Londons historie – lige til at guffe i sig • POV International

Poul Arnedal Portrætredaktør 28.08.2021

ANMELDELSE//LONDON – Alle vi, der elsker London og har været der adskillige gange, har en formening om, at vi trods alt kender byen temmelig godt. Men det er aldrig for sent at blive klogere. Og det bliver man af at læse bogen Porten til verden – London. Her får man i et – stort set – let forståeligt sprog fortællingen om metropolens historie gennem de sidste 2.000 år, og hvordan tidens omskifteligheder og politiske stridigheder har sat deres præg på den by, vi oplever i dag, skriver POV’s Poul Arnedal.

Med godt en hyldemeter bøger om London stående i min bogreol og øvrigt af den mening – og helt sikkert med urette – at jeg ved næsten alt om London, var det med nogen spænding og en stor portion skepsis, jeg kastede mig over bogen Porten til verden – London, der kom på gaden i maj måned i år.

Bogens formål er at fortælle, ”hvordan kampen om magten og historien er kommet til udtryk i Londons rum, monumenter og arkitektur”. Og jeg må være helt ærlig at sige, at det er de tre forfattere sluppet ganske fortræffeligt fra.

De formår på ret sober vis at fortælle om de forskellige historiske epoker og tilhørende politiske spilfægterier, samt hvordan de har sat deres præg og aftryk på den storby, som vi kan opleve i dag.

Nyt og gammelt mødes. St. Pauls Cathedral og den nye Millennium Bridge. Foto: Maziarz/Shuttlestock.

Et resultat af manglende byplanlægning

Vi er med helt tilbage fra den romerske invasion af de britiske øer i år 43 e.v.t., hvor kejser Claudius fik grundlagt London på Themsens nordlige bred, og frem til Boris Johnsons noget uklare Brexit-aftale med EU den 24. december 2020.

Bogens store force er, at den er skrevet til et dansk publikum, og dermed ikke tager en masse historiske forudsætninger for givet, som det kan være tilfældet, når man læser værker om byen skrevet af britiske forfattere til et britisk publikum. Vi får en sammenhængende forklaring på, hvorfor tingene fremstår, som de gør.

Og det hænger igen samme med, at Storbritannien aldrig har haft en enevældig konge eller en centralmagt, der var så stærk, at den blot kunne ”gennemtvinge en nyindretning af byen efter en overordnet plan

Lad mig tage et eksempel. Noget, der er karakteristisk for London, er byens mange squares. Hvad de færreste London-rejsende aner, er, at det skyldes den uregulerede byplanlægning. Og det hænger igen samme med, at Storbritannien aldrig har haft en enevældig konge eller en centralmagt, der var så stærk, at den blot kunne ”gennemtvinge en nyindretning af byen efter en overordnet plan. Derfor fik London ikke en central plads og brede boulevarder. Hvis man overhovedet kan tale om byplanlægning, var den præget af aristokratisk kapitalisme og privat spekulation,” skriver forfatterne.

London i middelalderen. Det nuværende West End ligger i dag i området omkring og syd for St. Gigles-in-the-Field til venstre på kortet.

Nøjagtig det samme er årsagen til, at London ikke har nogen egentlig bykerne. Bogen har en glimrende gennemgang af den mange-hundredårige rivalisering mellem borgerskabet og aristokratiet på den ene side, som havde magten over det, vi kender som City, og så kongemagtens domæne, som er bydelen Westminster omkring parlamentet.

Det er denne rivalisering, som er delvist medvirkende til, at London i dag har forskellige bykerner, der er opstået, efterhånden som byen spontant har bredt sig. Udover City og Westminster er det i dag især West End med dens mange teatre og anden underholdningsindustri, som de fleste tilrejsende opfatter som “det centrale” London.

Det er området, som ligger lige midt imellem de to gamle selvstændige bydele, og hvordan dette område opstod og bredte sig, kommer forfatterne også med glimrende fortællinger om.

