ANALYSE – Der kan uddrages flere konklusioner frem mod næste års midtvejsvalg efter tirsdagens sejr i Alabama for demokraten Doug Jones over den ekstreme kristne værdikriger og republikaner Roy Moore. En af dem er, at anklager om seksuelle overgreb mod børn fortsat er et tabu. En anden er, at race betyder noget i USA. En tredje er, at ordentlighed fortsat er værdifuldt i politik. Men hvis man tror, at demokraterne nu har fundet de vises sten i alle tilfælde, eller at populismens æra er ved at rinde ud i USA, gør man regning uden vært, skriver Annegrethe Rasmussen fra den amerikanske hovedstad. Demokraterne går dog fortsat ind i 2018 med en fordel.
WASHINGTON D.C. – Hvorfor vandt Doug Jones denne uges mest omtalte politiske enkeltbegivenhed i USA – nemlig suppleringsvalget i staten Alabama til et sæde i det amerikanske senat? Svaret er relativt enkelt, hvis man går matematisk til værks.
Det var først og fremmest de sorte vælgere, der udgjorde over 30 procent af vælgere denne gang. Mod normalt omkring 25 procent: Over 90 procent af alle afrikansk-amerikanske afgivne stemmer og hele 98 procent af kvinderne stemte på den demokratiske kandidat.
Dertil skal man lægge de veluddannede, normalt republikansk lænende, hvide storbyvælgere samt det faktum, at lige under to procent af dem, der stemte republikansk, benyttede sig af muligheden for at skrive en anden republikaner på stemmesedlen (en såkaldt write-in candidate).
Et betydeligt flertal af hvide kvinder i Alabama stemte stadig på Moore – uanset de troværdige anklager mod den tidligere dommer om at have forgrebet sig seksuelt på helt unge kvinder, og en enkelt mindreårig på 14
Endelig blev en del konservative vælgere hjemme i protest mod Moore, der på alle måder var og er en republikansk outlier, en ekstremist, der har rost USA for slavetiden, som vil kriminalisere homoseksualitet, der har sagt, at han beundrer Ruslands præsident Vladimir Putin, som han mener er en moralsk mand, mens han har kaldt det moderne USA for “umoralsk” og endelig heller ikke mener, at muslimer kan vælges til den amerikanske kongres eller, at kvinder hører hjemme i politik. Roy Moore tegner med andre ord ikke det republikansk parti som sådan.
Et illustrativt tweet her viser i øvrigt, at et betydeligt flertal af hvide kvinder i Alabama stadig stemte på Moore – uanset de troværdige anklager mod den tidligere dommer om at have forgrebet sig seksuelt på helt unge kvinder, og en enkelt mindreårig på 14:
For anyone wondering who to thank for the election of Senator Doug Jones. pic.twitter.com/OZWUN7Jy0Z
— Simran Jeet Singh (@simran) December 13, 2017
Moores nederlag blev imidlertid hilst med noget, der lignede tilfredshed og i hvert fald lettelse i det republikanske parti i Senatet, hvor man havde frygtet den ikke bare farverige men tæt på utilregnelige politiker. Som ikke desto mindre blev støttet af Trump, der så sent som for tre dage siden gik ud i taler og tweets med støtte til kandidaten – sandsynligvis efter at have konfereret med sin tidligere chefrådgiver Steve Bannon, der førte en aktiv kampagne for Moore.
Trump: Min kandidat tabte men jeg fik alligevel ret
Trump ville imidlertid ikke være Trump, hvis han ikke havde vendt sin støtte på hovedet så såre, resultatet var kendt. Han brugte det faktum, at han før Moores kandidatur havde støttet en anden republikansk kandidat, Luther Strange, der tabte til Moore ved primærvalget, som et bevis på, hvor klarsynet, han havde været.
Han vidste nemlig godt, at Moore ikke kunne vinde, lød det på Twitter i en af de bizarre kovendinger, der gør det ret svært for nogen ædruelig politisk kommentator at tage Trump seriøst:
The reason I originally endorsed Luther Strange (and his numbers went up mightily), is that I said Roy Moore will not be able to win the General Election. I was right! Roy worked hard but the deck was stacked against him!
— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) December 13, 2017
Jones, der er populær hos de sorte vælgere af mange grunde, ikke kun fordi han turnerede med kendte sorte sportsstjerner og fordi Barack Obama overraskende hjalp til i kulissen med såkaldte robo calls (automatiserede telefonopringninger med båndoptagne meddelelser) i de sidste dage – men også fordi han i sin tidligere karriere som anklager har været med til at fængsle flere tidligere ledere af Ku Klux Klan i en stat, hvor borgerrettighedskampene stod centralt.
Jones var anklager i en sag om bomber mod en berømt sort kirke Birmingham’s 16th Street Baptist Church i 1960’erne, der resulterede i, at fire afrikansk-amerikanske piger blev dræbt.
