KVINDESAG & LIGELØN // KLUMME – ’Kvindeløn’ og ’mandeløn’ eksisterer stadigvæk i bedste velgående i 2022. Ligelønskampen kører stadig på 139. år og vi er ikke i mål. Læs forbrugerøkonom og jurist, Ann Lehmann Erichsens bud på, hvad mere der skal til, før vi – måske – kan få reel ligeløn, og hvad du selv er nødt til at komme i gang med for at få mere debat om ligeløn og få mere i løn. Skal vi også stille et borgerforslag om informations- og ’transparenskrav’ vedr. virksomhedernes lønhierarkier?
Det er måske ikke alle, der ved det, men Dansk Kvindesamfund krævede ligeløn allerede i 1883. Det er 139 år siden, og vi er ikke i mål.
Rettigheder, som mænd allerede havde i forvejen, uden at nogen stillede spørgsmål ved dem, altså rettighederne, og at mænd havde dem
Danmarks Statistik sendte nye tal ud den 2. marts 2022 om lønstrukturer på det danske arbejdsmarked. Tallene viser, at løngabet mellem mænd og kvinder med et højt kvalifikationsniveau ligger på 11,9 pct. på det private arbejdsmarked, i kommuner og i regioner på 11,6 pct. og i statens tjeneste på 3,9 pct. Allevegne er løngabet i mændenes favør.
Kampen for kvinders rettigheder er langt fra slut
Lad mig gøre læserne klogere med et kig indenfor i den langsommelige, historiske udvikling, hvor kvinder har fået de samme økonomiske – og borgerlige rettigheder drypvis i meget små doser gennem de seneste omkring 150 år. Rettigheder, som mænd allerede havde i forvejen, uden at nogen stillede spørgsmål ved dem, altså rettighederne, og at mænd havde dem.
Når du har læst uddraget fra den historiske rettighedsrejse, som kvinder har været på, vil du sikkert give mig ret i, at vi stadig har brug for den internationale kvindedag, den 8. marts, for kampen for kvinders rettigheder er langt fra slut.
Historien bag
1857: Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arveret med mænd og ret til næringsbrev.
Næringsloven vedtages. Det indebærer, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som mænd.
1867: Kvinder kan blive lærerinder i kommuneskoler.
1875: Kvinder får adgang til universitetet undtagen til det Teologiske Fakultet.
1880: Gifte kvinder får ret til at hæve og administrere deres egen løn.
1882: Første vuggestue åbnes i København.
1883: Dansk Kvindesamfund kræver ligeløn.
1899: Gifte kvinder får samme myndighed som ugifte, og mandens rådighed over fælleseje indskrænkes ved lov.
Ord som ’transparens’ og ’virksomhedernes samfundsansvar’ er så moderne i disse år, altså lige bortset fra når vi taler om løn
1901: Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til fire ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning, dvs. tab af valgret, pligt til tilbagebetaling m.m.
1903: Kvinder opnår stemmeret og bliver valgbare til menighedsrådene
1908: Kvinderne opnår kommunal valgret og valgbarhed ligesom mænd.
Enker, fraskilte og nygifte får ret til forældremyndigheden over egne børn.
Kvinder får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungere som forlovere.
1915: Kvinder får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen på samme betingelser som mænd.
1919: Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indføres.
1921: Lov om kvinders lige adgang til alle offentlige tjenestestillinger og erhverv, med undtagelse af gejstlige og militære poster.
1922: Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed over egne børn i ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehavere af forældremyndighed ved skilsmisse.
Enhver, der er fyldt 65 år, får ret til aldersrente. Beløbet er frem til 1947 lavere for enlige kvinder end for enlige mænd.
1939: Ret til barselshvile otte uger efter fødsel og pligt til fire ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødsel.
Der er mange forklaringer og især bortforklaringer på, hvorfor vi stadig har løngab og uligeløn. Men vi skal kæmpe videre og jeg har par upopulære bud på hvordan
1943 Dom for, at kvinder ikke kan afskediges fra offentlige stillinger på grund af giftermål.
1947: Det indføres ved lov at kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension
1952: Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen.