Vi får selvfølgelig også historien om danskernes ikke uvæsenlige indflydelse på det London, vi ser i dag med vikingernes angreb, nordiske bosættelser … og ikke mindst Knud den Store, som (også) var konge over England

Og selv om der er en detaljeret gennemgang af kongerækken og kongernes (og dronningernes) indbyrdes kontroverser og ikke mindst deres rivalisering med det kapitalstærke borgerskab i City, bliver det så letflydende fortalt, at enhver med interesse i Londons og Storbritanniens historie vil guffe det i sig.

Blackfriars Bridge, der som den anden nye bro over Themsen blev bygget i 1760-1769. Foto: The Picture Art Collection/Alamy Stock Photo.

En by med 300 forskellige sprog

Udgangspunktet i bogen er London som ”den imperiale smeltedigel”, og vi får forklaringen på, hvordan London fik sit første undergrundstog allerede i 1863.

Samtidig får vi også en glimrende fortælling om Londons indvandringshistorie lige fra romerne og helt op til i dag, hvor ”det anslås, at der tales over 300 forskellige sprog”, at 41 pct. af indbyggerne tilhører en etnisk minoritet, og at de fleste indbyggere er født uden for Storbritannien.

Vi får selvfølgelig også historien om danskernes ikke uvæsenlige indflydelse på det London, vi ser i dag, med vikingernes angreb, nordiske bosættelser i mellem Westminster og City og ikke mindst Knud den Store, som (også) var konge over England.

Det var den danske byplanlægger, arkitekt og forfatter Steen Eiler Rasmussen, som allerede i 1934 skrev den ultimative bog om London under den uprætentiøse titel London. Hans bog blev genudgivet i to reviderede udgaver efter 2. verdenskrig, og den står som et monument i den internationale litteratur om London under den engelske titel London – The Unique City.

Alt i alt lever bogen til fulde op til sit formål om ”at henvende sig til den historieinteresserede læser og den kulturrejsende, som gerne vil nogle spadestik dybere

Den ydes der også behørig respekt til i nærværende bog, og, selv om den er vanskelig at leve op til, lykkes det stort set glimrende af de tre forfattere.

Skal man drysse en smule malurt i bægret, så må det være, at bogen bliver for detaljeret, når vi kommer op til tiden efter 2. verdenskrig. Det flydende sprog og gedigne overblik, som præger den øvrige del af bogen, går i nogen grad tabt i det væld af detaljer, som forfatteren af dette afsnit af indlysende årsager har haft adgang til.

Men alt i alt lever bogen til fulde op til sit formål om ”at henvende sig til den historieinteresserede læser og den kulturrejsende, som gerne vil nogle spadestik dybere for at forstå historien, arkitekturen og monumenterne i en af verdens mest besøgte byer.” Så god læselyst herfra.

Porten til verden – London.
Af Lars Kjær, Michael Brengsbo og Jørgen Sevaldsen.
300 sider og rigt illustreret.
Vejl. pris 249,95 kr.
Gads Forlag

DU KAN LÆSE FLERE AF POUL ARNEDALS ARTIKLER HER

Alle fotos og billeder er fra bogen. Topfoto er et udsnit af bogens forside.

Poul Arnedal

Poul Arnedal er født i 1947 og har arbejdet med journalistik stort set hele sit voksne liv. I dag er han skribent og portrætredaktør på POV. Som freelancejournalist har han beskæftiget sig med de fleste discipliner og sagsområder inden for journalistikken – både som skrivende journalist, tv-tilrettelægger og forfatter. Han har skrevet til alle de landsdækkende aviser og en lang række fagblade, magasiner og ugeblade. Arbejdet for DRTV, TV2, TV3 og Nordisk Film. Som 20-årig flyttede han til London, og kærligheden til den engelske hovedstad og interessen for britisk kultur og politik har været dybt forankret i hans DNA lige siden og resulteret i lange og talrige London-ophold. Han er indtil videre forfatter og medforfatter til tolv bøger, som strækker sig fra en bog om Rom sammen med fotografen Søren Rud over klima og natur til krimierne, 'Liget i Horsekæret' og 'Det romerske broderskab' der begge foregår i Tisvilde – og i hhv. London og Rom. Poul Arnedal bor i Tisvilde sammen med sin kone og deres to katte.