MÅNEDENS LITTERATUR // KLUMME – November er en travl måned i litteraturen – og man kan spekulere over, om nogen overhovedet får tid til at læse bøger. I sin litteraturklumme skriver POV’s litteraturredaktør Jakob Brønnum denne gang om bl.a. Nordisk Råds litteraturpris og Bogforum og udstikker månedens vigtige datoer.
2. november: Hvem får prisen i år?
Vinderen af den største, offentlige fællesnordiske litteraturpris, Nordisk Råds litteraturpris 2021 præsenteres den 2. november i København i forbindelse med Nordisk Råds session. Vinderen modtager 350.000 dkr., som regeringerne med en usædvanlig fleksibilitet er blevet enige om at gøre skattefrie.
Det nordiske samarbejde har naturligvis ikke længere den integrerede kulturelle betydning, det tidligere havde – da man havde en nordisk identitet, før en europæisk eller international. De andre nordiske landes sprog og kultur lever en tilbagetrukket rolle i undervisningen. Flere af sprogene er lukkede som undervisningsfag på danske universiteter, fordi politikerne vurderer økonomisk rentabilitet før kulturel integration og ikke vil eller kan forstå, at det sidstnævnte ikke kan opgøres i penge.
Det er flere end de fem nordiske lande, der kan indstille til prisen, nemlig en række andre nordiske selvstyre- og sprogområder. Dels Færøerne og Grønland, dels Åland, den finske, selvstyrende øgruppe mellem Sverige og Finland med omkring 27.000 indbyggere og endelig det samiske sprogområde, der formentlig ret beset dækker en del af Rusland foruden det nordligste Sverige, Norge og Finland.
Noget tyder på, at Vigdis Hjorth er blandt favoritterne til prisen. Hun besøger Hovedbiblioteket i København, hvor hun er ”månedens forfatter” i forbindelse med uddelingen af Nordisk Råds litteraturpris 2021. Hun er indstillet med romanen Er mor død. Hun er tidligere oversat med en række titler til dansk, bl.a. Henrik, der var en del af en lille serie med gendigtninger eller nye værker, inspireret af Henrik Ipsens skuespil, en serie hvor også Klas Östergren og Merete Pryds Helle deltog med nye romaner.
Nedenfor, under artiklen kan man gå (lidt) på opdagelse i de indstillede bøger. Nordisk Råds litteraturpris er siden 1962 blevet uddelt til et skønlitterært værk skrevet på et af de nordiske sprog. Det kan være en roman, et drama, en digtsamling, en novellesamling eller en essaysamling, som opfylder høje litterære og kunstneriske krav.
Formålet med Nordisk Råds fem priser er at øge interessen for det nordiske kulturfællesskab og det nordiske miljøsamarbejde samtidigt med at anerkende fremtrædende kunstneriske og miljømæssige indsatser.
5.-7. november: Bogforum er genopstået
Der var ordentlig krise i andedammen, da først Gyldendal og senere andre af de store forlag i fjor meddelte, at de ikke ville være med på årets centrale bogbegivenhed, Bogmessen i Bella Center, som stadig heder Bogforum til minde om de gyldne dage, hvor der var plads i den fine gamle hal på Frederiksberg.
Men nu er alting tilbage i skønneste orden. I år er messen ovenikøbet udvidet med en ny hal. Bogmessen har fleksibelt åbnet sig mod de nye markeder i form af mikroforlag og selvudgivere – to meget forskellige ting. På Bogforums hjemmeside kan man smugkigge og skabe sit eget program mellem de flere hundrede programpunkter, og man kan ovenikøbet printe det, så man har rigtigt papir i hånden, når man går rundt og i princippet kan lade mobilen være i garderoben.
På mit program vil mindst være: Carsten Jensen, Iben Maria Zeuthen (DR Scenen, Stand C1-DR Scenen, fredag kl. 10:15), og hvis man kunne være to steder samtidig også Christina Hesselholdt (Ny Scene, Stand Balkon 1-Ny Scene, fredag kl.: 10:30. Overskriften her er ”Kan hede diskussioner ødelægge forhold mellem venner?” Christina Hesselholdt fortæller om, hvordan fem venners venskab bliver sat på prøve i bogen Feje blade sammen op mod vinden.
Senere ville jeg høre Christina Englund (Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, Stand C3-007, fredag kl.: 11:20). Hun interviewes om romanen Slugt, der er nomineret til DR Romanprisen 2022. Og jeg kunne nok ikke lade være at se Adrian Hughes, Lone Theils, Anna Grue ogMich Vraa lave litteraturquiz hos Danmarks Biblioteker, Stand C3-003A, fredag kl.: 13:00
Lørdag kl. 11 skulle jeg vælge mellem Håkan Nesser og Jens Smærup Sørensen, men ville nok ende hos U Press, Stand C2-045 for at høre Niels Brunse og Per Øhrgaard diskutere, hvordan man oversætter Shakespeare. Brunse, som er romanaktuel med en Hamlet-inspireret roman, der har fået decideret rave-anmeldelser, har oversat alle Shakespeares skuespil for få år siden og skrevet en bog om det.
Det lyder som sædvanlig spændende, næsten uimodståeligt og jeg ville ønske, jeg kunne holde Houellebecq ud
Søndag optræder Svend Brinkmann på en børnescene i anledning af en ny bog, Svend Brinkmann fortæller om livet, døden og jagten på sandheden, og mens han signerer den på Politikens forlags scene, ville jeg gå hen og høre Sissel-Jo Gazan (Litteraturscene, Stand C3-Litteraturscene, søndag kl.: 14:45) fortælle om familiehemmeligheder og bogen Hvide blomster, om botanik, en forsvunden pige, hemmeligheder og hævntørst.
