Længe leve fædre-revolutionen

af i Klumme/Liv & Mennesker/Mænd

TAXAMANDENS KLUMME – Et spøgelse går gennem landet – faderskabets spøgelse. Og kammerater – fædre! Lad os flå lagenet af gespenstet og gøre fantasien til virkelighed: Fuld ligestilling! Giv fædre samme rettigheder til at være sammen med deres børn som mødrene. Ikke bare i aftaler, love og overenskomster – men gennemført i den virkelige virkelighed, skriver taxamand Jesper Grunwald. 

Jeg kører derude i aften – tæt på natten – i den virkelige virkelighed. Kalder det ofte for taxi-forsamlingen. Her hvor tanker og holdninger bliver vendt på tværs af aldre, køn og klasser. 

Folketingsvalg og parti-paradigmer er vi ligeglade med. 

Min forudsigelse af kundetypen holder stik. Tre trætte unge mænd, der bare skal HJEM. Kontotur sent på aftenen – alle i habitter eller stilmæssige nabolag. De er oftest advokatfuldmægtige – eller som her – konsulenter i management. 

På den ene side lever vi med en arbejdsbetingelse: Giv hele dig selv til jobbet! På den anden side passer det meget dårligt til ligestillingen, som min generation ellers er født ind i

Jeg kører taxi for den kommende elite, Og kommende fædre. Inderst inde er det jo for sindssygt, siger fyren, der er nyligt topuddannet og er ved at aftjene sin ”værnepligt” som juniorkonsulent i organisationsudvikling. Talen falder på arbejdstiderne i en branche, hvor de første arbejdsår i virkelighed er en slags test – ét langt marathon-løb, hvor du skal stå til rådighed dag og nat. En manddomsprøve. Han har selv valgt den her sportsgren, – men eftertanken er der: 

”Jeg har ingen fast kæreste og derfor heller ingen børn. Gud ske tak og lov! For jeg kan jo se på enkelte, nye kolleger, der har det – faste forhold og unger. Jeg fatter ikke, det kan lade sig gøre. De ser jo ikke deres egne unger. Det er noget, der skal overstås, og så må man bare håbe, at det holder.

På den ene side lever vi med en arbejdsbetingelse: Giv hele dig selv til jobbet! På den anden side passer det meget dårligt til ligestillingen, som min generation ellers er født ind i. Konsekvensen er enkelt: Det ville være helt uansvarligt for mig at blive far. Jeg skal have et andet arbejdsliv, hvis jeg vil have børn.”

Jeg er drønsikker på, at der vil blive sparket nogle døre ind på advokatkontorerne og givet nogle fingre i konsulentsegmentet. Også elitedrengene vil have tid til at være fædre full time

Morfar her tænker på, hvordan det vil gå i fremtiden, hvis vi hverken vil have fremmede ind eller gøre noget ved fødselsraten?

Min største helt i fædre-rollen i øjeblikket, er min svigersøn, far til mit første, biologiske barnebarn, Nanna-Emilie. Han er kandidat i IT og specialist i ”big data”. 

Cool! Tidsånden! Casual konkurrencemenneske! 

Men lige nu er han først og sidst en god far på forældreorlov i 5 måneder, mens min datter er off-barsel og jagter job (kandidat i retorik). Hun er hjemmefra i timevis hver dag, så det er farmand, der er på. Han har en høj værdi på sit arbejdsmarked, så han kan være lidt mindre ydmyg end konsulentdrengene i vogn 24. Det var en betingelse fra ham ved ansættelsen, at han kan holde barsel og dele barselsorloven med sin kone. 

Jeg er stolt af at have en svigersøn, som både evner at være en drengerøv, der klatrer på vægge, har et fodbold-fetichistisk forhold til FCK – og samtidig være nærværende mand og far. Lige nu fuldtidshjemmegående på orlov i 5 måneder. Han insisterer på at have fuld ligestilling med kvinder i ansvaret for børnene. 

#MeToo har været skammens tid for vores køn. Nu må manden og faren på benene med nogle krav om længere, obligatorisk fædreorlov. 

Jeg tror på fædre-revolutionens succes. Barsels-fædre i alle brancher – forén jer!