Doug Jones’ glade tale kan man se en lille bid af her:
Moore underpræsterede spektakulært
Moore, der fortsat ikke officielt har anerkendt sit nederlag og forlanger en omtælling (hvilket han i givet fald selv skulle finanisere, fordi statens love ikke bevilger betalingen, med mindre forskellen mellem de to kandidater er på under et halvt procentpoint, hvilket ikke er tilfældet) underpræsterede derudover i størstedelen af staten, hvis man sammenligner med Trumps overlegne sejr på mere end 26 procentpoints over Hillary Clinton sidste år.
Vælgerne har en nedre grænse. Og den går tilsyneladende ved seksuelle overgreb mod børn
Washington Post har vist den systematisk ringere præstation i en grafik her, der også viser, at Moore fortsat gik frem i de hvide landområder:
Resultatet af demokratens sejr betyder imidlertid, at den i forvejen spinkle republikanske majoritet på to forvandles til en papirtynd enkelt stemme i Senatet – og at det dermed bliver sværere for præsidenten at få sin politik igennem.
Trump selv syntes dog relativ fattet over lige det perspektiv, og var mest optaget af, at han det ikke var ham, der var på valg. Som han sagde til Washington Post: ““I won Alabama, and I would have won Alabama again.” Han ringede også til Doug Jones og ønskede ham tillykke med resultatet.
Senatet kan tippe til demokraterne og Repræsentanternes Hus er klart i spil i 2018
Men sejren til Jones betyder til gengæld, at det for første gang kunne være muligt for demokraterne at vinde Senatet ved midtvejsvalget til næste år
Det er ikke overvældende sandsynligt (fordi stemmereglerne er sådan, at ikke alle senatorer skiftes ud, mens hele Repræsentanternes Hus er på valg, og det betyder, at over halvdelen af de siddende demokratiske senatorer er på valg i 2018, mens færre republikanske senatorer er). I alt er 25 demokratiske senatorer på valg, herunder 10 i stater, som Trump vandt i 2016.
Heroverfor står republikanerne stærkt – man regner med, at det kun er i 2-3 stater, hvor der er kamp om den republikanske senatorplads nemlig i Arizona, Nevada og Tennessee.
Udfaldet har naturligt nok vakt enorm glæde i det demokratiske parti, der dog ikke bør overfortolke sejren i Alabama
Umuligt er det dog ikke, ligesom meningsmålinger nu viser en stærkt sandsynlighed for, at demokraterne vinder det nedre kammer (altså Huset).
Udfaldet har derfor naturligt nok vakt enorm glæde i det demokratiske parti, der dog ikke bør overfortolke sejren i Alabama.
Som Douglas E. Schoen siger til Fox News, så skal demokraterne ud med en anderledes bred politik end den, der for tiden styrer partiet i Washington, hvis de skal vinde en stat som f.eks. Nevada fra republikanerne:
“In terms of Democratic strategy entering 2018, Gov. Jay Inslee of Washington state, the new chairman of the Democratic Governors’ Association, argues … that Democrats “are going to lead with an economic message” in 2018 and will not “be distracted by his divisiveness.” Under this strategy, Democrats will succeed by not making the 2018 midterms elections “ideological,” but a distinct “rejection of chaos””
“It is my view that both major parties’ deep unpopularity provides an opportunity for Democrats to build on Doug Jones’ victory and succeed in 2018 if they implement an alternative governing strategy that is fundamentally different from what the most progressive voices in Washington are advocating.”
Nederlaget tilhører først og fremmest Roy Moore – og Steve Bannon
Det, man skal huske er, at nok viser Moores nederlag, at vælgerne har en nedre grænse. Og den går tilsyneladende ved seksuelle overgreb mod børn, som Ivanka Trump var ude og bemærke til Associated Press, da hun sagde “There’s a special place in hell for people who prey on children. I’ve yet to see a valid explanation and I have no reason to doubt the victims’ accounts“. Og nok viser den seneste meningsmåling en bemærkelsesværdig lav tilslutning til præsident Trump på sølle 32 procent (56 procent er negative overfor ham)
Men det er fortsat sådan, at enhver anden republikaner end Moore ville have vundet Alabama, der er en sikker rød stat (rød er republikanernes farve, mens demokraterne er blå, red.).
Som det hed i en anden – glimrende og omfattende analyse – fra tænketanken Brookings Institution tirsdag ved John Hudak:
“In an ordinary statewide election, the Republican candidate for office would have walked into the seat, swatting away the Democratic candidate like a pesky gnat. However, Roy Moore was a different kind of candidate, and the Alabama special election for the Senate seat vacated by Jeff Sessions was a different kind of race”.
“Roy Moore—beyond his sexual misconduct allegations—ran a truly terrible campaign, going weeks without making any public appearances. And when campaign appearances did happen, they included offensive language surrounding his views on public policy, his wife bragging about having a “Jew” lawyer, and a friend recounting a stroll into a Vietnamese brothel with underage prostitutes. In many ways, the Moore campaign was a Kafkaesque delusion, the script of which not even a hyperbolic Democratic strategist could have dreamed up.”
