KUNST – Kunstmuseer som Aros og Ordrupgaard inviterer gæsterne til at være mere legende for at øge publikumsinteressen og nå nye målgrupper. Kritikere peger på, at man kan gå for langt i sine bestræbelser på at gøre kunsten tilgængelig – at bestræbelsen ender med tivolisering. “Vi har et ønske om, at endnu flere oplever at kunsten er relevant og at vise at museet er andet end at stå halvanden meter fra et kunstværk med hænderne på ryggen og hviske,” siger Formidlingschef Marianne Grymer Bargeman fra Aros til kritikken.
”Det kan være spændende at gå og kigge på nogle malerier eller nogle skulpturer. Men her er man ligesom en del af det, og man griner mere,” lyder det fra Lotte Seirup, 24 år og jurastuderende.
Sammen med sin ven Michael Christiansen, 25 år og Business Analyst, står hun og leger med portrætmaskinen, en af tre digitale formidlingsstationer, som indgår som en central del af kunstmuseet Aros’ seneste satsning, når det gælder kunstformidling.
Aros er et blandt flere danske kunstmuseer, der i deres formidling eksperimenterer med at bringe leg og deltagerinvolverende elementer i spil for at give gæsterne nye kunstoplevelser og øge publikumsinteressen. Selvom kunstmuseerne i disse år kan vise rekordhøje besøgstal, er der nemlig stadig en udfordring med at nå ud til et bredere udsnit af befolkningen.
Spørgsmålet er imidlertid om kunstmuseerne går for langt i deres bestræbelser på at åbne museet. Kritikere peger på at museerne med de nye formidlingsformer risikerer at svigte deres kerneopgave til fordel for underholdning.
Fokus på formidling har bidraget til rekordhøje besøgstal
De danske kunstmuseer har aldrig haft flere besøgende. I perioden fra 2008-2016 steg det samlede antal af besøgende på danske kunstmuseer fra knap 2,7 millioner til næsten 4,1 millioner. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.
De rekordhøje besøgstal vidner ifølge Ane Hejlskov Larsen, daglig leder af Center for Museologi ved Aarhus Universitet, i høj grad om kunstmuseernes målrettede arbejde med formidling.
Vi eksperimenterer med nye formidlingsformer for at opbløde grænserne mellem publikum og kunsten
Ane Hejlskov Larsen fortæller, at man på mange kunstmuseer er blevet bedre til at fokusere på færre udstillinger, som man samtidig går mere i dybden med. Samtidig peger hun på, at der i museumsverdenen i en årrække har været fokus på en række oplevelsesøkonomiske elementer, og at det også godt må være sjovt at gå på museum.
“Kunstmuseerne er blevet bedre til at påvirke og stimulere gæsterne sansemæssigt,” lyder det fra Ane Hejlskov Larsen.
I 2007 lancerede daværende kulturminister Brian Mikkelsen en formidlingsplan på museumsområdet, og afsatte 40 millioner kroner fra statskassen til styrkelse af formidlingen på de danske museer. Et vigtigt mål var at tiltrække flere besøgende.
Og emnet er fortsat på den politiske dagsorden.
“Som kulturminister ligger det mig selvfølgelig på sinde, at de danske museer er opmærksomme på, hvordan de bedst formidler deres kunst,” udtaler kulturminister Mette Bock.
Kunstmuseerne er fortsat en relativt lukket fest
Ida Brændholt, Ph.d.-studerende og seniorrådgiver for museer i Kulturstyrelsen, peger på, at kunstmuseerne fortsat har en vigtig opgave med at nå bredere ud med deres formidling end tilfældet er i dag.
Siden 2009 har Ida Brændholt været med til for Slots- og Kulturstyrelsen at udarbejde De Nationale Brugerundersøgelser og kortlagt de besøgende på de danske museer.