8. november: Houellebecq på Lanzarote
Michel Houellebecqs Lanzarote (2000) udkommer nu på dansk på Forlaget Vinter. Den beskrives som en sorthumoristisk kortroman om små og store forførelser ved indgangen til det 21. århundrede:
”Da vores navnløse fortæller”, skriver forlaget, “indser, at nytårsaften sandsynligvis bliver fuldkommen mislykket, præcis som den plejer, beslutter han at booke en uge sydpå i solen. Han har begrænsede midler, så rejsebureauet foreslår vulkanøen Lanzarote, et besynderligt månelandskab fuld af moderne bekvemmeligheder og masser af frisind.
Her møder han Pam og Barbara, et tysk lesbisk par, og Rudi, en livstræt politibetjent fra Belgien, der især er optaget af den mystiske sekt, der har slået sig ned på øen, mens den venter på, at menneskeheden vil blive genstartet af rumvæsener.”
Det lyder som sædvanlig spændende, næsten uimodståeligt og jeg ville ønske, jeg kunne holde Houellebecq ud. Jeg har samme problem med ham som med Lars von Trier, Rasmus Paludan og Stephen King, hvoraf jeg anser førstnævnte for et geni, den mellemste for en stakkel og den sidste for et menneske, der tager hævn på sine læsere for alt det, han blev mobbet i skolen.
Fællestrækket mellem dem er, at de provokerer for provokationens skyld, og hvor Lars von Trier og Houellebecq kan have ret i anledningen til mange af deres provokationer, hvis ikke dem alle, tager de ikke højde for, hvordan andre grupper af modtagere opfatter dem, end dem, de er tiltænkt.
Dostojevskij samler de menneskelige aspekter af tilværelsen mellem livets store magter på en mere følsom og nuanceret måde, næsten stærkere end nogen anden
Og hvor Lars von Trier ikke sjældent peger ned mod et bundløst mørke, som man kan tilgive ham, al den stund det også føles sådan i ham selv, er det svært at tilgive Houellebecq, at hans provokationer i praksis fremmer de populistiske og højreradikale tendenser i det europæiske samfund.
Et eksempel. Som litteraturhistorikeren Morten Peick skriver i en glimrende oversigtsartikel på litteratursiden.dk: “I Underkastelse (2015) beder Houellebecq læseren forestille sig et moralsk udslidt Europa, der frivilligt har underkastet sig Islam. Det er tankevækkende, kontroversielt og underholdende på samme tid. Stedet er Frankrig, året er 2022. Det Muslimske Broderskab vinder valget, og en muslimsk præsident kan dermed indtage Èlyséepalæet.
Det franske samfund gennemgår herefter en hastig forandring. Houellebecq skildrer både underholdende og ondskabsfuldt, hvordan ingen har den fornødne livskraft til at forsvare den vestlige verdens liberale livsform og værdier og derfor mere eller mindre frivilligt underkaster sig muslimernes værdisæt.”
Det er glimrende og provokerende, og rummer adskillige fine referencer til centrale problemstillinger i litteraturen og filosofien – hvis det bare ikke var fordi det er vand på højrepopulisternes mølle i en proces, hvor man er villig til at ofre de europæiske menneskerettigheder for at rense samfundet for fremmede med forkert hudfarve.
11. november: Dostojevskij 200 år
Hvordan resten af måneden skal spænde af, er ikke godt at sige, også fordi de fleste nye bøger er sat til at udkomme inden eller på BogForum, hvorfor resten af måneden henligger i uvished. Men den 11. november er det langt om længe Dostojevskijs 200-års dag. Alle hans hovedværker kan fås i nye eller næsten nye oversættelser og en række af de mindre romaner med.
For nylig er kommet det afsluttende hovedværk Brødrene Karamasov i Marie Tetzlaffs fine-fine oversættelse og også den monumentale, syrede og gribende Jesus-roman Idioten er relativt nyoversat.
I sommer introducerede jeg Dostojevskij i fire artikler og i et POV-medlemsarrangement. I efteråret har jeg flere gange holdt foredrag om hans forfatterskab rundt omkring i Danmark. Når man spørger i en forsamling, hvor mange der har læst Dostojevskij og siger, at det med gymnasiet ikke gælder, er der for få håndsoprækninger, det skal siges uden omsvøb.
Dostojevskij samler de menneskelige aspekter af tilværelsen mellem livets store magter på en mere følsom og nuanceret måde, næsten stærkere end nogen anden. Selvom det er så længe siden, beskriver han nettrolden (Kældermennesket), ludomanen (Spilleren), provokatørens dårskab (Fjodor Karamasov), den ansvarløse libertiner (Dmitri Karamasov), det ærlige menneskes søgen (Aljosja Karamasov og Myskin i Idioten, den pædofile overgrebsmands undergang (Stavrogin i Onde ånder og Svidrigajlov i Rashkolnikov) og kærlighedens skrøbelighed (Rashkolnikov og Sonja) så de står uforglemmeligt som lysende portrætter af levende mennesker, vi lærer bedre at kende livet igennem. Nu er tiden inde til at læse dem! Efterårsmørket er over os.
De indstillede bøger til Nordisk Råds Litteraturpris
Danmark
Finland
Færøerne
Grønland
Island
Norge
Det samiske sprogområde
Sverige
Åland
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