Der er til gengæld en anden lære, som man definitivt kan drage af tirsdagens resultat. Og det er, at den ekstreme højrepopulistiske drejebog, som Steve Bannon har advokeret for og som var i fuld sving op til valget, har fået sig en ordentlig en på lampen. Og som Quartz skriver, så vil knivene blive taget frem hos republikanerne nu.
Se Washington Posts lille film om den sag her:
Trumps hovedbudskaber har ikke tabt pusten – selvom han har
Omvendt er det meget muligt, at den ellers i Trumps base så forhadte senatsleder for republikanerne, Mitch McConnell, vil stå sikrere på de indre linjer nu – og i Det Hvide Hus.
Senatslederen har hele tiden argumenteret for, at republikanerne bliver nødt til at sigte bredere op til midtvejsvalget, og at det ikke nytter noget for partiet udelukkende at appellere til de mere hard core Trump-supporters, hvis partiet vil gøre sig noget håb om at beholde flertallet i Kongressen om 11 måneder.
Hvis man er yderliggående nok, hjælper det ikke – selv i de allermest republikanske stater – at man har præsidenten på sin side. Tværtimod vil dette i en tid med så lave popularitetstal for Trump blot gøre en fringe candidate endnu mere uspiselig for den koalition af kvinder, veluddannede og minoritetsvælgere, som traditionelt har udgjort demokraternes kernevælgere
Og det er ikke kun grundet Trumps lave popularitetstal, men også fordi der er en næsten stålsikker politisk tommelfingerregel i amerikansk politik, der siger, at vælgerne ved midtvejsvalgene som regel benytter lejligheden til at straffe det regerende parti (i nyere tid kun afkræftet lige efter terrorangrebet 11. september 2001, hvor Bush vandt midtvejsvalget for republikanerne i 2002). Det følte Obama både i 2010 og 2012.
Det argument vil Trump få sværere ved at ignorere nu, hvor Moores skæbne har demonstreret, at hvis man er yderliggående nok, hjælper det ikke – selv i de allermest republikanske stater – at man har præsidenten på sin side. Tværtimod vil dette i en tid med så lave popularitetstal for Trump blot gøre en fringe candidate endnu mere uspiselig for den koalition af kvinder, veluddannede og minoritetsvælgere, som traditionelt har udgjort demokraternes kernevælgere, men som blev hjemme på sofaen i 2016.
Til gengæld er der fortsat ikke meget, der tyder på, at de bredere budskaber, som Trump vandt med i 2016 – protektionisme, modvillighed mod især muslimer, løftet om at bygge en mur mod Mexico og i det hele taget kampen mod medierne og mod “eliten og den politiske korrekthed” – er aftaget.
Det vil derfor være forhastet for demokraterne at tro, at sejrene vil komme rullende af sig selv i 2018. Der skal fortsat kæmpes fra dør til dør – især i en tid, hvor den amerikanske økonomi buldrer derudad og arbejdsløsheden er lav.
2018 bliver mulighedernes år for demokraterne
Spørger man omvendt om, hvilket af de to partier, der har grund til at gå ind med mest optimisme i behold i 2018 er det dog demokraterne. Som Nate Silvers medie Five38 skriver i en interessant analyse af alle særvalg i 2017, så har den demokratiske margen været 12 procent over gennemsnittet i de særlige valg i år og det er ikke forkert at tale om en “demokratisk bølge”:
“The point is that Democrats are doing better in all types of districts with all types of candidates. You don’t see this type of consistent outperformance unless there’s an overriding pro-Democratic national factor. And to be clear, although there have been more special elections on the state level, the pro-Democratic environment is quite clear if you look only at federal special elections. There have been seven special U.S. House and U.S. Senate elections so far this year. The Democrats have outperformed the partisan lean in all of them.”
Se to oversigter med samme pointe fra artiklen nedenfor:
POV lønner ikke sine skribenter. Men hvis du følger Annegrethe Rasmussens analyser om USA og er glad for dem, kan du hjælpe hende ved at donere til hendes arbejde på POV International – både som skribent og som chefredaktør . Det sker via hendes Mobile Pay: 93 85 05 85. Så bliver hun vældig glad. Hun læser også alle beskeder fra læserne der, men hun kan ikke svare, fordi mobiltelefonen, modsat hende, befinder sig i Danmark.
Topillustration: Fra valget i Alabama. Frivillige fra Baldwin County øst for byen Mobile, fejrer Doug Jones’ sejr. Kvinderne fra den demokratiske “Get out the Vote”-kampagne bankede på 5000 døre, foretog 15000 telefonopkald og leverede 2000 yard signs. Stemmedeltagelsen for demokraterne steg med 35 procent i dette valgdistrikt, mens republikanernes faldt med 47 procent. Moore vandt fortsat kommunen med 61 procent, men som fotografen bag billedet, Mette Hjermind McCall, der bor i byen siger, så er det “dog et drastisk fald sammenlignet med præsidentvalget som Trump vandt her i kommunen med hele 77 procent. Som vores vælgerformand sagde “we went from deep red to pink”.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