Tallene viser, at det gennem de seneste år er lykkedes at tiltrække flere unge i alderen 14-29 år, men at gå på kunstmuseum har fortsat karakter af en relativt ’lukket fest’, hvor store del af befolkningen er underrepræsenteret. Den prototypiske gæst er en højtuddannet kvinde på 50 år eller mere.
Eksempelvis er det under ti procent af de besøgende på kunstmuseer, der ifølge tallene fra 2016 har en erhvervsfaglig uddannelse. I befolkningen som helhed udgør samme gruppe næsten en tredjedel.
En af de vigtige opgaver for de danske kunstmuseer er ifølge museumsloven at aktualisere viden om kulturarven og gøre denne tilgængelig og vedkommende.
Der sker en samtale og en interaktion mellem mennesker. I starten vidste folk ikke om de måtte røre, trykke og så videre
”Men det er ikke alle, der i Danmark får brugt den fantastiske kulturarv”, lyder det fra Kirsten Drotner, professor og leder af et forskningsprojekt, der har fokus på udvikling af nye formidlingstyper på danske museer.
Kirsten Drotner ser det som et demokratisk problem, når store grupper af befolkningen ikke gør brug af museernes kulturarv. Hun peger på, at man som museum også har et ansvar over for de grupper, der har dårlige erfaringer med at komme på museum eller aldrig har været der.
Aros Public – mod til at gå nye veje i kunstformidling
Aros, kunstmuseet i Aarhus med den ikoniske regnbue på toppen, er et af de museer, der gerne går nye veje. I efteråret 2016 indviede man Aros Public, et næsten 2000 kvadratmeter stort område på museets tredje etage, hvor man eksperimenterer med nye former for formidling.
”Det er en etage, som viser Aros’ mod til at gå nye veje,” fortæller Marianne Grymer Bargeman, museets formidlingschef og fortsætter:
”Vi eksperimenterer med nye formidlingsformer for at opbløde grænserne mellem publikum og kunsten.”
Her kan man møde digitale formidlingsstationer, en salon, der inviterer til uformelle møder, et arbejdende kunstneratelier og forskellige værkstedsaktiviteter. Leg og deltagerinvolvering er nogle af de elementer, der er fokus på.
En legende tilgang til kunstformidling
”Vi kan tage portrætmaskinen som et godt eksempel på at vi har valgt sådan en ’playful’ tilgang,” fortæller Marianne Grymer Bargeman.
Portrætmaskinen, en af de tre digitale formidlingsstationer, inviterer til at to personer stiller sig op på hver sin side af en stor gennemsigtig skærm og indtager rollen som enten model eller kunstner. En computer registrerer modellens positur og foreslår værker fra museets billedsamling, som kunstneren kan bruge til skabe sit helt eget digitale kunstportræt.
De digitale stationer består desuden af en blikfanger, der ’tracker’ ens øjenbevægelser og undersøger hvordan man ser på kunst, samt en kommentatorboks, hvor gæsterne inviteres til at tale om kunst på en ny måde.
”Der er kommet en mere legende adfærd, og folk, der har været her før, fortæller for eksempel nye gæster, hvordan de skal bruge portrætmaskinen. Der sker en samtale og en interaktion mellem mennesker. I starten vidste folk ikke om de måtte røre, trykke og så videre,” fortæller Marianne Grymer Bargeman.
Aros gik ud af 2016 med endnu et rekordhøjt besøgstal med over 800.000 gæster inden for dørene og forventer med de nye formidlingstiltag at tiltrække 100.000 flere gæster årligt. Ved indgangen til den sidste måned af året, hvor Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad, er dette mål allerede indfriet med ca. 925.000 besøgende.
Kunstværker, der opfordrer til interaktion, bevægelse og leg
Der er også lagt op til en mere legende adfærd, når de besøgende gæster kunstlegepladsen på Ordrupgaard, hvor værker, skabt af danske og internationale kunstnere, skal invitere til leg og sanseoplevelser.
