, at jeg ikke stemmer på dem i de næste tusind år.

Nå, fuck det. Venstre-højre er en rimelig død sild for mig. Det er mere folket mod eliten, selvom det også er en forsimpling. Jeg føler mig mere som en populistisk anarkist, eller måske en identitær humanist, selvom rødhåret overherredømme selvfølgeligt vil være bedst for alle

Ikke at jeg har noget mod nogen af jer, der stadig stemmer på dem. Dream on. Folk er på forskellige vækkelses-stadier.

Kaninens sorte hul er uendeligt dybt..

”I didnt leave the left. The left, left me..” som en klog mand sagde.

Right. Vil jeg så stemme på højrefløjen? Nej, for den er også en del af den store ensretning. Den eneste der ikke er globalist er Paludan.

Er Paludan djævlen eller bare et vækkeur?

Fotoet fra partilederrunden, hvor de andre står fastfrosset som dådyr i lyskeglen fra Paludans verbale monstertruck, er gyldent, uanset om man er enig med ham eller ej.

Det virkede, som om de andre var kommet for at hyggesnakke om en politik, de groft sagt var enige om, og så kom monstertrucken fra helvede drønende henover et par lyserøde sandslotte og kværnede vredt rundt på to hjul ….og sprøjtede mudder i hovedet på dem alle sammen..meget befriende..

Ville jeg stemme på Rasmus den Store?

Nej, jeg er som forfatter imod bogafbrændinger medmindre man fryser. Jeg har været på dannelsesrejse on the road i Mellemøsten i næsten et år, lige før det arabiske forår, i alle lande, og jeg mødte ingen muslimer med horn i panden, kun flinke folk. (Men det betyder ikke at DK skal omdannes til Mellemøsten, hvert sted sin charme).

Desuden kender jeg et par kriminelle samfundstabere, som jeg nødig vil undvære. og så er jeg bare for gammel til at købe den der med at give en gruppe mennesker skylden for alle samfundets problemer, synes jeg har hørt den før, gæt selv hvor…

Jeg kender heller ikke hans kurs mht. rødhårede. Nu er han jo blevet uvenner med Krasnik, så vil han indføre nogle Krasnik-særlove, der går ud over alle rødhårede?

Men Paludan er den eneste, der har nosser, hans demoer var/er principielt vigtige for ytringsfriheden, og han har ret i, hvad han siger om den store udskiftning, om end i overdrevet form. Det er måske hans vigtigste pointe, at vi skal være opmærksom på demografien og problemerne.
Og så er det befriende med en politiker, der tør være vred.

Paludan er god for debatten og folkestyret. De pæne overbetalte medier får kam til deres hår, og noget næsten episk far-out Trumpsk at skrive om og dåne over, når han fornærmer dem eller ikke vil tale med dem, mens de pæne og venstreaktivisterne får et ”umenneskeligt” fjendebillede at samles om

Desuden tror jeg, at han gør alle en tjeneste med sine fornærmende demoer, offensive interviews og pixibogs-agtige lige-ud-af-posen-snak.

Paludan er god for debatten og folkestyret. De pæne overbetalte medier får kam til deres hår, og noget næsten episk far-out Trumpsk at skrive om og dåne over, når han fornærmer dem eller ikke vil tale med dem, mens de pæne og venstreaktivisterne får et ”umenneskeligt” fjendebillede at samles om og de muslimske mødre får bøhmanden Paludan at skræmme deres børn med, hvis de er uartige. (Selvom jeg måtte berolige min søde frisør igår med, at det ikke kommer til at ske).

Alle får tilsyneladende noget ud af Paludan-demoer, de holder politiet i arbejde og tilhængere og modstandere har noget at gå op i.

Mere konstruktivt ku det måske være, hvis medierne fremfor at gå efter Paludan, på eget initativ lavede mere undersøgende journalistik om ømtålelige emner, f.eks: indvandrer-kriminalitet, dominansadfærd, voldtægter, frameworket omkring demografiskiftet, EU/FN, Marrakesh-aftaler/mediecensur, Cloudenhoff-Kalargi, replacement migration, forandringen af Europa, tendenser og konsekvenser, ligesom med klimaet.