Kvinder ligestilles med mænd med hensyn til ordener.
1957: Forældre ligestilles som værger for deres børn.
1970: Kildeskatteloven træder i kraft med bl.a. særlig skatteansættelse for gifte kvinders arbejdsindtægt. Formuleringer om ”familieoverhovedet” forsvinder. Dog fastholdes sambeskatningen som grundprincip.
1973: Princip om ligeløn bliver indført i det faglige system ved overenskomstforhandlinger.
1976: Lov om ligestilling af kvinder og mænd for arbejde af samme værdi vedtages. EF-direktiv om ligestilling vedtages.
1978: Lov om ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Ligestillingsrådet lovfæstes.
1981: Navneloven bliver kønsneutral. Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn. Efter kommunalvalget er der for første gang kvinder i alle kommunalbestyrelser.
1982: Skattelovgivning og navnelovgivning bliver kønsneutral. Gifte kvinder bliver selvstændige skattesubjekter. Sambeskatningen ophæves – efter at Dansk Kvindesamfund i 1913 rejste spørgsmålet første gang.
Men dels er det forkert, dels kommer ligestilling ikke af sig selv. Det eneste der kommer af sig selv, er støv og lommeuld
1983 1998 Lov om ligestilling på pensionsområdet.
1985: Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.l. vedtages. Folketinget vedtager, at regeringen skal udarbejde handlingsplan for ligestilling.
1988: Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd pålægger offentlige myndigheder at fremme ligestillingen.
1989: Første kvindelige partileder.
1990: Bestyrelsesloven vedtages.
1992: Ligestillingslovgivningen giver Ligestillingsrådet udvidede beføjelser til at undersøge ligelønssager.
1995: Den første kvindelige politidirektør udnævnes. Den første kvindelige direktør for Nationalbanken udnævnes. Den første kvindelige biskop udnævnes. Den første kvindelige vismand indtræder i Det Økonomiske Råd.
1999: Danmarks første ligestillingsminister bliver udpeget.
2000 Forskellen på mænds og kvinders gennemsnitsløn er 12-19 procent i mændenes favør.
2003 Mændenes gennemsnitlige pensionsformue er 30 procent større end kvinders.
2005 Offentligt ansatte kvinder tjener gennemsnitligt otte procent mindre end offentligt ansatte mænd.
2011: Danmark får sin første kvindelige statsminister.
2017 Om 37 år har kvinder og mænd – måske – lige mange chefjob
Kilde: Dansk Statistik
Det eneste der kommer af sig selv, er støv og lommeuld
Når jeg finder det tvingende nødvendigt at vise, hvor langsomt ligestilling vinder ind i samfundet, er det for at ramme en pæl igennem det argument, vi ofte hører, som går på, at “vi har ligestilling her i landet”, og at der, hvor vi ikke har det, “skal det nok komme helt ad sig selv via udviklingen’’.
Men dels er det forkert, dels kommer ligestilling ikke af sig selv. Det eneste der kommer af sig selv, er støv og lommeuld.
Udviklingen her viser, at ’med lov skal ligestilling bygges’. Uden lovgivning ingen ligestilling
Udviklingen her viser, at ’med lov skal ligestilling bygges’. Uden lovgivning, ingen ligestilling.
Jeg må sige, at historisk set har kvinder været udsat for negativ særbehandling og den kulturelle byrde, og det kvindesyn, den negative særbehandling ’avler’, trækker uendelig lange skygger, der er svære at komme fri af.
Selvom vi kan takke den langsommelige lovgivning for, at det ikke står endnu sløjere til med ligelønnen, så må vi også indrømme, at lovgivningen kommer til kort. Mod uligeløn hjælper lovgivningen ikke helt, for løngabet er der endnu.
Du ved mere om en vaskemaskine, du køber på nettet, end om den virksomhed, hvor du tjener din løn
Der er mange forklaringer og især bortforklaringer på, hvorfor vi stadig har løngab og uligeløn. Men vi skal kæmpe videre, og jeg har et par upopulære bud på hvordan. Ord som ’transparens’ og ’virksomhedernes samfundsansvar’ er så moderne i disse år altså lige bortset fra, når vi taler om løn.