Museet, der er kendt for at rumme en af Nordeuropas betydeligste samlinger af dansk og fransk kunst fra det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, gik i 2016 i gang med at udvide museets allerede eksisterende kunstpark med værker, der skabes af danske og internationalt anerkendte samtidskunstnere.
Ideen til kunstlegepladsen er til dels affødt af den eksisterende kunstpark, som har en del værker, der er beskuerinddragende
Værkerne på kunstlegepladsen har det til fælles, at de skal opfordre de besøgende til interaktion, bevægelse og leg, fortæller museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark.
Olafur Eliassons skulptur ’Vær i vejret’ er det første i rækken (ses i topbilledet). Værket udsender en sky af tåge, hver gang vinden ændrer retning. Børn og voksne kan gå igennem værkets ring, lade sig indhylle i tågen, eller træde tilbage og betragte den på afstand.
”Ideen til kunstlegepladsen er til dels affødt af den eksisterende kunstpark, som har en del værker, der er beskuerinddragende,” lyder det fra museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark.
Det gælder for eksempel Jeppe Heins spejllabyrint, hvor de besøgende kan bevæge sig rundt og se sig selv og de grønne omgivelser i et kalejdoskopisk virvar af spejlinger.
Både kunstparken og kunstlegepladsen er, ifølge Anne-Birgitte Fonsmark, bevidste forsøg på at nå ud til et bredere publikum, som for eksempel børnefamilier, og har også affødt en stigning i antallet af besøgende.
”Som det er tilfældet på langt de fleste museer, er Ordrupgaards kernepublikum veluddannede kvinder på over 50. Ved at aktivere parken og fokusere på international samtidskunst i verdensklasse har museet på sin vis udvidet sin profil,” fortæller museumsdirektøren.
”Og jo oftere de besøgende kommer, jo mere motiverede bliver de i forhold til at gå indenfor og opleve museets udstillinger,” lyder det videre fra Anne-Birgitte Fonsmark.
Museets årsrapport for 2016 fortæller at museet har haft et rekordhøjt besøgstal på godt 160.000 og er lykkedes med at nå bredere ud. For eksempel er andelen af besøgende under 50 år steget med 41 procent. Af rapporten fremgår det endvidere, at kunstlegepladsen og andre brugerinvolverende tiltag er del af en “mere fokuseret formidlingsindsats i voksen- og børnehøjde med fokus på dannelse og leg.”
Er museerne for fokuserede på at komme sit publikum i møde?
Ifølge kulturminister Mette Bock er der ingen tvivl om, at nogle af de nyere formidlingsformer kan være med til at gøre kunsten mere tilgængelig for nye og måske yngre målgrupper.
“Jeg oplever at flere museer har haft glæde af dette,” siger kulturministeren, der samtidig er tryg ved, at museerne finder en god balance mellem at tænke nyt og respektere kunstfagligheden.
Andre er mere skeptiske. Det gælder blandt andet Flemming Friborg, tidligere direktør ved Glyptoteket, der generelt er bekymret over for udviklingen og tendenserne i moderne kunstformidling. Han ser en række faresignaler, når man som kunstmuseum bliver for fokuseret på at komme publikum i møde.
”Man kommer til at sætte sin egen grundfaglighed over styr. Jeg mener, at en række kunstmuseer er i færd med at save alle de grene over, de sidder på. Og så bliver museerne bare en del af en underholdningskultur,” siger Flemming Friborg.
Der er ingen grund til at kaste barnet ud med badevandet. Jeg accepterer simpelthen ikke præmissen at hele den gamle eller klassiske museumsform er forkert, og nu skal man lege eller hvad man nu skal
Kunsthistorikeren Mikkel Bolt, der er aktuel med sin bog ’Samtidskunstens metamorfose’, er også kritisk og har, i sin udlægning af kunstformidling, fokus på det han kalder ”den ekstreme markedsgørelse og instrumentalisering af kunsten,” der har fundet sted inden for de seneste årtier.