De er på vej, de nye rollemodeller, kan svigerfar mærke. Jeg er drønsikker på, at der vil blive sparket nogle døre ind på advokatkontorerne og givet nogle fingre i konsulentsegmentet. Også elitedrengene vil have tid til at være fædre full time.

Jeg får den smukkeste finale på dagens tema om ligestilling i fædre-perspektiv. 

Han sætter sig med det suk, der er uundgåeligt efter en lang flyrejse med forsinkelse. Han er sidst i 30’erne og har børn i skolealderen – og er tvunget til en del arbejdsrejser. Nu er vogn 24 igen et terapeutisk rum. Det er kunden, der har ordet og Taxamanden ligger på briksen: 

”Jeg tror, du kan være ganske rolig. Det handler ikke alene om klima og miljø i vores generation af mænd. Vi vil sgu ha’ et ordentligt liv ved siden af jobbet og pengene. Jeg vælger ikke et job, hvis ikke jeg kan være en ordentlig far ved siden af. Jeg beder ikke om det. Det er et krav.

Kunden har flået lagenet af spøgelset 

Jeg tror på fædre-revolutionens succes. 

Barsels-fædre i alle brancher – forén jer!


Jesper Grunwald kører nattaxi i København for selskabet Dantaxi 4×48. Hvis du vil, kan du støtte hans skriverier med ”drikkepenge” via MobilePay 40255112


Topfoto: PxHere

En hyrevognschaufførs bekendelser
Jesper Grunwald er taxamanden.
Og taxamand.dk er mig! 
Sådan er det og sådan bli’r det.
Det begyndte med en drengedrøm om at køre rundt i en fed Mercer, når arbejdslivet en dag var slut. Sagde det i en takketale til en rund fødselsdag: - Når jeg bli’r 80, vil jeg køre taxi og skrive erotiske romaner.
Men inden jeg fyldte 60 tog mit arbejdsliv en drejning. Et generaldirektør-skifte i DR fik på kort tid min chefstatus som journalist, programudvikler, kanalchef (P3) og programchef til at ændre sig fra lovende til udtjent. Nej, jeg blev ikke fyret fra DR – men det kunne jeg formentlig snart være blevet. Jeg var sur på Statsradiofonien- og DR var vist også træt af mig.
Så jeg sprang ud med en faldskærm af en fratrædelsesordning.
Det sværeste er ikke at sige farvel. Det sværeste var i øjeblikket at ” ….læse glæden over mit farvel i chefen ansigt … ” - som en af mine tidligere kolleger udtrykte det.
Jeg blev efter et halvt års sunden mig projektchef i JP/POLITIKENS HUS i forberedelsen af at søge på den udbudte radiokanal FM4. Men detail-kravene fra kulturminister Møller og hans regering blev så snærende for koncernen på Rådhuspladsen, at bestyrelsen besluttede - ikke at søge. 
Kassen var tom og jeg tog så taxakortet for at tjene til føden. Embedsmanden med ridderkorset måtte pludselig dele lønvilkår med den almindelige lønarbejder. Siden har jeg levet meget lykkelig med øgenavnet ”granitperkeren” – en henvisning til min bornholmske opvækst.
Og så begyndte skriverierne på Facebook, hvor jeg i dag har knap 4000 følgere. Og på min blog www.taxamand.dk.
Hvad det er jeg kan?
- Jeg kigger på verden gennem forruden på min ”Mercer”, vogn 1-0024 – og er historiefortæller om mine møder med mennesker fra alle samfundslag i Danmark – og gæster fra hele verden. Og så er er jævnlig gæst og kommentator på TV2 NEWS og i P1, holder foredrag, er medlem af bestyrelsen for Filmhøjskolen Møn og har skrevet essaysamlingen JEG ER BARE TAXAMAND.
Jeg kører nattaxi i København for selskabet Dantaxi 4x48. Det er det, jeg lever af. Men hvis du vil, kan du støtte mine skriverier med ”drikkepenge” via MobilePay 40255112

Seneste artikler om Klumme

Arbejdet kalder

KOMMENTAR – Pressede sprogarbejdere uden rettigheder modtager i disse dage trusselsmails fra