RETORIK // KOMMENTAR – Hvordan kan man tale om voldtægt, hvis man ikke må tale om gerningsmændene, spørger forfatter Maria Helleberg, der blev smidt af Facebook i flere dage for nylig.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jubi, jeg har kun 39 timer tilbage af den censur, Facebook pålagde mig for nylig, fordi jeg skrev to sande, men også vrede sætninger efter mordet på Mia i Aalborg.
Ja, jeg blev ulykkelig, først over selve handlingen, så over reaktionerne. Den værste, jeg så, var en anklage mod den myrdede for at have været dum. Og så var det, jeg sagde, hvad jeg mente: ”Det er for dumt, at kvinder ikke kan gå hjem alene. Det er for dumt, at mænd myrder og voldtager kvinder”.
Men de to sætninger var, fik jeg at vide fra FB, intet mindre end ”hadefuld retorik” mod ”en gruppe”.
Hvad jeg sagde, blev senere brugt af andre og en parafrasering blev læst op på tv.
Hvis man ikke må tale om voldtægt, fordi man så må nævne ordet ”mænd”, kommer vi ikke videre
Jeg fik med andre ord alene dommen, mens hundredvis af mennesker skrev stort set det samme. Jeg har efterfølgende klaget til Tilsynsrådet for Facebook, der i løbet af nogle uger måske vil tage stilling til min klage.
Det er vigtigt, vil jeg mene, for hvis man ikke må skrive det på Facebook, som jeg skrev, kan man slet ikke tale om voldtægt eller kvindemord.
Sådan advokerer Facebook for at bruge Tilsynsrådet.
“We reviewed your comment again and it doesn’t follow our Community Standards.
Andre ting, du kan gøre
Du kan muligvis få en uafhængig gennemgang af denne afgørelse, hvis du appellerer den til Tilsynsrådet. Rådet er ikke en del af Facebook. Det gennemgår et mindre antal svære afgørelser for at medvirke til at forme, hvilke ting der vil være tilladt og ikke tilladt på Facebook fremover.
Du kan senest appellere 23. februar 2022.”
Nogle områder under FB er blevet mere usikre. Engang var det forbudt at have en falsk profil. Man kunne anmelde profiler for at være falske eller folk for at have 2-3 stykker.
Nu skal man vist ligefrem udgive sig for at være en kendt person for at risikere lukning af profil nr. 2 eller 3.
Der er til gengæld færre appelmuligheder end før. Man kan ikke få lov til at forklare hvorfor man skrev, hvad man gjorde, eller hvem man er. FB vil have mediets fællesskabsregler respekteret, men hvad går de ud på?
Egentlig tror jeg, at de 99,9999999 procent af mænd, som aldrig kunne tænke sig at begå vold mod en kvinde, godt ved, at vi ikke mener dem
Hvis man ikke må tale om voldtægt, fordi man så må nævne ordet ”mænd”, kommer vi ikke videre. Ifølge Facebooks egen beskrivelse af racistiske udfald er det sammenligning af en hel befolkningsgruppe med aber, man vil af med.
God fornøjelse.
Had og vold – på Facebook og i verden
Men lad os så tale en smule om voldtægt. Efter mordet på Mia ser det ud til, at mænd har delt sig op i to grupper. Den ene gruppe er rasende over enhver hentydning til, at hun nok blev myrdet af en mand. Den anden gruppe er rasende over voldtægter og drab på samme måde, som de oprørte kvinder er.
Men vi kvinder ved godt, at I ikke er ens. Vi er gift med jer, mor til jer, søster og bedstemor og kæreste og nabo og kollega til jer.
Egentlig tror jeg, at de 99,9999999 procent af mænd, som aldrig kunne tænke sig at begå vold mod en kvinde, godt ved, at vi ikke mener dem. Vi skal ikke i tide og utide berolige jer. Vi ved, I er ok. Og afstanden mellem morder og en god mand er så enorm, at hele verden kan rummes i revnen
Men det ér mænd som voldtager. Hvem og hvad skulle det ellers være?
Jeg er somme tider blevet spurgt, om jeg ’hader mænd’. Det er ikke folk, som har læst mine bøger, der spørger sådan. Svaret er selvsagt nej, men jeg hader voldtægtsforbrydere og mordere.
Man spørger ikke voldtægtsforbryderne, om de hader kvinder – det gør de ganske åbenlyst.
Vi har oplevet drab efter drab. For mig kom bruddet, da Kim Wall blev myrdet og parteret og kastet i vandet, som var hun mågefoder – dette vidunderlige, lysende menneske, som jeg havde æren af at lære at kende.
Tirsdag er jeg tilbage. Jeg er stadig ikke nazist, men nysgerrig. Jeg er stadig ikke provokatør, men forfatter. Og jeg hader stadig voldtægtsforbrydere og mordere
Det er faktisk vigtigt, at vi kan tale åbent og ærligt om dette problem.
Vi frygter ikke alene at blive myrdet. Vi frygter aggressivitet. Vi frygter at blive antastet, hindret i at gå videre, sparket, slået, hevet i håret eller spyttet på. Vi frygter at blive gennemtæsket eller tvunget ind i en bil. Vi frygter hele paletten af overgreb.
Der er censur på Facebook, robotten har talt. Jeg ved ikke, hvem FB vil beskytte mod mig – er det den vrede kvinde, som jeg skrev kommentaren til? Hun, som kaldte en myrdet kvinde dum. Eller er der ’mænd’?
Der publiceres jævnligt uhyrligheder på Facebook, som ikke fjernes. Jeg har set fok modtage trusler, som FB mente ikke var ”imod fællesskabsreglerne”.
Forrige gang, jeg blev spærret ude, skyldtes det, at jeg i min research til min bog, ‘Søstrene fra Thy” havde fundet sjældne afbildninger af det, man må kalde det nazistiske kvindeideal i form af tegninger og reklamer. Dem gengav jeg med forklaring på, hvad billederne viste, og hvad det partistyrede samfund ønskede at formidle og opnå. Ingen på Facebook læste teksten. De påstod, at jeg propaganderede for nazisme.
Kan ikke mindes, at jeg har set forbud mod historisk oplysning om WW2. Det er ikke kun kvindelige brystvorter, som rummer ufattelige risici. De eksploderer på læseren. Nipple Terrorism
Jeg klagede over de fjernede tegninger, og vupti blev jeg retableret. Men godt nok uden billederne.
Forrige gang var det galt med tysk musik. Jeg havde fundet den oprindelige tyske udgave af Deutschland Deutschland über Alles. Det var midt under EM i fodbold, og jeg fandt sangen så svulstigt wilhelminsk at jeg delte den. Slettet igen og udelukket.
Efter en dags forløb havde man opdaget, at sangen ikke er ulovlig. Det er stadig Tysklands nationalsang, nu bare noget mindre krigerisk orkestreret.
Indimellem forudser jeg, at jeg vil blive udelukket på livstid.
Der er 39 timer tilbage af denne nye karantæne.
Tirsdag er jeg tilbage. Jeg er stadig ikke nazist, men nysgerrig. Jeg er stadig ikke provokatør, men forfatter. Og jeg hader stadig voldtægtsforbrydere og mordere.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
