
FORFATTERSTAFET // VIDEOINTERVIEW – Norske Vigdis Hjorth, som fik sit litterære gennembrud i Danmark med den omdiskuterede roman Arv og miljø, er aktuel med en ny coming-of-age roman om en teenagepige, der opdager familielivets mange løgne. Mød forfatteren i denne samtale om bogen.
I “coming-of-age” romanen Femten år – det revolutionære forår følger vi pigen Paula i de skelsættende år, hvor hun træder ind i voksenlivet med et gryende klarsyn. Pludselig ser hun familiens forløjede og småtskårne liv udefra og forstår, at hvis hendes iboende livsglæde skal kunne udfolde sig, må hun vælge sin egen vej i verden.
Vigdis Hjorth folder sig ud i en intens og eksistentiel samtale om ungdommens frigørelse og om at tage livet alvorligt – med Forfatterwebs litteraturformidler Sara Hvidbjerg – og siger bl.a.:
“Det er så vigtigt og så alvorligt at være til. Bare ved det, at du findes, sætter du ting i bevægelse. Det er en stor, stor mulighed og et stort ansvar. ”
Find mange andre videointerviews med aktuelle danske forfattere her.
Interviewet er også bragt i Forfatterweb, som er en af POV’s samarbejdspartnere.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her