I et interview til Weekendavisen 2. december 2016 taler han om en ”deltagelseskultur, hvor kunst blot er en ud af flere former for brugerinddragende underholdning.”
Konkret refererer han i samme interview til Jeppe Heins spejllabyrint i kunstparken ved kunstmuseet Ordrupgaard. Her bliver kunst ifølge Mikkel Bolt til ”underholdning, der ikke adskiller sig synderligt fra en oplevelsespark.”
Ingen grund til at kaste barnet ud med badevandet
Flemming Friborg er nervøs for, om man prisgiver både sin grundfaglighed som museum og kunstoplevelsen hos publikum, når man eksperimenterer med nye måder at nå publikum på.
”Jeg synes for eksempel, at en historisk bevidsthed om, hvad billedkunsten i en given historisk situation betyder og kan bringes til at fortælle er ekstrem vigtig. Det opdager du ikke ved at stå og fjolle med en portrætmaskine,” lyder det fra Flemming Friborg.
”Man bilder sig ind, at man ved nøjagtig hvad folk vil have, og så giver man dem det. I virkeligheden tror jeg, at man taler ned til folk. Jeg synes tværtimod, at man kan mistænke de kulturforvaltere, der siger, at nu skal vi lege os til tingene, og nu er vi nødt til at komme nogen i møde, som ikke har de rigtige forudsætninger for at gå på museum.”
Hvis alle var opdraget på den måde, at de havde den der kulturelle bagage, så kan man jo navigere super sikkert og overlegent på et kunstmuseum
Han er fortaler for det klassiske museum og mener at museumsfolk har en forpligtigelse til værne om den grundfaglighed de er trænet i.
”Der tror jeg kunstmuseernes hovedforpligtigelse ligger. Man må ikke svigte der. Der er ingen grund til at kaste barnet ud med badevandet. Jeg accepterer simpelthen ikke præmissen at hele den gamle eller klassiske museumsform er forkert, og nu skal man lege eller hvad man nu skal.”
Museet skal åbne sig op for omverdenen
”Hele verden forandrer sig, hvorfor skulle museer ikke forandre sig også? Jeg synes ikke, at der er noget af det vi laver, som er en tivolisering eller en sælgen ud. Jeg synes til gengæld at paletten bliver større”, lyder det fra Marianne Grymer Bargeman.
Formidlingschefen fortæller at man på Aros også prøver at nå folk, som ikke er opdraget med at gå på kunstmuseum.
”Hvis alle var opdraget på den måde, at de havde den der kulturelle bagage, så kan man jo navigere super sikkert og overlegent på et kunstmuseum. Men hvis vi har den ambition, at vi vil nå nye målgrupper, så er vi selvfølgelig også nødt til at tage nogle andre ting i brug.”
I modsætning til Flemming Friborg vil man gerne udfordre den klassiske måde at gå på museum, fortæller Marianne Grymer Bargeman.
”Vi har et ønske om, at endnu flere oplever at kunsten er relevant, at endnu flere kan få glæde af at være sammen med kunsten. Og at vise at museet er andet end at stå halvanden meter fra et kunstværk med hænderne på ryggen og hviske.”
Tilbage ved portrætmaskinen på Aros, står Michael Christiansen og Lotte Seirup. Michael Christiansen poserer som model ud fra en positur, som han kan se på skærmen. Lotte Seirup har i rollen som kunstner valgt en ”tændstikmand”, der viser at hendes ven skal stå på et ben, mens han løfter begge hænder i vejret.
”Det er godt man har gået til yoga,” lyder det fra Michael Christiansen, mens de begge griner og grafikken på skærmen fortæller, at der nu er 100 procent match.
Topillustration: Olafur Eliassons ‘Vær i vejret’ på Ordrupgaard Kunstlegeplads. Kunstlegepladsen indgår sammen med en række andre formidlingsmæssige tiltag i museets målsætninger om at nå bredere målgrupper og om i stigende grad at engagere og involvere brugerne. Foto: Andreas Omvik
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