Ærlig non-biased journalistik savnes i alarmerende grad.

Tippet hermed givet videre til fastansatte “non-biased” medievenner derude – hvis der er nogen – men om I får det bragt, tvivler jeg på. Ifølge Marrakesh-aftalen forpligter medierne sig til positiv omtale af migration og hvorfor ødelægge den gode stemning ?

Heldigvis er der gang i festlige modreaktioner som f.eks. Stram Kuss. Humor er vigtig. Ligesom åben debat. Se det i øjnene: Hvis man vil stoppe Paludan, må man droppe berøringsangsten, kortlægge og løse problemerne, ikke skyde budbringeren.

Jeg er mindre nervøs for Paludan, end jeg er for dem, der henter islamkritikere ved daggry, og forhindrer diskussion af vigtige emner, af-etnificerer artikler og forsøger at lægge låg på sandheden på alle mulige måder. Paludan er tydelig, man ved, hvor man ham.

Jeg er også mindre nervøs for Paludan end jeg er for ”humanister”, der vil inkludere alt og alle og lukke munden på alle dem, der mener deres paradis ikke er et paradis…

Nå, fuck det. Venstre-højre er en rimelig død sild for mig. Det er mere folket mod eliten, selvom det også er en forsimpling. Jeg føler mig mere som en populistisk anarkist, eller måske en identitær humanist, selvom rødhåret overherredømme selvfølgeligt vil være bedst for alle, men det er I nok ikke modne til endnu.

Som fri kunstner vil jeg ikke bakke op om et bestemt parti, men mener, at man skal kritisere alt og alle, særligt dem man ikke må kritisere. Hvis du vil vide, hvem dine undertrykkere er, så spørg dig selv om, hvem du ikke må kritisere. ”Rend mig i den offentlige mening” som P.H. skrev

Måske skulle jeg have stemt på hende den rødhårede fra Kristendemokraterne, men jeg er jo ikke kristen. Og så er der jo Mads Palsvig, der vil finansere velfærden med afgift på finanstransaktioner, men han har ikke gennemslagskraft. Et mix af Palsvig og Paludan, måske…

Nå, som fri kunstner vil jeg ikke bakke op om et bestemt parti, men mener, at man skal kritisere alt og alle, særligt dem man ikke må kritisere.

Hvis du vil vide, hvem dine undertrykkere er, så spørg dig selv om, hvem du ikke må kritisere. ”Rend mig i den offentlige mening” som P.H. skrev.

Men hvad mener jeg selv? Kom lidt ind på det, i essayet ”den evige danskhed” for et par år siden:

”Politisk så jeg gerne et Danmark, der var socialistisk nok til at få har for meget og færre for lidt.

Kapitalistisk nok til at generere så meget velstand, at få har for meget og færre for lidt.

Liberalistisk nok til at iværksætteri og business kan boltre sig.

Grønt nok til at klima og miljø hænger sammen, mens de boltrer sig.

Nationalistisk nok til at kende sin arv og værne om sine grænser, demografi og suverænitet, uden at udgrænse sine egne medborgere.

Internationalt nok til at møde verden, uden at ligge under for den og anarkistisk nok til at give fanden i det hele. ”

Sådan ca.

Husk at politik er politik og mennesker er mennesker, og at livet er der, hvor du lever det.


Foto: Unsplash.com

Gordon Inc. Profession: forfatter, foredragsholder, kulturbums, model, musiker, menneske, radio-essayist, video-instruktør, weekend-far, mv.

Født 1964 i Hillerød. Har siden skrevet, talt og arbejdet som kulturel kamikazepilot. Skribent for bl.a. Information, Levende Billeder, Ekstra Bladet, Hug, Samvirke, Blender, m.fl."

Seneste artikler om Danmark