Løngab rimer ikke på CSR-ansvar
Lad mig foreslå, at alle arbejdspladser fremover lever op til deres CSR-ansvar ved at lægge alle lønoplysninger differentieret ud på deres hjemmeside helt frivilligt, uanset om virksomheden er dansk eller udenlandsk, privat eller offentlig. Naturligvis kønsopdelt, og så vi kan se, hvordan arbejdspladsens stillinger og lønninger er fordelt mellem kønnene på alle kvalifikationsniveauer på arbejdspladsen, med respekt for GDPR-regler og anonymiseret. Det er jeg sikker på, kan lade sig gøre.
Kunne du tjekke den slags oplysninger om enhver given arbejdsplads, kunne du også spotte, om du var ved at søge et job i en meget gammeldags kønsstereotyp virksomhed med stort løbgab
Kunne du tjekke den slags oplysninger om enhver given arbejdsplads, kunne du også spotte, om du var ved at søge et job i en meget gammeldags kønsstereotyp virksomhed med stort løbgab eller en progressiv virksomhed, hvor løngab hører til i historiebogen. Den slags informationer er nemme at lægge ud for virksomheden og i mine øjne et godt konkurrenceparameter virksomhederne imellem, når de vil tiltrække nye medarbejdere. Men det kommer virksomheder aldrig til at gøre frivilligt, tro mig. For ’med lov skal ligestilling bygges’.
Derfor bør vi også hjælpe virksomheder lidt på vej ved at stille et borgerforslag, der stiller netop disse informations- og ’transparenskrav’ om, hvordan arbejdspladsens stillinger og lønninger er fordelt mellem kønnene på alle kvalifikationsniveauer på arbejdspladsen. Skulle vi gøre det?
Du ved mere om en vaskemaskine
Det er jo et paradoks, at vi lovgivningsmæssigt drukner virksomheder i informations- og oplysningskrav, når de f.eks. skal sælge dig en opvaskemaskine på nettet, mens når du søger et job i en virksomhed, er det dig, der skal hoste op med en masse oplysninger om dig selv. Og der er jo egentlig ikke ret meget du får igen, inden du ’køber ind’ på dit kommende job og lægger dit arbejdsliv i hænderne på dem.
Du skal sige din løn højt, og jeg skal sige min højt. Det tabu kan vi kun selv bryde
Ikke nok nok med at vi skal stille informations- og ’transparenskrav’ til virksomhedernes lønsystemer på alle niveauer, vi skal selv til at tale om løn. Du skal sige din løn højt, og jeg skal sige min højt. Det tabu kan vi kun selv bryde.
En undersøgelse som YouGov gennemførte for Nordea Bank Danmark i 2018 viste bl.a., at kun 20 pct. talte løn med deres kolleger. Institut for menneskerettigheder har desuden fundet ud af, at alt for mange arbejdstagere ikke kender deres egne rettigheder. Ifølge lønundersøgelsen fra Institut for Menneskerettigheder ved knap halvdelen af os slet ikke, at vi ifølge ligelønsloven har ret til at tale højt om vores løn. Det er et stort problem.
Det følger nemlig af ligelønslovens §2a, at du må tale lige så højt og lige så meget du vil om din egen løn. Og du må ikke mødes med repressalier fra din arbejdsgiver af den grund. Bliver du fyret for at fortælle om din løn, er opsigelsen usaglig.
Ligelønskampen handler om mere end regler
139 års kamp for ligeløn har lært os, at lovgivning er godt, men langt fra nok. Vi skal selv kæmpe for ligeløn, og selv det er op ad bakke, for det er stadig en kamp. Sygeplejerskerne var for nylig i en langvarig konflikt om højere løn, og det fik de mig bekendt ikke flere penge ud af.
Men det skal ikke få os til at give op. Tværtimod er vi nødt til selv at blive ved og støtte hinanden, mændene løser den ikke for os.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
